Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Starup Børneby (genopslag)

Varde Kommune



Starup Børneby søger pædagog til en fast fuldtidsstilling (37 timer) pr. 1. februar 2025 – eller med tiltrædelse snarest.

Vi søger en pædagog, der kan varetage opgaver i både skole og SFO. Du vil være pædagog i SFO’en og derudover have timer i undervisningsdelen – fx UUV-, DSA (dansk som andetsprog) - og støttelektioner. Vi har en dygtig DSA-vejleder, der vil sætte dig godt og trygt ind i arbejdet med DSA.

Vi er en børneby og arbejder derfor tæt sammen med børnehaven i Børnebyen. Som Børneby er samarbejdet mellem skole, SFO og børnehave en del af vores DNA. Derfor har vi fokus på genkendelighed, tryghed og stærke relationer i overgangsarbejdet.

SFO’en og børnehaven lukker sammen hver dag i børnehaven fra kl. 16-17.
Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores samarbejde til gavn for børnene. Det betyder konkret, at vi drøfter, hvordan vi kan have flere fællesskabende aktiviteter med børnene i både SFO og børnehave. Vi forventer at vores nye medarbejder vil bidrage konstruktivt til dette samarbejde.

Du vil komme til at indgå i et team, hvor I sammen skal arbejde med pædagogisk udvikling, udvikling af SFO’en og samarbejdet med børnehaven – herunder:

  • Strukturer
  • Aktivitetsplaner
  • Indretning
  • Pædagogiske linjer
  • Udeliv

I børnebyen og SFO’en skal det summe af liv og glæde med fokus på tryghed og spændende lege og aktiviteter.

Hver dag sprudler SFO’en af ca. 41 aktive børn i mange forskellige aktiviteter i gode inde- og udefaciliteter. Udover dig er der en fast pædagog, en deltidspædagog og en flexjobber.

Vi søger en pædagog, som med udgangspunkt i Varde Kommunes børnesyn, er dygtig til relationsarbejde, har en positiv indstilling til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Du skal være typen der er dygtig til at omsætte gode ideer til praksis, have inkluderende pædagogiske kompetencer, være vedholdende samt finde opgaven med at støtte og udvikle børn interessant.
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og prioriterer socialt samvær, hvor dialog, ansvar og tillid er nøgleord. Du vil indgå i et nyt team, der sammen med ledelsen skal udvikle et rigtig godt fritidstilbud.

I undervisningsdelen på Starup Skole vil du indgå i tæt teamsamarbejde med lærerne – særligt i indskolingen. Her skal du være med til at planlægge og understøtte spændende og lærerige aktiviteter for børnene i undervisningen.

Vi vægter vores værdier (glæde, læring, ansvar og dannelse) - og vores vision er, at Starup Børneby er et sted hvor børn, forældre og medarbejdere sammen skaber et GLAD børneliv.

Løn i henhold til overenskomst. Der indhentes børneattest.

Vil du vide mere om stillingen og evt. aftale besøg, kan du henvende dig til skoleleder Martin Andreasen tlf. 20484056 eller afdelingsleder Lars Andersen på tlf. 22237755.

Ansøgningsfrist: mandag d. 16. december 2024 kl. 8.00
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Send ansøgning: Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Du bedes vedhæfte uddannelsesbevis samt andre relevante bilag som f.eks. ansøgning, udtalelser og CV.

Afdeling: Starup Børneby

Ansøgningsfrist: 16 December 2024

Placering: Smedebakken, 16, 7200, Grindsted, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Varde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Varde Kommune

Bytoften 2, 6800 Varde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2700144//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.