Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger dig som er sygeplejerske, har neurologisk erfaring og ønsker at arbejde med den højt specialiserede sygepleje til den rygmarvsskadet patient

Region Hovedstaden



De flotteste rammer
På Rigshospitalet i Glostrup har vi samlet afdeling for Hjerne – og Rygmarvsskader i det nye Bodil Eskesen Center.

Sengestuerne, som er enestuer, er store og lyse, alle møbler er nye, og der er et stort badeværelse til hver sengestue.

Vi har et varmtvandsbassin som er udsmykket med den fineste farverige kunst. Bassinet bruges i hverdagen til træning af vores patienter, men vi tilbyder også træning til personalet.

Der er smukke omgivelser, som bruges til uderehabilitering – her er et stort søområde, orangeri og alle sanser kan stimuleres på ture rundt i haven.

Vi har en stor tagterrasse som bruges til træning, men her kan du også spise din frokost, og møde kolleger fra resten af huset.

I disse rammer sammensætter du selv dit arbejdsliv

  • Du kan arbejde både på deltid og fuld tid
  • Du kan vælge at sammensætte din arbejdsuge med forskellig længde vagter – op til 12 timer. Du vælger selv
  • Du kan vælge at arbejde fortrinsvis dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt

Faglig udvikling
Rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske. Den fysiske udfordring følges med en psykisk udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men oftest fra det ene øjeblik til det næste fuldstændigt forandret.

Der er brug for den højtspecialiserede sygepleje – og der er brug for grund til at bevare håbet, og her har sygeplejersken en stor rolle. Med afsæt i begrebsrammen Fundamentals of Care, arbejder vi ud fra en helhedsorienteret praksis som kernen i vores sygepleje.

Derfor har vi udarbejdet et kompetenceudviklingsprogram på fem niveauer, som du sammen med din nærmeste leder vil skulle udvikles ud fra. Derudover vil du blive tilbudt simulationstræning, en til en oplæring i specialet, casebaseret undervisning, faglige fora, og sygeplejefaglig mentor mv. Brænder du for et særligt område i sygeplejen, så støtter vi naturligvis også op om dette.

Høj trivsel
Vi har lige svaret på vores arbejdspladsvurdering – og den bekræfter, at vi har høj trivsel i afdelingen. Trivsel handler om mange ting – men for os betyder det, at

  • du har en tæt relation til dine kolleger og leder. Vi ser hinanden efter arbejde – både i vores multihal til floorball træning, keramik, fredagsbar mv. Relationen til lederen er særdeles vigtig, så vi til enhver tid kan støtte op om din personlige udvikling, ting der sker i dit liv osv.
  • vi har en stor følelse af fællesskab. I afdelingen arbejder vi i et miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtigt for os – og især også for vores patienter og deres pårørende.
  • der skal være balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er derfor vi bl.a. har en vagtplanlægger, som i fællesskab med dig får arbejdslivet til at passe med privatlivet
  • arbejdet er meningsfuldt. Vi arbejder i et speciale, hvor livet har taget en alvorlig drejning. Det handler om at tro på patienten, pårørende og hinanden. Og frem for alt, det liv, vi i samarbejdet kan skabe

Vil du vide mere?
Kontakt endelig oversygeplejerske Jeanette Watson Andersen på telefon 2946 3133 eller oversygeplejerske Charlotte Pedersen på telefon 4032 4875. Vi byder gerne på kaffe, en rundvisning og en uformel snak.

Tjek også vores Insta profil: rh_hjerneogrygmarvsskader

Ansøgningsfrist: 15.12.24
Samtaler afvikles: 18.12.24
Tiltrædelse pr. 01.01.25 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.

Du kan læse mere om afdeling på dette link: Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader

Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.

Afdeling: Ny org

Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Glostrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2699405//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.