Få opslag som dette inden alle andre

Cyber Security Specialist - Styrk den tekniske cybersikkerhed i Norlys

Norlys



Er du klar til at tage del i et dynamisk team og spille en afgørende rolle i at styrke cybersikkerheden i Norlys? Motiveres du af at arbejde med rådgivning, arkitektur, risikovurdering, hændelseshåndtering og trusselsintelligens indenfor Cyber Security? Så er du måske en af flere nye kollegaer til vores nyoprettede team.

Sammen skaber I et solidt sikkerhedsfundament i organisationen
Du bliver en del af vores nyetablerede afdeling Cyber & Information Security i vores kundevendte selskab, som dækker over energi, mobil, tv og internet. Den nye afdelings vigtigste formål er at skabe et solidt sikkerhedsfundament i organisationen. Vi vækster og udvider teamet med fire Cyber Security Specialister med ambitioner om, at blive blandt de bedst fungerende sikkerhedsteams i branchen.

Teamet skal støtte resten af vores forretning med bl.a. rådgivning, arkitektur, vurdering, hændelseshåndtering og trusselsintelligens i et tæt samarbejde på tværs af afdelingen og i tilsvarende tæt samarbejdet med vores kollegaer i bla. ”Netværk”, “Digitalization & Technology”, ” IT Shared Service Center” og ”Security Operations Center”.

Tekniske risikovurderinger og rådgivning inden for cybersikkerhed i vores digitale transformation
Som vores nye Cyber Security Specialist vil du arbejde med teknisk cybersikkerhed inden for rådgivning, arkitektur, risikovurdering, hændelseshåndtering og trusselsintelligens. Du bliver en nøglespiller i at sikre, at vi hele tiden er et skridt foran, når det kommer til at identificere og mitigere tekniske risici.

Sammen med dine kollegaer bliver dine opgaver, at identificere og katalogisere organisationens kritiske aktiver, herunder data, systemer, applikationer og netværkskomponenter i både IT- og OT-miljøer. Du vil arbejde med at identificere potentielle trusler og sårbarheder, der kan påvirke organisationens IT- og OT-aktiver samt netværksinfrastruktur.

Dine opgaver afhængig af erfaring og kompetencer. Gennem samarbejde med kollegaer vil du blive involveret i flere af følgende opgaver:

  • Understøtte forretningen i arbejdet med risikovurderinger.
  • Drive implementering af sikkerhedstiltag i systemer og produkter med hjælp fra organisation og domæne eksperter.
  • Understøtte projekter, proces- og produktudvikling i afklaring og etablering af sikkerhed.
  • Udvikling og implementering af sikkerhedsarkitektur, der beskytter vores systemer og data.
  • Identificere og katalogisere organisationens kritiske aktiver, herunder data, systemer, applikationer og netværkskomponenter i både IT- og OT-miljøer.
  • Identificere potentielle trusler og sårbarheder, der kan påvirke organisationens IT- og OT-aktiver samt netværksinfrastruktur. Anvende værktøjer som sårbarhedsscannere og trusselsintelligens.
  • Foreslå og implementere afbødende foranstaltninger for at reducere risici i både IT- og OT-miljøer samt netværksinfrastruktur. Dette kan omfatte tekniske kontroller, politikker og procedurer.

Er du erfaren eller i begyndelsen af din karriere?
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau og gerne inden for områderne IT, informationssikkerhed, risikostyring, compliance eller lignende.

Det vurderes som en fordel, hvis du bidrager med følgende:

  • Har erfaring med sikkerhed, ISO27001, NIST, CIS18 eller har certificeringer som CISSP, CISM, CISA, CRCP eller lignende.
  • Har erfaring med enterprise arkitektur og kan designe og implementere sikkerhedsløsninger på tværs af komplekse IT- og OT-miljøer.
  • Har erfaring med sikkerhedsværktøjer som SIEM-systemer, IDS/IPS, og endpoint protection.
  • Har erfaring med både private og public cloud arkitektur og kan sikre sikkerhed på tværs af forskellige cloud-miljøer.
  • Har erfaring med compliance og overholdelse af lovgivning og standarder inden for cybersikkerhed.

Vi er dog åbne for ansøgere med forskellige baggrunde og erfaring, da vi værdsætter dit gåpåmod og analytiske evner til at arbejde med informationssikkerhed som de vigtigste kvalifikationer.

Som person er du struktureret, initiativrig og god til at opbygge relationer. Du er kompetent og troværdig i din kommunikation og evner at gøre komplekse emner tilgængelige for alle. Du trives i et team under opbygning og i en virksomhed, hvor tingene kan ændre sig hurtigt. Du motiveres af at opnå succes sammen med andre og har en forkærlighed for at påvirke den forandring, som Norlys står overfor. Endelig er du en teamspiller, der ser muligheder i udfordringer og forstår at have det sjovt, mens vi løser dem.

Fleksibelt arbejdsliv er en kerneværdi
Hos Norlys tror vi på, at et sundt arbejdsliv skaber de bedste resultater. Derfor tilbyder vi:

  • Primært arbejdssted i enten Aarhus, Aalborg eller København
  • Fleksibilitet og frihed: Arbejd hvor og hvornår, det passer dig bedst på en vores mange lokationer. Vi har stor forståelse for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider, så du kan få hverdagen til at hænge sammen.
  • Ubegrænset barns sygedage: Vi ved, at familien kommer først. Vi støtter dig med ubegrænsede sygedage til børn, når behovet opstår.
  • Attraktive personalegoder: Hos os kan du nyde godt af en konkurrencedygtig løn, en god pensionsordning, sundhedssikring og andre fordele, der gør en forskel.
  • Faglig- og personlig udvikling: Hos os er der mulighed for at deltage i kurser og konferencer, så du altid er på forkant med de nyeste tendenser inden for cybersikkerhed.
  • Et innovativt arbejdsmiljø: Vi dyrker et dynamisk miljø med godt humør og plads til at tænke nyt.

Skal vi skabe Norlys’ sikkerhedsfundament sammen?
Har du spørgsmål, så kontakt leder af Cyber & Operational Security, Henrik F. Lagoni, på tlf. 53620727 eller på [email protected].

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund

Det er en forudsætning for ansættelsen, at der foretages et baggrundstjek og at du efterfølgende kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under dit ansættelsesforhold.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Norlys



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Norlys

Tietgensvej 4, 8600 Silkeborg

I Norlys forsyner vi over 1 million adresser med elektricitet og internet – både i byerne og på den yderste markvej. Vi skaber bedre muligheder for den enkelte og kæmper for den grønne omstilling og et mere digitalt Danmark.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2699767//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.