Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til HOFORs Cloud Center of Excellence

HOFOR



Vil du være med i HOFORs digitale transformation imens du udvikler dig fagligt og får plads til at lære af dygtige kolleger på tværs af Digitalisering & IT? Og vil du levere tårnhøj service til kolleger i hele HOFOR ved hjælp af moderne platforme?
Vi søger en studentermedhjælper til vores Cloud Center of Excellence, som er en del af afdelingen IT Strategi & CCoE. Målet for CCoE er at levere en sikker og kosteffektiv cloud-platform der dækker hele forretningens behov. Vi arbejder hver dag på at transformere vores infrastruktur til cloud, og vi arbejder sammen om at sikre, at udviklingen sker effektivt og med høj kvalitet i den enkelte leverance.

Dine opgaver

Som studentermedhjælper vil dine opgaver inkludere forståelse for og analyse af IT-opgaver der løses for at afhjælpe eksisterende eller potentielle udfordringer. Dette indebærer at du skal lære at betjene vores platforme med det formål at kunne hjælpe vores kolleger med de IT-udfordringer de har.

Derudover vil du:

  • Yde 2nd og 3rd level support med et smil og godt humør til alle kolleger i HOFOR
  • Fejlfinding og løsning af hardware- og softwareproblemer
  • Produktion af softwarepakker samt patchning
  • Assistere med installation og vedligeholdelse af IT-udstyr og software
  • Dokumentere og rapportere incidents og requests i ServiceNow

Opgaverne varierer altså en del – så der er rigelig mulighed for at udvikle dig fagligt, samt at samarbejde med mange forskellige teams og afdelinger på tværs af IT og i HOFORs forsyningsben.

I CCoE-teamet arbejder fuldtidsansatte, studentermedhjælpere og eksterne konsulenter sammen om opgaverne. Teamet arbejder agilt og scrum-baseret, og kulturen er kendetegnet af åbenhed, humor og en vilje til at hjælpe vores kunder og hinanden.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med din bachelor og studerer f.eks. på DTU, IT-Universitetet eller KEA.

  • Du er derudover service-minded og udadvendt, struktureret og god til at arbejde i teams.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til kodning, for eksempel PowerShell, da der kan være opgaver, hvor der er elementer af scripting.

Vi tilbyder

Du vil have mulighed for at arbejde fleksibelt og har stor medbestemmelse over, hvornår du arbejder, så det passer med dit skema, eksaminer og fritid. Vi forventer, at du kan arbejde cirka 15-20 timer ugentligt i gennemsnit.

Bliv en del af HOFOR og gør en forskel

Er du klar til nye muligheder? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 20. december 2024. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Christian Filtenborg på mail [email protected].

Bemærk at din ansøgning blot skal være et CV på 1-2 sider hvor du samtidig skriver kort om din motivation og vigtigste kvalifikationer for stillingen.

Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Er jobbet ikke det rette match for dig?

Hvis dette job ikke er det rette match for dig, opfordrer vi dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske har vi det rette job til dig.

Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S

Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2700133//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.