Relationship Manager til vores team i København
Nordea
København V, DK, 1620
Job-ID: 27442
Brænder du for Nordeas Erhvervskunder, og ønsker du at være en del af et stærkt team, så er du måske vores nye kollega. Vi søger lige nu en Relationship Manager til Business Banking - København 2. Et Team med dygtige kollegaer med høje ambitioner og godt humør.
I Nordea ser vi, hvor hurtigt verden forandrer sig – og vi ønsker at være et skridt foran. Derfor har vi stort fokus på at levere fremtidens finansielle løsninger til vores kunder. Vi arbejder i et agilt miljø, hvor vi eksperimenterer og udvikler os sammen – og vi har brug for netop dine ideer og dine erfaringer. Hos os bliver du en del af et inspirerende team og får mulighed for at sætte dit aftryk på noget større.
Du vil referere til Line Vithardt Printzlau, som har ansvaret for to teams, både Business Banking – København 2 og International Subsidiary Group (ISG) Danmark. Derfor vil du blive del af et større samarbejde på tværs af de to teams, men vil være tilknyttet Business Banking – København 2.
Om vores team
Mød teamet i Business Banking København.
Vores team er sammensat af to forretningsområder Business Banking København 2 og International Subsidiary Group (ISG), hvor vi samlet er 11 medarbejdere med forskellige baggrunde inde for erhvervskundesegmentet. Du vil blive tilknyttet Business Banking København 2 med fokus på medium erhvervskunder i Københavnsområdet.
Du vil blive en del af et stærkt team hvor samarbejde, udvikling og arbejdsglæde er vigtigt. Vi deler vores succeser og bakker hinanden op i en travl hverdag, med højt aktivitetsniveau. Dertil er det et dynamisk miljø bestående af en række kunde- og specialistafdelinger, vil du altid have mulighed for at trække på mange gode kolleger og dygtige specialister til fordel for vores erhvervskunder.
Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os.
Det skal du arbejde med
Som Relationship Manager er du bindeleddet mellem kunden og Nordea, og du samarbejder ofte tæt med bankens produktspecialister, for derigennem at skabe værdi for kunderne og samtidigt udvikle dine egne kompetencer
Primære ansvarsområder i denne stilling:
- Du får ansvaret for din egen portefølje af attraktive erhvervskunder (segment Medium), inden for forskellige brancher
- Du vil være ansvarlig for at udvikle porteføljen og skabe de rigtige løsninger for de eksisterende kunder og at arbejde proaktivt med at tiltrække nye erhvervskunder
- Som en del af porteføljeudviklingen tager du naturligvis også stilling til kreditrisiko, Kend-din-kunde aktiviteter, prissætning og udvikling af lønsomhed - kort sagt, du får et super spændende 360-graders forretningsansvar i et udviklende og dynamisk forretningsmiljø
Hvem du er
Dette er den rette stilling for dig, hvis du er en dedikeret rådgiver, der trives med at være i dialog med kunder og tager ansvar for at løse deres behov. Du skaber nemt et godt netværk blandt dine kolleger i hele Nordea. Du ønsker at bidrage til gode kundeoplevelser sammen med teamet og kan samtidig skabe gode resultater selvstændigt. Dette indebærer at du på eget initiativ udvikler eksisterende og nye kunder.
Din baggrund og dine kvalifikationer omfatter:
- Du har en relevant finansiel uddannelse som Finansbachelor eller lignede
- Grundlæggende kreditkendskab og -forståelse
- Du er struktureret og kan prioritere dine opgaver i en dynamisk hverdag
- Har relevant erfaring med betjening af kunder enten som rådgiver, produktspecialist eller tilsvarende
- Flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftlig
- Erfaring med betjening af erhvervskunder er at foretrække
Det tilbyder vi
Vores nye kolleger kommer til os, når de ønsker at udvikle sig. For nogle er det næste skridt på vejen i deres karriere. For andre er det at sætte nye mål inden for deres ekspertiseområde – med andre ord, hos os kommer du altid videre.
En kultur, der fremmer præstation og vækst i en af de største nordiske banker, som tilbyder forskellige muligheder for at udfolde sig, udvikle sig og lære af dygtige kolleger med forskellig baggrund i et levende arbejdsmiljø.
Hybrid arbejdsmodel– vi tror på værdien af at føre mennesker sammen, og samtidig vælger vi friheden ved at være fleksible.
Mangfoldighed og inklusion
er en naturlig del af vores daglige arbejde. Vi ved, at en inkluderende arbejdsplads er bæredygtig. Vi tror oprigtigt på, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os stærkere sammen. Hver dag stræber vi efter at finde nye måder at forbedre mangfoldighed og inklusion i vores netværk på, f.eks. har vi underskrevet mangfoldighedschartre under EU-Kommissionen i de lande, hvor vi driver virksomhed, for at understrege vores villighed til at engagere os med andre for at fortsætte med at lære og forbedre os.
Hvis dette lyder som dig, så kontakt os!
De næste trin
Indsend din ansøgning snarest og senest 13/12/2024. Vi indkalder til samtaler løbende. Du er velkommen til at kontakte Line Vithardt Printzlau tlf. 29349042 eller mail [email protected].
We enable dreams and aspirations for a greater good.
Vi opbygger relationer. Vi sætter et personligt præg på alt, hvad vi gør – når vi rådgiver vores kunder, samarbejder med kolleger og møder vores potentielle kandidater.
Vi lærer og udvikler os. Vi sætter en ære i at være eksperter og tænke fremad. Vi anvender vores ekspertise til at imødekomme vores kunders behov, fra de enkleste til de mest komplekse. Vi har en tankegang om vækst i vores arbejde, der gør det muligt for os at fokusere bredere i vores daglige udfordringer.
Vi står i spidsen for forandring. Vi er ansvarlige og bevidste om virkningen af vores beslutninger, både for vores kunder og for vores lokale og globale samfund. Vi er opmærksomme på vores ansvar over for nuværende og fremtidige generationer og har gjort bæredygtighed til en integreret del af vores forretningsstrategi.
Vi er Nordea. Vi har 200 års historie med at støtte og få de nordiske økonomier til at vokse, og vores værdier er dybt forankret i disse åbne, progressive og samarbejdsvillige samfund. Som en af de største arbejdsgivere i Norden, Polen og Estland har du gode muligheder for at udfolde dig, udvikle dig og komme videre med os.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: