Assisterende værkstedsleder søges til Komponentværkstedet Vedligeholdelsesområde Aalborg
Forsvaret
Er du kvalitetsbevidst samt struktureret og ønsker et job hvor du kan udvikle dig som leder? Er du klar til at stå forrest i udviklingen af dine medarbejdere? Vil du være med til at implementere Forsvarets nye luftdygtighedskoncept? Så har vi brug for dig som assisterende værkstedsleder ved Komponentværkstedet på Lufthavnsvej i Nørresundby.
Om os
Vedligeholdelsesområde Aalborg har over 350 medarbejdere fordelt på 7 værksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.
Vedligeholdelsesområdet fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse.
Komponentværkstedet består p.t. af 30 medarbejdere, der varetager komponentvedligeholdelse, herunder reparation, vedligeholdelse, eftersyn, modifikation og test af understelskomponenter til fly.
Om stillingen
Du vil komme til at fungere som faglig sparringspartner, og specialist inden for komponentvedligeholdelse i den dybdegående vedligeholdelse af forsvarets materiel til fly, helikoptere samt meget andet.
Som assisterende værkstedsleder på Komponentværkstedet er dine primære opgaver at udføre assisterende ledelse af medarbejdere under komponentværkstedet, hvor du bliver medansvarlig for den faglige udvikling på værkstedet. Du vil desuden komme til at koordinerer værkstedets opgaver på tværs af specialværkstederne og medvirke til løbende ressourceoptimering.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Bidrager til det faglige og administrative ansvar i forbindelse eftersyn og fejlretning
• Medansvarlig for at vedligeholdelsen udføres i overensstemmelse med vedligeholdelsesorganisationens procedurer og at det udførte vedligeholdelse lever op til den fastsatte kvalitetsstandard og håndværksmæssige principper
• Bidrager til fordeling af teknikere så værkstedets opgaver gennemføres med den optimale udnyttelse af rådige ressourcer
• Bidrager til planlægningen af værkstedets opgaver
• Bidrager til personaleledelsen gennem koordination med værkstedslederenRejseaktivitet i forbindelse med din ansættelse kan forekomme, men er ikke hyppig.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet mekaniker eller lignende, og gerne erfaring med flykomponenter og vedligeholdelse af flymateriel, men det er ikke et krav.
Det er ønskeligt, at du har suppleret din erhvervsuddannelse med 4 fag fra akademiuddannelsen i ledelse eller tilsvarende.
Det vil samtidig være en fordel med kendskab til forsvarets luftdygtighedsregime særligt DKMAR 145. Du har et godt kendskab til SAP, og du behersker både dansk og engelsk med teknisk indhold, såvel skriftligt som i tale, på et relevant fagligt niveau.
Du har en stærk personlighed og du kan overskue helheden samtidigt med, at du har sans for detaljen i komplekse opgaver inden for et højt specialiseret fagområde.
Du repræsenterer god håndværksskik og du har evnen og viljen til at motivere medarbejdere og skabe positive rammer for samarbejde i en dynamisk hverdag hvor vilkårene varierer.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes som værkmester i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Dit faste tjenestested er Nørresundby.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Jens Jacob Storch på telefon 2555 2939.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på mail: [email protected]
Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup
Lokation: Aalborg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: