Digital Lead til Brand Management og FDM.dk
FDM
Vil du være med til at styrke FDM’s digitale tilstedeværelse og drive vores brand i en nyoprettet afdeling? FDM står overfor en spændende digital transformation, og vi søger en erfaren Digital Project Lead til at være frontfigur i udviklingen af vores digitale flader. Som Digital Lead vil du stå i spidsen for vores digitale brand management og udviklingen af FDM.dk. Du vil være en nøgleperson i implementeringen af vores digitale strategi og sikre, at vores brand skinner igennem på alle platforme.
Du vil indgå i nyoprettet afdeling og være med til at definere og sætte retning for Brand Management & FDM.dk samt positionere afdelingen internt i FDM. Du får mulighed for at forme din egen rolle i sparring med chefen for Brand Management og FDM.dk og du vil have stor indflydelse på FDM.dk og det digitale økosystem, som kunder og medlemmer oplever.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Udarbejdelse af strategi for FDM’s digitale tilstedeværelse på website og apps – udviklingsroadmap
- Ledelse af udviklingsprojekter, hvor du sørger for, at branding og digitale indsatser er i top
- Samarbejde med forskellige teams for at skabe fremragende brugeroplevelser (UX), digitale rejser og designe løsninger, der gør en forskel
- Indgå i tæt dialog med udviklere omkring tech-platforme, udvikling og API-integrationer for at sikre, at vi er på forkant med digitale trends
- Udvikling af nye features til websitet, hvor du koordinerer hele processen fra idé til implementering
- Være sparringspartner til chefen for Brand Management og FDM.dk
- Sikre stærkt samarbejde på tværs af FDM, så forretningsområderne og FDM brandet står stærkt på de digitale platforme
- Retning for digital branding og storytelling gennem animation, video og andre digitale brugeroplevelser
Om dig
Der kan være mange veje til jobbet og du kan enten have en baggrund inden for digitalt design, UX eller digital projektledelse. Det vigtigste er, at du er digital til fingerspidserne, har et strategisk mindset og har erfaring med både branding og digital udvikling. Hertil ved du, hvordan man oversætter komplekse koncepter til brugervenlige løsninger. Du forstår og kan balancere vigtigheden ved den holistiske brandoplevelse og langsigtet positionering og vigtigheden i detaljerne og den kortsigtede effekt.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har bred erfaring med at arbejde i et digitalt landskab fra forskellige roller
- Har solid erfaring med UX og digital design
- Hands on erfaring med at udvikle animation og motion er et plus
- Er vant til at lede og koordinere projekter i en agil arbejdsmetode.
- Har erfaring med interessenthåndtering fra større virksomheder, men forstår også dynamikken i mindre, agile teams.
Om afdelingen Brand Management og FDM.dk
Du bliver en del af en nyoprettet afdeling, der har til formål at styrke FDM’s brand gennem øget tilstedeværelse og relevans. Afdelingen består i øjeblikket af fire seniorprofiler med høj faglig ekspertise og specialisering inden for grafisk design og produktion, markedsføring og branding. Internt har afdelingen stor opmærksomhed og skal i høj grad arbejde på tværs af organisationen, både for at forankre en branding-mentalitet og for at drive større udviklingsprojekter. Afdelingen er kendetegnet ved høj grad af selvstændighed, samarbejdsorienterede processer og frihed til at løse opgaverne.
Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores områder og arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.
Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.
Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.
Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.
Søger du en stilling i FDM-huset, holder vi til tæt på Lyngby centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.
Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads
Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM
Er du i tvivl, om du skal søge jobbet? Søg alligevel!
Vi ansætter ikke kun efter de faglige kvalifikationer og erfaring, men i lige så høj grad efter personlige kompetencer og motivation. Så hvis du er interesseret i stillingen, men mangler enkelte faglige kompetencer eller erfaringsgrundlag, så søg alligevel stillingen. Du vil nemlig opleve gode rammer for kompetenceudvikling, når du først er ansat.
I FDM har vi desuden et blik for og en målsætning om at fremme ligestilling og mangfoldighed, fordi vi tror på, at det gør os til en bedre arbejdsplads og giver bedre resultater. Så du skal være meget velkommen til at søge en stilling hos os uagtet din etnicitet, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Yderligere information
Vi ser frem til din tiltrædelse 2. januar eller hurtigst muligt derefter. Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Brand Management og FDM.dk, Christina Juul Bladt, på 40 40 37 07.
Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest.
Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen
Om os
FDM er med 278.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager om biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål, så det er en positiv oplevelse at være bilist. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark. Vi er 300 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret ligger i Lyngby
Søg jobbet
Ansøg her: Digital Lead til Brand Management og FDM.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: