Få opslag som dette inden alle andre

Til studiejob søges dig der vil have et spændende job med ansvar og højt tempo

Falck Danmark A/S



Til studiejob søges dig der vil have et spændende job med ansvar og højt tempo

Brænder du for at hjælpe mennesker i nød, samt gøre en forskel hver dag? Er du passioneret og handlekraftig?

Falck Global Assistance A/S hjælper rejsende i udlandet. Vi assisterer både rejseforsikringsselskaber og virksomheder med ferierejsende, forretningsrejsende og udstationerede medarbejdere. Vores kernekompetencer er medicinsk assistance, rejseassistance og skadebehandling, der alle er ydelser, som håndteres på vores døgnbemandede alarmcentraler rundt omkring i verden.

Om jobbet

Vi søger timeansatte operationelle koordinatorer til vores døgnbemandede alarmcentral i København SV. Oplæringen vil foregå primært eftermiddag og aften således man kan få det til at passe sammen med et evt. studie. Vi sørger for at du bliver klædt på til opgaven og du vil løbende modtage undervisning der gør dig i stand til at håndtere mere og mere komplekse sager.
Efter undervisningen forventes det, at du arbejder ca. 1-2 vagter pr. uge i forhold til vores driftsbehov, samt op til fuldtid i vores højsæsoner som er alle skoleferier, samt kan træde til med kort varsel.

Arbejdet på alarmcentralen består i at hjælpe nødstedte kunder i hele verden, døgnet rundt, og dine arbejdsopgaver vil variere fra at hjælpe en rygsæksrejsende, som er blevet forsinket til sit fly i fx Mexico, til at assistere hvis uheldet er ude, på familiens årlige ferietur. Din primære rolle vil være at hjælpe kunder over telefonen, som har brug for hjælp i udlandet. Du vil dagligt anvende dine kommunikative færdigheder og have tæt kontakt til vores kunder, læger og sygehuse verden over. Din dømmekraft og dine prioriteringsevner kommer på arbejde hver dag.

Som operationel koordinator vil du være den første kontakt til kunden. Du vil være den, der skaber tryghed og hjælper, når kundens behov er størst. Vi forventer derfor, at du er handlekraftig, tillidsvækkende og empatisk, samt at du formår at få vores kunder til at føle sig i trygge hænder over telefonen.

Om dig Det er en fordel, hvis du har erfaring fra forsikrings- eller rejsebranchen, et callcenter, eller lignende.
Derudover byder vi også andre profiler velkommen, med sprogkompetencer og evner indenfor kundeservice og empatisk kommunikation.

Vi forventer at du:

  • Er dygtig til formidling og evner at viderebringe komplekse budskaber på empatisk vis.
  • Har stærke sprogkompetencer, og bestrider både mundtligt og skriftligt dansk, engelsk og gerne et eller flere af de nordiske sprog. Det vil desuden være en fordel hvis du behersker yderligere sprog, som fx spansk, italiensk, tyrkisk, eller thai.
  • Kan arbejde struktureret og evner at prioritere dine opgaver, også når der er travlt på telefonerne.
  • Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan indgå i en kultur, der er udpræget temaorienteret.
  • Befinder dig godt med at have travlt og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Er indstillet på at arbejde både dag-, aften-, natte- og weekendvagter
  • Er vant til at arbejde med PC og diverse IT-systemer

Om os

Vi tilbyder et udfordrende job i et dynamisk team bestående af assistancekoordinatorer, specialister, sygeplejersker og læger. Falck Global Assistances kultur sætter samarbejde og fleksibilitet i højsædet, og det er vores ønske at skabe en arbejdsplads med passionerede medarbejdere, hvor der er rart at være, og hvor de opgaver man udfører, giver mening. Derudover er det vigtigt, at man som medarbejder i Falck Global Assistance, forstår at det er kunden der er i fokus.

Vores kontor er beliggende i København SV, men vi arbejder ud fra en hybrid arbejdsmodel med mulighed for hjemmearbejde/fjernarbejde. Man skal kunne arbejde selvstændigt for at arbejde hjemmefra og i en stilling på deltid må det forventes at tage ca. et år før man kan det, afhængig af hvor mange timer man arbejder.

Alarmcentralen har åbent 24/7, og der vil være skiftende arbejdstider fordelt på dag, aften, nat, helligdage og weekender.

Ansættelse jf. gældende overenskomst samt de tilhørende særbestemmelser og lokalaftaler.

Tiltrædelse: 6. jan. 2025. Der vil være eftermiddag/aften undervisning i den første måned.

Arbejdstid Herefter: Minimum 1 vagt per uge, samt op til fuldtid i skolernes ferie samt helligdage.

Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfristen er d. 16/12/2024 kl. 23.59.

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Hanna Nielsen
Email: [email protected]

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist:
16/12/2024

Lokation:
Falck Center Copenhagen

Adresse:
Sydhavnsgade 18
København SV, 2450
Denmark

Følg Falck:

Careers with real life impact
I Falck skaber du en karriere hos en global udbyder af beredskabs- og sundhedsydelser, hvor du får mulighed for at udvikle, lære og avancere på tværs af stillinger og markeder.

Globalt er vi 25.000 højt kvalificerede fagfolk. Vi går hver dag på arbejde med løftet om at være der, når du har brug for os og er kendetegnet ved et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi omsætter omsorg til handling, lige fra forebyggelse til behandling og i kritiske situationer. Vi gør en forskel og hjælper med at opbygge sunde fællesskaber og udvikle sikre arbejdspladser.

Mennesker er kernen i enhver handling

Gennem vores forskellige ydelser indenfor beredskab og sundhed har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at leve et sundere liv. Vi udforsker konstant nye teknologier og forbedrer vores services. Vi stræber efter at møde nye udfordringer, og vi sikrer flere mennesker adgang til sikkerhed og sundhed hver dag. Med vores mål om at fremme bæredygtig sundhed for at imødekomme menneskers skiftende behov kombinerer vi vores færdigheder, erfaring og innovation for at hjælpe mennesker, når de har brug for os.

Vi ved, at de individuelle forskelle, som vi hver især medbringer til Falck, er nøglen til succes. Derfor opfordrer vi alle - uanset baggrund, færdigheder og personlighed - til at søge en stilling hos os.

Do you want a career with real life impact?

Location:
Falck-Center CPH, Sydhavnsgade 18, 2450 København SV, DK

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Falck Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Falck Danmark A/S

Sydhavnsgade 18, 2450 København SV

I mere end et århundrede har det været Falcks opgave at hjælpe mennesker i nød. At komme forulykkede og nødstedte til undsætning. At rehabilitere mennesker efter sygdom. At forebygge og afværge ulykker. Med andre ord; Falcks væsentligste opgave har altid og er stadig at skabe tryghed for borgerne ved hurtigt, kompetent og handlekraftigt at træde hjælpende til.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2698938//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.