Studentermedhjælpere søges til projekt om døgnrytmer hos personer med diabetes
Region Hovedstaden
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger 3 studentermedhjælpere til Steno Diabetes Neuro Unit med tiltrædelse d. 1. februar 2025.
Om Steno Diabetes Neuro Unit
Steno Diabetes Neuro Unit (SDNU) hører til gruppen Translationel Type 2-Diabetesforskning, og har fokus på hvordan diabetes påvirker nervesystemet. Formålet med SDNU er at sætte diabetes-relaterede komplikationer i nervesystemet på dagsordenen, samt at afklare og forstå de sygdomsmekanismer der ligger til grund for den øgede forekomst af slagtilfælde, demens og depression ved diabetes. Derudover arbejder vi med at forbedre behandlingen og afhjælpe kognitive forstyrrelser hos personer med diabetes. Det gør vi ved at igangsætte kliniske forskningsprojekter og have et tæt samarbejde på tværs af faggrupper.
Om jobbet
Dine opgaver vil bestå i at tage blodprøver på deltagerne, hovedsageligt om aftenen og natten. Blodprøverne om natten tages ved hjælp af rødt lys (pandelampe). Derudover vil du skulle centrifugere og afpippetere prøver, føre system i excel og skanne blodprøver. Du vil indgå som en del af et skiftehold, der kører intensivt i overgangsmånederne, men holder pause hen over vinter og sommer.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Er bioanalytikerstuderende, der har færdiggjort første år af studiet
- Har erfaring med at tage blodprøver fra venflon samt behandling af skrøbelige prøver
- Har mulighed for at tage både aftenvagter (16.00 til 00.00) og nattevagter (kl.00.00 til 10.00 morgenen efter)
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen er 6 timer om ugen. Din arbejdstid vil dog kunne variere og timerne tilpasset derefter. Stillingen er tidsbegrænset frem til 31.05.2025. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og den relevante faglige forening.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning som indeholder: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side) og CV.
Ansøgningsfristen er den 16. december 2024.
Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Afdeling:
Borgmester Ib Juuls Vej 83, Herlev
Lokation: Steno Diabetes Center Copenhagen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: