Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske eller SSA søges til pige i Vedbæk

DUOS



Sygeplejerske eller SSA søges til pige i Vedbæk

Type
Handicapområdet
Overview
Er du omsorgsfuld og kunne du tænke dig et 1:1 arbejde med et lille barn? Så kan dette job være noget for dig!

Vi søger dedikerede sygeplejersker eller SSA´ er til enten dag- eller nattevagter hos en skøn pige på 1 år. Hun har en genfejl, der påvirker hendes udvikling. Pigen elsker historier og sange, som du underholder hende med.

Du skal varetage den sundhedsfaglige pleje af pigen, skabe tryghed og yde omsorg for hende.

Opgaverne er at overvåge hendes epilepsi, måle ketonstoffer i blodet ved behov, forberede ketomåltider og give pigen mad. Herudover skifter du bleer og giver hende bad.

Du vil også træne med hende som at komme op at stå i ståstativ samtidig med at hun træner gribeevne. Hun skal have lavet øvelser på gulv i form af at styrke hofter og arme. Fysioterapeuten der behandler pigen i hjemmet vil løbende instruere dig. Du vil også træne hendes syn ved brug af legetøj og sanseoplevelser. Der kommer jævnligt en synkonsulent i hjemmet som du vil kunne sparre med.

Når vejret tillader det tager du pigen med ud på tur i det fri så hun kan mærke vind og vejr.

På dage med mange anfald sidder du med hende og giver trøst.

I nattevagter er du en tryg støtte for pigen natten igennem, så hendes forældre kan få den søvn, de har brug for. Du giver pigen et måltid kl. 21 og ellers plejer hun at være rigtig vågen og frisk mellem kl. 20 og kl.24 hvor du træner med hende indtil hun bliver træt og klar til at sove.

Om dig:
Vi søger dig, der er uddannet sygeplejerske eller SSA med erfaring i arbejdet med små børn. Din personlighed er rolig, nærværende og omsorgsfuld. Du er vant til nattevagter og god til at holde dig vågen.

Arbejdstid:
Der er både mulighed for dag- og vågne nattevagter hos pigen.

Dagvagter

Stillingen er på 25 timer om ugen og arbejdstiden ligger som følger:

Tirsdag kl. 09.00 - 15.00

Onsdag kl. 10.00 - 17.00

Torsdag kl. 09.30 - 15.30

Fredag kl. 09.00 - 15.00

Hver fjerde søndag kl. 11.00 - 17.00

Nattevagter

Stillingen er på 33 timer om ugen og arbejdstiden ligger som følger:

Søndag, tirsdag, torsdag kl. 20.00 - 07.00

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DUOS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DUOS

Ellebjergvej 52, 1, 2450 København SV

Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksom­hed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2700119//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.