Studentermedhjælper søges til Naturteamet i Nyborg Kommune
Nyborg Kommune
Naturområdet i Nyborg Kommune er inde i en god udvikling, og derfor har vi brug for en studentermedhjælper til at hjælpe med bl.a. feltarbejde, drift, sagsbehandling og projektarbejde.
Om dig
Vi leder efter dig, der er studerende inden for f.eks. naturvidenskab, ingeniørvidenskab eller anden relevant uddannelse. Du skal være nysgerrig på naturområdet, handlekraftig og klar til at tage ansvar for dine opgaver. Det er vigtigt, du trives i et miljø med højt tempo og varierende opgaver, og at du samtidig formår at holde fokus på opgaven.
Du skal også kunne planlægge dine arbejdsprocesser og have lyst til at dele dine planer, ideer og viden med os.
Om jobbet
Du vil få indblik i, hvordan det er at arbejde i en politisk styret organisation, der har direkte indflydelse på borgernes hverdag. Du bliver en del af naturteamet i kommunen, som har en stor og spændende opgaveportefølje foran sig.
Dine opgaver vil f.eks. være:
- opgaver relateret til vandløbsplejen, inkl. opdatering og vedligehold af kommunens arbejdsplan på vandløbsområdet samt kontrol og dokumentation af udført vedligehold.
- feltarbejde med bl.a. kontrolopmålinger af vandløb med GPS, tilstandsvurderinger af vandløb samt fysiske besigtigelser på baggrund af borgerhenvendelser.
- opgaver relateret til naturbeskyttelse, spildevandsplan, mv.
- borgerkontakt og besvarelse af borgerhenvendelser.
Du vil skulle understøtte teamet på primært drifts-, vedligeholdelses- og myndighedsområdet, men afhængigt af din profil vil der også kunne være tale om andre typer af opgaver, fx inden for GIS, natursagsbehandling, mindre som store naturprojekter samt naturformidling.
Du vil desuden komme til at samarbejde med flere af kommunens øvrige afdelinger inden for teknik- og miljøområdet.
Om os
Du bliver en del af afdelingen Klima, Plan og Natur, hvor vi arbejder tæt sammen og sparrer med hinanden for at løse opgaverne bedst muligt. Vi har en uformel tone, og vi hjælper hinanden i det daglige arbejde.
Vi holder til på Nørrevoldgade 9, tæt på Nyborg Station.
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
- Dygtige og engagerede kollegaer bestående af bl.a. biologer, forstkandidater mv.
- En varieret opgavesammensætning med både feltarbejde og administrativt arbejde.
- God oplæring i discipliner, du måske senere vil kunne bruge i din karriere.
- Fleksible arbejdstider, der er tilpasset dit studie.
- Under 15 minutters togrejse til f.eks. Odense Banegård.
- Ansvar for egne opgaver og indflydelse på dit arbejde.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Pernille Bech på tlf. 2042 6793, eller teamkoordinator for Natur, Adam Fleckner Habary på tlf. 6333 7958.
Ansøgningsfrist 15. december 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Tiltrædelse snarest muligt
Løn og vilkår
Ansættelse sker hurtigst muligt og strækker sig et år frem. Arbejdstiden vil være omkring 5-10 timer om ugen med aflønning efter gældende overenskomst.
Du skal have B-kørekort.
Vi opfordrer alle kvalificerede – uanset baggrund – til at søge.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Afdeling: Plan og natur
Ansøgningsfrist: 15 December 2024
Placering: Nørrevoldgade 9, 5800, Nyborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: