Enterprise arkitekt til Forsvarets ERP systemer
Forsvaret
Er du ekspert i SAP, Enterprise Arkitektur og Business Process Management og vil du optimere løsninger og skabe nye muligheder på SAP-platformen?
Hvis du er en dygtig rådgiver, der kan skabe overblik og støtte din organisation, så er det dig, vi søger!
Om os
I Cyberdivisionens Center for Udvikling skal vi sikre, at Cyberdivisionen er en troværdig og effektiv digitaliseringspartner for FMI samt for myndigheder og styrelser i koncernen.
Vores primære opgave er support og udfærdigelse af teknisk vedligehold på Forsvarets mange forskellige netværk, herunder Forsvarets forbindelser mod NATO.
Vi understøtter Forsvaret i både fred, krise og krig, og du har mulighed for at sætte tænderne i spændende muligheder og projekter, du ikke ser andre steder.
I Center for Udvikling har vi både civil og militær baggrund.
Hvad kan vi tilbyde?
- En central rolle i vores tværgående løsningsarkitektur.
• Muligheden for at arbejde med konceptudvikling, arkitekturmønstre og beskrivelse af SAP/ERP standarder.
• En arbejdsplads med dygtige og motiverede medarbejdere, som er en integreret del af en organisation med en markant og vigtig mission.
• Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, samt adgang til specialiserede kurser og civile uddannelser.Hos os har vi et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi er gode til at arbejde sammen på kryds og tværs. Vi har det frit, åbent og ærligt i en dialogbaseret omgangstone og sætter en stor ære i at sikre, at opgaverne bliver løst, men også at vores medarbejdere udvikler sig. Vi tilbyder gode udviklings- og uddannelsesmuligheder.
Hvem bliver din leder?
En chef, der tror på det bedste i dig, og som giver plads til, at du kan udvikle dig med opgaverne. En chef som gerne bidrager til, at vi alle skaber værdi og kvalitet i vores arbejde til gavn for Forsvaret - alt sammen mens vi samtidig prioriterer det gode arbejdsmiljø!
Om stillingen
Vi er på udkik efter en dygtig medarbejder med en solid logisk sans.
Vi tilbyder dig spændende opgaver som:
• En tværgående løsningsarkitektur, hvor du skal analysere og give forslag til optimeret anvendelse af nuværende løsninger og nye muligheder i SAP platformen.
• Konsekvensanalyse og problemløsning af tekniske Business Blue Prints.
•Bidrag til planlægning og koordination af arbejdet i DeMars Tværgående Løsningsarkitekturforum.
Du er ansvarlig for selvstændigt at medvirke til:
• Arkitekturmæssig konceptudvikling relateret til policy, programmer, projekter, drift, samt arkitektur som disciplin, herunder formulering af arkitekturprincipper, regler og retningslinjer.
• Implementering og realisering af koncepter.
• Operationalisering af koncernens koncepter for arkitekturarbejdet.
• Formidling af arkitekturfunktionens vision, mål, virke og beføjelser.
• Formulering af principper og regler.
• Udforme/vedligeholde beskrivelsesrammen for arkitekturarbejdet, herunder metode, rammeværk, taksonomi, o.a.
• Udforme og implementere en dokumentationsmodel, således at alle artefakter og deres sammenhænge er dokumenteret og at de kan genbruges.
• Udarbejdelse af arkitekturmønstre, herunder vurdering og prioritering af arkitekturmønstre.
• Udarbejdelse af en matrix der beskriver de SAP/ERP standarder som skal anvendes når en løsning skal anskaffes eller udvikles.
Hos os har du spændende mulighed for at spille en central rolle i udviklingen af analysearbejdet med inddragelse af relevante fagsektioner, forretningen, brugerne og eksterne leverandører, hvor du sikre at arbejdet holdes inden for rammerne af den fastsatte Enterprise Arkitektur.
Dit daglige tjenestested er i Ballerup.
Om dig
Vi har gjort os nogle tanker om dig.
Vi søger en Enterprise Arkitekt, der har erfaring med ERP systemer, og gerne med kendskab til Forsvaret og organisationen. Du har dit faglige fundament i orden.
• Du har indgående kendskab til et eller flere af SAP’s funktionelle områder inden for HR, Økonomi, Logistik, og Defence.
• Du vil blandt andet arbejde med dybdegående analysearbejde og projektarbejde, og det vil derfor være en fordel med erfaring i anvendelse af projektstyrings- og driftsstandarder som ITIL og PRINCE2/SIPMO.
• Du trives i et job, der stiller store krav til grundighed, detaljesans og samarbejde på kryds og tværs.
• Personligt arbejder du engageret, struktureret og kvalitetsbevidst og tager ansvar for både dine egne og organisationens opgaver. Herudover har dit faglige fundament i orden.
• Du formår at bygge bro mellem forretning, medarbejdere og teknik og kan arbejde tværfagligt med alle lag i organisationen.
• Du er positiv af natur og ser løsninger i opgaverne. Du er udviklingsorienteret, da du aktivt søger at øge din viden og færdigheder, og du deler gerne din viden med dine kollegaer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Derudover vil der være mulighed for at forhandle tillæg.
Til stillingen er knyttet en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Torben Siggaard på telefon 2477 4373.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR Malene Christiansen hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 3266 5685.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, og vedhæfter relevante dokumenter, som ansøgning, CV, eksamensbevis mv.
Ansøgningsfristen er den 16. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 2.
Stillingen ønskes besat pr. 01. februar 2025 eller snarest muligt herefter.
Forsvarsministeriet er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund.
Vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed udvikler opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Afdeling:
Lokation: Ballerup, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: