Få opslag som dette inden alle andre

Arkil søger en engageret projektleder til funderingsdivisionen i Greve

Arkil A/S



Er du klar til at tage ansvar i en teknisk velfunderet afdeling i vækst? Har du interesse for geoteknik og funderingsarbejde? Ønsker du et spændende job med gode udviklingsmuligheder, så er du måske vores nye projektleder?

Vi søger en projektleder, der har lyst til at udvikle og styrke vores organisation på Sjælland. Du bliver en del af en succesfuld og veldrevet dansk entreprenørvirksomhed, hvor vi er specialister i funderingsarbejde – både til lands og til vands – med opgaver i hele Danmark.

Bliv en del af et stærkt team
I vores afdeling vil du opleve en alsidig og spændende hverdag, hvor produktion og teknik er i fokus. Som projektleder får du ansvar for dine projekter fra kontraktindgåelse til afslutning, selvfølgelig med støtte fra dit team og afdelingen.

Dine opgaver vil spænde over både store og små kombinationsprojekter, som kan inkludere spunsarbejder, vandbygning, sekantpæle, borede/rammede pæle, ankre og jordarbejder mv. Vores projekter er spredt over hele Danmark, og du vil derfor arbejde tæt sammen med kollegaer fra vores afdelinger i Middelfart, Horsens og Lystrup.

Du bliver tilknyttet vores kontor i Greve, hvor flere af Arkil’s divisioner er placeret. Her får du mulighed for et stærkt tværfagligt samarbejde med dygtige kollegaer, hvilket giver dig både faglige udfordringer og mulighed for personlig udvikling.

Ansvar og udfordringer
Som projektleder får du ansvaret for at sikre, at projekterne bliver gennemført i henhold til aftaler, tid og økonomi. Du vil arbejde tæt sammen med projektets formand, være med til at styre underentreprenører og sikre effektiv planlægning og udførelse af projekterne. Dit ansvar omfatter også økonomistyring og udarbejdelse af tidsplaner.

Hos Arkil har vi stort fokus på et godt arbejdsmiljø, og vi ser det som en vigtig del af din rolle at bidrage til et positivt og produktivt arbejdsmiljø.

Værdier der gør en forskel
Hos Arkil arbejder vi ud fra stærke værdier, der ligger til grund for alt, hvad vi gør. Vi er passionerede omkring kvalitet og stræber altid efter at levere det bedste resultat for vores kunder og samarbejds-partnere. Vi værdsætter et sundt arbejdsmiljø, hvor sikkerhed er i højsædet, og vi tror på, at åben kommunikation og samarbejde er nøglen til succes. Vores afdeling er mangfoldig, og vi mener, at forskellige perspektiver og erfaringer er med til at skabe de bedste løsninger. Hos Arkil er vi stolte af at være en virksomhed, der både leverer resultater og tager ansvar – både for vores projekter og vores medarbejdere.

Den rette projektleder:

  • Du har en baggrund som ingeniør, bygningskonstruktør eller har en anden relevant uddannelse.
  • Har geoteknisk eller anlægserfaring samt erfaring fra fundering og vandbygningsprojekter vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Du har minimum et par års erfaring med projektledelse indenfor entreprenørbranchen.
  • Du er selvstændig, har gå-på-mod og er fleksibel i din tilgang.
  • Du har gode samarbejdsevner og kan motivere dit projektteam til at levere det bedste resultat.

Hos Arkil får du:

  • Et spændende og ansvarsfuldt job med udfordrende projekter.
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt sammen med dygtige kollegaer.
  • Et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø med fokus på kvalitet til tiden.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.
  • En virksomhed med mange forskellige fagdiscipliner og stort fokus på tværfagligt samarbejde.
  • Løn, der matcher dine kvalifikationer, god pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Frihed under ansvar.

Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser hurtigst muligt og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektchef Alexander Anthonsen på tlf.: 4153 3561 for yderligere information.

Vi afholder løbende samtaler, og stillingen vil blive lukket, når den rette kandidat er fundet.

Arkil er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen, uanset køn, alder eller etnicitet.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Læs mere om Arkil her

Afdeling: Spuns og vandbygning, Greve

Ansøgningsfrist: 23 December 2024

Placering: Geminivej 5, 2670, Greve, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arkil A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arkil A/S

Søndergård Alle 4, 6500 Vojens

Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med omsætning på cirka 3 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, BaneDanmark og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2697117//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.