Få opslag som dette inden alle andre

Promotion Marketing Specialist til TV 2 Marketing

TV 2 DANMARK A/S



Odense

11. december 2024

Vil du være med til at planlægge markedsføringen af det bedste danske indhold?
TV 2 Marketing søger en Promotion Marketing Specialist til medieplanlægning af kampagner for vores brands og programmer. Er du interesseret i at arbejde med medier, og har du øje for overblik og planlægning? Så er du muligvis vores nye kollega i stillingen som Promotion Marketing Specialist. Sammen med et erfarent team får du mulighed for at bidrage til at få en bred vifte af kampagner ud til millioner af danskere gennem datafunderet medie planning og hands on flowplanning.

Den ideelle kandidat har en analytisk tilgang til sit arbejde og brænder for medier og marketing – og særligt for godt indhold. Det er en forudsætning, at du har erfaring fra mediebranchen – ikke nødvendigvis som planner, men det er en bonus, at du har kendskab til medieplanlægning fra tidligere arbejde eller studie.

Ansvarsområder
Som Promotion Marketing Specialist får du ansvar for at planne trailers, holde overblik i vores kampagnesystem, udarbejde og præsentere mediestrategier i samarbejde med kollegaer fra afdelingen. Du kommer til at planne kampagneelementer på vores streamingplatform og vores livekanaler, hvor vi ugentlig rammer størstedelen af danskerne.

  • Planning af trailers på TV 2 Play og livekanalerne kræver detaljeoverblik og systematisk tilgang. Du vil arbejde tæt sammen med øvrige plannere og kreativt producerende kollegaer.
  • Som Promotion Marketing Specialist får du ansvar for detailoverblikket i TV 2 Marketings interne campaign management system. Du vil her arbejde med målsætninger og performance for de enkelte kampagner på overordnet niveau i form af dækningsmål, TRP, målgruppevalg, salgsestimater etc.
  • Du vil derudover medieplanlægge på strategisk niveau, når du udarbejder og præsenterer mediestrategier til udvalgte kampagner i forskellige fora.

Jobbet som Promotion Marketing Specialist er fast knyttet til vores kontor på Kvægtorvet i Odense, og der forventes enkelte månedlige arbejdsdage i København.

Din profil
Du trives med at skabe overblik og sørge for, at der er styr på de planer og projekter, som du omgiver dig med i hverdagen.

Du er tilfreds i et arbejdsmiljø, hvor du kan jonglere med mange forskellige slags projekter og opgaver i tæt kombination med almindelige dag-til-dag ansvarsområder.

Dit arbejdsliv har sandsynligvis udgangspunkt i planlægning – evt. i mediebranchen.

Du kan genkende dig selv i nedenstående:

  • Du er entusiastisk omkring marketing og for at skabe effekt i relation til overordnede koncernmålsætninger.
  • Du har en metodisk tilgang og er systematisk, når du håndterer opgaver.
  • Du er detalje- og systemorienteret og sætter pris på, at få niveauer, timing og skemaer til at gå op.
  • Du er selvmotiverende i dagligdagen og spotter både problemer og løsninger på eget initiativ.
  • Du er en teamspiller ud over det sædvanlige og bidrager med en anerkendende tilgang- både fagligt og socialt.
  • Du er motiveret til at gå i krig med komplekse IT-værktøjer.
  • Du trives med at præsentere fagligt indhold i større og mindre fora.

TV 2 Marketing
TV 2 Marketing er en af Danmarks stærkeste kreative afdelinger, og vi designer, producerer og planlægger markedsføringen af TV 2s brands og programmer på mange forskellige platforme. Din rolle vil være i Medie & Promotion-teamet, som blandt andet fungerer som internt mediebureau i afdelingen. Med udgangspunkt i data og analyser optimerer vi konstant vores markedsføring for at skabe maksimal effekt og afdelingen favner med andre ord både et kreativt og analytisk udgangspunkt.

TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en statsejet public service-virksomhed, der opererer i en kommerciel hverdag. Med andre ord fokuserer vi gennem vores arbejde på kommercielle mål, samtidig med at vores hjerte banker for at binde danskerne sammen via alt det, vi deler. Vi arbejder for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store fiktionsserier, sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har på TV 2. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2.

Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København, og TV 2 Marketing er fordelt på begge lokationer.

Vi stræber efter at fremme nytænkning og at give plads til, at alle medarbejdere kan bidrage med deres unikke perspektiver. Vi opmuntrer til løbende udvikling og tilbyder mange muligheder for professionel vækst og læring. Uanset om du arbejder med indholdsproduktion, teknologi eller administration, vil du opleve et stimulerende og udviklende miljø, hvor dine idéer og initiativer bliver værdsat.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Ansøgningsfristen er d. 11. december 2024, og du kan forvente at høre fra os i umiddelbar forlængelse deraf.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Morten Engberg Stensgaard
TV 2 Marketing, Medie & Promotion, Teamchef

[email protected]

30173117

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2696854//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.