Få opslag som dette inden alle andre

Engageret og praksisorienteret underviser til pædagoguddannelsen

Københavns Professionshøjskole



Har du lyst til at være med til at uddanne fagligt kompetente pædagoger, der brænder for arbejdet med menneskers udvikling, trivsel, læring og dannelse? Brænder du selv for pædagogfaget, og ønsker du at arbejde sammen med engagerede kollegaer? Lige nu søger vi på pædagoguddannelsen i Hillerød en adjunkt eller en lektor til at tage del i vores ambitioner om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i praksis. Måske du er vores kommende kollega?
De studerende på pædagoguddannelsen kommer med forskellige forudsætninger. Det ser vi på Institut for Pædagoguddannelse ved Københavns Professionshøjskole som en stor styrke, og det er også en særlig didaktisk opgave, som vi hele tiden arbejder med at blive bedre til at løse. Vi udvikler kontinuerligt uddannelsen med fokus på praksisnær undervisning og styrker uddannelsens vidensgrundlag gennem tættere relation mellem grunduddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter. Som adjunkt eller lektor indgår du i undervisergruppen her på Campus Nord i Hillerød, hvor du vil spille en vigtig rolle i at løfte og udvikle vores didaktiske opgaver og udvikle uddannelsen sammen med os.

Om jobbet
Som adjunkt eller lektor får du ansvar for at forberede og gennemføre undervisning, som du planlægger i samarbejde med dine dedikerede og fagligt dygtige kollegaer. Du får ansvar for vejledningsaktiviteter og for at føre studerende til prøve. Derudover vil du også tage del i forsknings- og udviklingsaktiviteter for at styrke relationen mellem den praksisnære undervisning og udviklingen af hele pædagoguddannelsen. Du kan også komme til at undervise på vores videreuddannelser på KP.

I stillingen som adjunkt eller lektor skal du særligt arbejde med området inden for skole- og fritidspædagogik, herunder tværprofessionelt arbejde. Her får du mulighed for at bruge dine erfaringer fra praksis og bringe din viden i spil på den praksisnære uddannelse af fremtidens pædagoger.

Om dig
Vi lægger vægt på stærke faglige profiler kombineret med et tydeligt professionsrettet sigte. For stillingen gælder det derfor, at du har erfaring med praksis inden for - og dybdegående viden om - skole- og fritidspædagogik, herunder tværprofessionelt samarbejde. Vi forventer, at du har erfaring med undervisning på pædagoguddannelsen på KP eller en anden professionshøjskole.

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau meget gerne kombineret med erfaring fra den pædagogiske praksis. Vi ser også gerne ansøgere med en ph.d.-uddannelse, da vi på instituttet gennemfører praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter inden for det pædagogfaglige område.

Derudover forventer vi, at du:

  • er en motiverende og engagerende underviser, som gør brug af differentierede undervisningsformer i din undervisning
  • kan undervise på tværs af grundforløb, specialisering inden for Skole- og fritid og Tværprofessionelle indsatser (TPI) samt på vores delvist net-baserede merituddannelse
  • er bekendt med og holder dig opdateret med den nyeste udvikling og viden inden for pædagogprofessionen, så du kan bidrage til en praksisnær undervisning
  • har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med ledelse, kolleger og studerende om udvikling af pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Om os
På pædagoguddannelsen på Campus Nord bliver du en del af en stor gruppe på ca. 55 undervisere.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor dynamisk organisation med mange muligheder og visioner. Vi tilbyder et stærkt arbejdsfællesskab samt et fleksibelt arbejdsliv med høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne.

Ved Institut for Pædagoguddannelse er vi samlet set ca. 4.000 studerende og ca. 230 ansatte.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. februar 2025 eller snarest muligt. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Carlsbergvej 14, 3400, Hillerød.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Bolette Pilegaard Graae på tlf.: +4520446213​​ eller mail [email protected].

Interesseret?
Send os en motiveret ansøgning med angivelse af hvilke faglige kombinationer, der modsvarer dine kompetencer. Du bedes ligeledes angive i din ansøgning, om du kunne være interesseret i en tidsbegrænset stilling. Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgningsknappen senest den 15-12-2024.

Vi afholder samtaler den 18. december 2024.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: PUHIL

Ansøgningsfrist: 15 December 2024

Placering: Carlsbergvej 14, 3400, Hillerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2701089//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.