Leder til Virksomheder og Affald i Roskilde Kommune – kom og gør en forskel for miljøet og den grønne omstilling
Roskilde Kommune
Vil du være med til at præge udviklingen af miljøområdet og den grønne omstilling i en ambitiøs kommune? Kan du kombinere daglig drift og fokus på udvikling og forandring? Har du blik for dine medarbejdere og vægter et godt arbejdsmiljø højt? Kan du genkende dig selv i vores ledelsesgrundlag, hvor vi arbejder for resultater gennem tillid og mod? Har du flair for at videreudvikle gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt? Så er stillingen som afsnitsleder af Virksomheder og Affald måske noget for dig.
I Roskilde Kommune har vi et stærkt fokus på den grønne omstilling, når vi arbejder med affaldssortering og genanvendelse og når vi regulerer virksomheder. Alle borgere i kommunen møder os hver dag, og vi har fokus på at levere service af høj kvalitet i forhold til borgere og erhverv.
Vi arbejder strategisk med en ambitiøs målsætning om løbende at foretage forbedringer og prioriteringer samtidig med at sikker og stabil drift er en grundlæggende værdi.
Du vil blive del af et stærkt lederteam. Vi er skarpe på afvejningen mellem proces og handling, og vi stræber mod en stærk fælles ledelse af afdelingen, hvor vi kan sparre med hinanden og dække hinanden af.
Din ledelsesopgave
Du vil blive leder af et nyt afsnit på virksomheds- og affaldsområdet, som omfatter 14 engagerede medarbejdere. Du har derfor i høj grad mulighed for at sætte præg på, hvordan opgaverne løses inden for rammerne i afsnittet og i samarbejde med medarbejderne.
Der er både behov for udvikling og sikker drift. Vores fundament er, at affaldsdriften kører godt og stabilt, der bliver leveret de nødvendige miljøgodkendelser inden for servicemålet, gennemført de lovpligtige tilsyn, håndteret genesager, og at der løbende og systematisk følges op på økonomien, så den styres inden for ordningens rammer og budget. Samtidig skal vi de kommende år gennemføre en lang række ambitiøse initiativer i vores nye affalds- og ressourceplan, der er under udarbejdelse lige nu.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Personaleledelse og ansvar for medarbejderne inden for virksomheds- og affaldsområdet
- Områdets administration og tilhørende økonomi
- At sætte retning for opgaveløsningen, sikre kvalitet, overblik og fremdrift i opgaver og projekter
- Sikre en sikker og stabil drift, som basis for, at der er udvikling inden for området
- Sikre den strategiske planlægning og gennemførsel af målene i affalds- og ressourceplanen
- Levering af udvalgssager
- Aktiv deltagelse i afdelingens udvikling i samarbejde med ledelsen af afdelingen
- Myndighedsrollen og håndhævelse efter miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen
Hvem er du?
- Du har en relevant AC-uddannelse, og har en naturlig interesse for ledelse og gerne ledererfaring
- Du er engagerende og forstår proaktivt at inddrage relevante parter med henblik på en forebyggende problemløsning
- Du har indblik i miljø-, affalds- eller forsyningsområdet
- Du har erfaring med budgettering og økonomistyring
- Du er god til at kommunikere mundligt og skriftligt
- Du kan fastholde fokus på driftsstabilitet og samtidig sikre udvikling af området
- Du kan se værdien i gode relationer og arbejder på at fastholde dem
- Du har erfaring fra en politisk styret organisation og evner at navigere i et politisk miljø
- Du er handlekraftig og har fokus på at skabe resultater
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et alsidigt og udviklende job, hvor du kan gøre en forskel for medarbejdere, afdelingen og miljøet
- Muligheder for kompetenceudvikling – både ledelsesmæssigt, juridisk og fagligt
- Politisk bevågenhed og ambition inden for virksomheds- og affaldsområdet
- Ansættelse i en velfungerende afdeling, hvor medarbejderne er engageret og kompetente
- En uformel omgangstone med fokus på den gode trivsel og faglig sparring
Hvem er vi?
Afdelingen for Miljø og Byggesag er en del af direktørområdet By, Kultur og Miljø. Her er et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen. Det vægtes og prioriteres højt, at vi har kendskab til hinanden og hinandens opgaver. Dette både i forhold til at stå stærkt sammen og for at medvirke til, at vi arbejder mod fælles mål på tværs af afdelingerne. Afdelingen planlægges organiseret i tre afsnit; Byggesag, Miljø og Klimatilpasning, og Virksomheder og Affald.
Afdelingen omfatter følgende større områder ud over virksomheds- og affaldsområdet: jord og råstoffer, vand og klima, og byggesagsbehandling, ejendomsdata og BBR. Der er i alt cirka 50 medarbejdere, hvor virksomheds- og affaldsområdet omfatter 14 medarbejdere.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse den 1. marts 2025.
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Roskilde Kommune, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde.
Ansøgningsfrist er onsdag den 1. januar 2024 kl. 23.59.
Første samtale er i uge 2 - 2025 – samtaler må forventes afholdes mellem kl. 8.30 og 18.00.
Mellem første og anden samtale gennemføres et testforløb, bestående af en adfærdsanalyse.
Anden samtale er i uge 4 – 2025 - samtaler må forventes afholdes mellem kl. 8.30 og 18.00.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Afdelingschef Kim Dahlstrøm på tlf. 46313401, alternativt Direktør Martin Holgaard på 46313400, eller Tilsynsførende Henrik Larsen 46313000
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Afdeling: Rådhusbuen 1, Roskilde
Lokation: Miljø og Byggesag
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: