Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper i Systemydelser til balancering af det danske elsystem

Energinet



Som studentermedhjælper i afdelingen Systemydelser i selskabet Systemansvar er du med til at sikre balancen i det danske elsystem. Hastig udbygning af vedvarende energi og reduceret drift af termiske kraftværker kræver nytænkning for at opnå en samfundsøkonomisk effektiv og sikker balancering af det danske elsystem - i dag, i 2030 og længere frem.

Energinet designer og indkøber en række systemydelser, der bidrager til, at elforbrug og
-produktion til hver en tid holdes i balance for at sikre en stabil drift af elsystemet og høj forsyningssikkerhed. Du og dine kolleger skal vurdere, hvordan elsystemets behov udvikler sig, og sikre at de tekniske krav til ydelserne fortsat imødekommer behovene hele vejen igennem den grønne omstilling. Ydelserne skal kunne leveres fra en bred portefølje af teknologier og dermed sikre, at elsystemets balanceringsbehov dækkes, når en højspændingsledning havarerer, i de vindstille vinternætter og de blæsende og solrige sommerdage.

Dine kolleger i afdelingen er specialiserede og fagligt dygtige, ligesom de er kendetegnet
ved en høj grad af nysgerrighed og innovation, samt samarbejdsvillighed og et godt socialt sammenhold.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Kontrollere og afstemme aktørers aktivitet på de forskellige systemydelsesmarkeder
  • Bidrage til at skabe nye løsninger i samarbejde med kolleger
  • Lave analyser af store mængder data efter behov

Der er desuden tradition for, at studentermedhjælpere skriver speciale i samarbejde med Energinet, hvis dette har interesse.

En profil med teknisk forståelse og erfaring med databehandling
Du studerer på en relevant videregående uddannelse, hvor du er begyndt eller snart begynder på kandidaten. Ideelt er du lærenem og har arbejdet meget med data i Python eller lignende. Dertil er det et stort plus, hvis du har teknisk kendskab til elsystemet og balancering samt elmarkedet og dets aktører.

Jobbet kræver, at du har en høj faglighed for at kunne sætte dig ind i mange forskellige og komplekse problemstillinger samt udtænke nye idéer til at løse dem. Derfor lægger vi også vægt på nysgerrighed, nytænkning, selvstændighed samt vilje og evne til at lytte. På det personlige plan er du målrettet, interesseret i at samarbejde og søger at opnå resultater sammen med andre.

Som studentermedhjælper forventes du at arbejde ca. 15 timer om ugen i gennemsnit, med
stor fleksibilitet omkring diverse deadlines og eksaminer på studiet, og omvendt i mindre travle studieperioder. Du forventes at møde fysisk på kontoret en dag i ugen i gennemsnit, med mulighed for at arbejde hjemme derudover.

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”søg stillingen", så vi har det senest 15. januar 2025. Vi forventer at holde samtaler i slutningen af januar. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager, Thomas Dalgas Fechtenburg på tlf. 2346 0422.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

Afdeling:

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2701863//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.