STUDENTERMEDHJÆLPER TIL DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE
Den Danske Scenekunstskole
Som studentermedhjælper på Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) bliver du en del af en levende uddannelses- og kulturinstitution, der aldrig står stille. Vi kan tilbyde et spændende studiejob, hvor du får indsigt i den administrative understøttelse af skolens kunstneriske uddannelser og erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation.
Du bliver en del af administrationen med ca. 20 engagerede medarbejdere fordelt i tre teams, som løfter arbejdsopgaver inden for studieadministration, økonomi, kommunikation, løn, kvalitetssikring og internationalt arbejde. Dine arbejdsopgaver vil typisk være forefaldende, og derfor skal du være fleksibel og have lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver.
Opgaveområder:
- Understøttelse af opgaver for økonomi og international enhed
- Kommunikationsopgaver
- Studieadministrative opgaver
- Administrative ad hoc opgaver, f.eks. spørgeskemaundersøgelse i SurveyXact, arrangementsplanlægning og afvikling.
Om dig
Du har organisationsforståelse og kan sætte dig ind i de dynamikker og udfordringer, der er forbundet med at arbejde på en kunstnerisk videregående uddannelsesinstitution. Du er proaktiv, arbejder selvstændigt og struktureret og kan håndtere en hverdag med flere opgaver. Du har god digital forståelse og har let ved at sætte dig ind i nye systemer. Endelig forventer vi, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan begå dig på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat til 10-15 timer ugentligt. Arbejdstiden er hovedsagligt i dagtimerne. Der kan dog forekomme aften- eller weekendarbejde af og til. Stillingen ønskes besat den 1. januar 2025 eller snarest muligt.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S, samt Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere mellem Skatteministeriet og HK-Stat.
Organisatorisk vil du blive tilknyttet studieadministrationen, men vil i det daglige løse opgaver for hele administrationen.
Tjenestestedet er Den Danske Scenekunstskoles campus København, men der kan forekomme rejseaktivitet til skolens øvrige campusser i hhv. Aarhus, Fredericia, Holstebro og Odense.
Ansøgning
Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload ansøgning og CV senest tirsdag den 16. december 2024 klokken 10.
Vi forventer, at ansættelsessamtaler finder sted den 18. december 2024.
DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger om stillingen og ansøgningsproceduren kan fås ved henvendelse til leder for studieadministrationen Sussi Sigumfeld, tlf. 4172 2103, mail [email protected].
DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE
Den Danske Scenekunstskole er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement.
Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Holstebro, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.
Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt.
Læs mere på ddsks.dk.
Afdeling: Per Knutzons Vej 5 1437 København K
Lokation: Den Danske Scenekunstskole - København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: