Få opslag som dette inden alle andre

Bibliotekschef til Nunatta Atuagaateqarfia - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Bibliotekschef til Nunatta Atuagaateqarfia

Til stillingen som bibliotekschef ved Nunatta Atuagaateqarfia i Nuuk søges en uddannet bibliotekar eller en anden relevant faglig baggrund.
Naalakkersuisut driver Nunatta Atuagaateqarfia, som varetager biblioteksfunktioner på landsplan og hører ressortmæssigt under Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.
Nunatta Atuagaateqarfia er et nationalt og videnskabeligt bibliotek, centralbibliotek for Grønland og folkebibliotek for Nuuk. Bibliotekschefen varetager ansvaret for den økonomiske, administrative og biblioteksfaglige ledelse.
Bibliotekschefen er ansvarlig for ovenstående overfor Naalakkersuisut.
Nunatta Atuagaateqarfia og Groenlandica er fra 2008 fysisk delt i to således at Groenlandica fysisk er beliggende i Ilimmarfik. Det økonomiske og administrative ansvar for Groenlandica-samlingen varetages også af Nunatta Atuagaateqarfia.

Ansvarsområder:
Bibliotekschefen har det overordnede ansvar for den daglige ledelse, der varetages i nært samarbejde med teamledere i institutionen.
Bibliotekschefen skal sikre at bestemmelserne vedrørende Nunatta Atuagaateqarfia i Inatsisartutlov nr. 8 af 8. juni 2014 om biblioteksvæsenet opfyldes og skal sikre, at budgettet for institutionen overholdes.
Bibliotekschefen er overordnet ansvarlig for udadrettede relationer med lokale, nationale og internationale samarbejdspartnere, f.eks. med Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Bibliotekschefforening, Ilisimatusarfik, uddannelsesinstitutioner, kommuner, IT-firmaer, Dansk Biblioteks Center, Kongelig bibliotek, Biblioteks Medier mv.

Kvalifikationer:
- uddannet bibliotekar eller har en anden relevant faglig baggrund – gerne suppleret med en relevant lederuddannelse
- administrativ, økonomisk og organisatorisk erfaring
- gode kommunikations- og samarbejdsevner
- evne og vilje til at uddelegere opgaver og ansvar
- evne og vilje til et reelt samarbejde med hele personalegruppen samt med politikere, embedsmænd og institutioner
- overblik samt evne til nytænkning og lyst til at tage nye initiativer
- kendskab til og engagement i grønlandsk kultur- og samfundsforhold
- kendskab til IT og
- omfattende og alsidig biblioteksfaglig erfaring

Hvem er vi
Nunatta Atuagaateqarfia er folkebibliotek for Nuuk og centralbibliotek for Grønland. Som centralbibliotek varetager Nunatta Atuagaateqarfia biblioteksfunktioner på landsplan og yder biblioteksteknisk bistand i nødvendigt omfang. Som nationalbibliotek har Nunatta Atuagaateqarfia til opgave at medvirke til sikringen af den grønlandske kulturarv.
Derudover varetager Nunatta Atuagaateqarfia administrationen af biblioteksvederlagsordningen med hjemmel i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 5. oktober 1999.
Nunatta Atuagaateqarfia beskæftiger ca. 21 fuldtidsansatte.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret svarende til LR 38.

Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2022 månedligt kr. 56.910 og årligt kr. 682.930.

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelsesdato: 1. februar 2025 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Nunatta Atuagaateqarfia på www.katak.gl.
For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingschef i Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Karl Davidsen på tlf. 345691 eller på e-mail [email protected].
Ansøgningsfrist: 09. december 2024

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
9. december 2024

Kontaktperson:
Karl Davidsen
+299 34 56 91

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Kunst og kultur

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
Imaneq 4

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2701251//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.