Få opslag som dette inden alle andre

Chefforhandler til European Spallation Source (ESS)

Uddannelses- og Forskningsministeriet



Er du interesseret i at arbejde med at omsætte materialeteknologiske muligheder til ny forskning og innovation? Er du rustet til et job, hvor du skal være en aktiv og strategisk deltager i internationale forhandlinger? Så er du måske vores nye chefforhandler (chefkonsulent) til at sikre de danske interesser i forbindelse med etableringen af den internationale forskningsinfrastruktur ESS i Lund.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Chefforhandler med mange alsidige opgaver
Stillingen er placeret i Uddannelses- og Forskningsstyrelsens Center for Videnbaseret Innovation og Infrastruktur. I centeret har vi ansvaret for at udvikle og sætte retning for styrelsens arbejde med og understøttelse af et sammenhængende videnbaseret innovationssystem, således at viden bringes i spil til at skabe nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Centeret har endvidere ansvar for styrelsens arbejde med at bidrage til, at forskere og virksomheder har adgang til forskningsinfrastrukturer og test- og demonstrationsfaciliteter mhp. at højne kvaliteten af dansk forskning og virksomheders innovation og konkurrenceevne. Vi er ca. 25 kollegaer i centret.

Du vil blive en del af kontorets team for ESS. ESS er ved at blive bygget i Lund, Sverige, og vil blive en af verdens største og mest avancerede neutronspredningsfaciliteter. Danmark og Sverige deler værtskabet for faciliteten, som har en investeringsramme på knap 20 mia. kroner. Du vil som chefforhandler være det danske ansigt i de internationale forhandlinger og i øvrigt være en aktiv part i fastlæggelsen af de danske forhandlingsmandater. Du vil endvidere medvirke til at sikre det danske udbytte af værtskabet – både ift. universiteter og virksomheder – og af det materialeteknologiske område generelt.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du:

  • Har betydelig ledelseserfaring fra centraladministration
  • Har kendskab til og erfaring med internationale infrastrukturer
  • Har erfaringer med internationale forhandlinger
  • Er dygtig til at danne relationer på alle niveauer, på tværs af organisationer og lande og formår at samarbejde med fagligheder, som er forskellig fra din egen

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som chefkonsulent i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Bemærk at stillingen er normeret til 15 timer ugentligt og er tidsbegrænset til en treårig periode til udgangen af 2027.

Du må påregne rejseaktivitet både nationalt og internationalt – og særligt til Lund.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Friemann Christensen på telefonnummer 7231 8472 eller på e-mail [email protected]

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside https://ufm.dk/ministeriet/job-i-ministeriet/ledige-stillinger/. Vi skal have din ansøgning senest onsdag 11. december 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 51.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Afdeling:
Bredgade 43, København K

Haraldsgade 53, København Ø

Lokation: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Uddannelses- og Forskningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4, 1215 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2697073//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.