Erfaren Product Manager med ansvar for OK’s el-produkter til erhvervskunder
OK a.m.b.a.
Har du stærk erfaring inden for produktudvikling og en skarp kommerciel forståelse? Vil du spille en afgørende rolle i at drive væksten af OK’s el-produkter til erhvervskunder og vinde markedsandele i et konkurrencepræget marked? Så har vi stillingen til dig!
Om stillingen
Som Product Manager får du ansvaret for at udvikle og optimere el-produkter til erhvervssegmentet. Du skal sikre, at produkterne ikke kun matcher kundernes behov, men også understøtter OK’s vækststrategi og markedsposition. Med en central rolle i forretningen vil du arbejde tæt sammen med tværfaglige teams og ledelsen for at levere løsninger, der gør en forskel i markedet.
Du vil også få en vigtig rolle i at definere fremtidens energiprodukter for OK, lige fra standard el-produkter til mere innovative og grønne løsninger. Samtidig vil du samarbejde med afdelinger som salg, marketing, IT og driften for at sikre, at vores løsninger understøtter OK’s kommercielle målsætninger.
Dine primære ansvarsområder:
- Udvikle og implementere produktstrategier for erhvervssegmentet, der sikrer konkurrencedygtige løsninger
- Sikre tæt samarbejde med interne og eksterne interessenter for at understøtte implementering og optimering af produkter
- Definere og udvikle fremtidens energiprodukter inden for el, fra traditionelle løsninger til innovative grønne produkter
- Samarbejde med marketingafdelingen om kampagner og kommunikation, der understøtter produktstrategien
- Drive udviklingen af selvbetjeningsløsninger og andre digitale værktøjer til erhvervskunderne
- Arbejde tæt sammen med andre Product Managers og teams for at sikre en helhedsorienteret kundeoplevelse
- Sikre, at produktporteføljen matcher kundernes behov og bidrager til at minimere churn
Stærk kommerciel profil med erfaring i produktudvikling
Vi søger en person med stærke samarbejdsevner, en dyb forståelse for erhvervskunder og solid erfaring med produktstyring. Du er struktureret, proaktiv og i stand til at arbejde både strategisk og operationelt. En stærk kommerciel forståelse og evnen til at drive resultater i en konkurrencepræget branche er afgørende. Erfaring fra energisektoren og med abonnementsløsninger vil være en stor fordel, da dette giver et stærkt fundament for at løse opgaverne i denne stilling og understøtte vores fokus på el-produkter. Du forstår markedets dynamik og kan bidrage til udvikling og vækst på dette område.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Sidder i en PM stilling i dag eller har en dyb forståelse indenfor området
- Har interesse for grønne løsninger og innovation inden for energibranchen
- Er en stærk kommunikator og god til at samarbejde på tværs af organisationen.
- Besidder stærke kommercielle og analytiske evner og er vant til at levere resultater
- Har erfaring med produktudvikling og -styring, gerne inden for energi, erhverv eller abonnementsløsninger
Arbejdssted
Du vil have din daglige gang på OK’s hovedkontor i Aarhus, hvor vi tilbyder en dynamisk og innovativ arbejdsplads med stort fokus på samarbejde, udvikling og fremtidens energi.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktchef Mads Bolkjær på 60759583 eller [email protected].
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og se, hvordan du kan bidrage til at gøre OK’s el-produkter til erhvervskunder endnu stærkere!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: