Database Specialist
KMD A/S
Aalborg, DK, 9000
Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.
Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.
Brænder du for Business Intelligence på det kommunale område? Har du indsigt i administrativ styring i kommunerne? Og kunne du tænke dig at være med til at implementere og udvikle innovative og værdiskabende BI og Analytics løsninger til vores kunder? Så er du måske vores nye kollega!
KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere.
Vores hovedprodukt hos KMD Data Management and Business Intelligence er en SaaS BI løsning baseret på MSSQL, SAP IQ og SAP BO, men alt omkring forædling og levering af data til de danske kommuner er inden for vores kompetenceområde. Vi er særligt dygtige, når det drejer sig om at omsætte rå data til en BI-løsning, der kan danne grundlag for beslutninger på alle niveauer i kommunen. Det er vi fordi vores kompetencer spænder alt fra den dybeste teknik til et indgående kendskab og forståelse for kommunernes behov og udfordringer, og vi formår at få disse kompetencer til at mødes.
Om jobbet
I rollen som Databasespecialist bliver du en del af Delivery Teamet, hvor du vil arbejde tæt sammen om databaser og den daglige drift af vores data-løsninger. Men der er også opgaver, som går på tværs til udviklingsteams, eksempelvis i forhold til installation af nye releases eller optimering af vores setup.
Dine opgaver består overordnet i at:
- Følge op på nattens datakørsler dagligt og håndtering af eventuelle problemer eller unormale mønstre på baggrund af nattens kørsler
- Have ejerskab for leverancen af data på den eksisterende platform sammen med dit team
- Tekniske og sikkerhedsmæssige Release bliver opgraderet
- Arbejde med proces- og værktøjsoptimering både i dit eget team og på tværs af Delivery & Development
- Holde dig opdateret på relevante teknologier; MSSQL, SAP IQ, SAP BO, og BI Rapport data.
- Sikre en kontinuerlig drift i samarbejde med ekstern leverandør og kollegaer med ansvar for devops og serverdrift
- Kommunikation til kunder og andre interessenter om nye implementeringer, status, planer for kommende releases og lignende.
Du bliver en del af et team bestående af IT-arkitekter, database specialister, supportere, tekniske produktejere og udviklere. Teamet har høj faglighed og mange års domæne erfaring på både den tekniske og forretningsmæssige side. Teamet har medarbejdere placeret i Aalborg og Ballerup.
Vi har et godt og tæt samarbejde med de øvrige forretningsteams og der er mange muligheder for at udvikle sig og gøre en forskel. I det daglige arbejde er der frihed til at planlægge egne opgaver og tæt sparring og samarbejde med kollegaer.
Dit daglige arbejdssted vil blive vores kontor i Aalborg. Arbejdet forgår primært fra kontoret med mulighed for at arbejde hjemmefra når det passer ind. Typisk kommer de øvrige kollegaer 3 -5 dage på kontoret om ugen. Politikken er at man kommer mindst 3 dage om ugen.
Omdig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor teknisk IT, men vi vægter erfaring og gå-på-mod over specifikke uddannelser. Vi ønsker en profil, der brænder for Data og Business Intelligence og det at omsætte data til konkret beslutningsstøtte, og som trives med at arbejde i et driftsmiljø.
Den ideelle kandidat har erfaring med MSSQL og Business Intelligence metoder og viden om værktøjer i SAP’s IQ og Business Objects suite vil være en stor fordel.
Vi ser også gerne, at du er en morgenfrisk person, som uproblematisk kan følge op på nattens batchkørsler om morgenen.
Vi er særligt interesseret i hvem du er som person, og vi vægter karaktertræk som:
-
- Ansvarlig, videbegærlig og god til at sætte dig ind i kundernes behov
- Selvstændig og opsøger proaktivt sparring og viden hos kollegaer og andre
- Struktureret og analytisk i din opgaveløsning
- Omhyggelighed – du har styr på stumperne.
Stillingen kan tilpasses, således at den kan besættes af en erfaren eller en mindre erfaren profil, som har lyst til at tilegne sig de nødvendige kompetencer som en del af jobbet.
Interesseret?
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Delivery & Development Director Kåre Torndahl Kjær på email: [email protected] eller telefon 91 35 57 04.
Lad være med at hælde alt for lang tid i din ansøgning – et veldisponeret CV er langt mere relevant. Så medmindre du tænker, at vi ligner et stort spørgsmålstegn efter at have læst dit CV, så drop ansøgningen og sørg i stedet for at CV’et er retvisende.
Benefits:
Want to know more about the role? Feel free to contact hiring manager: Kåre Torndahl Kjær - [email protected]
KMD (an NEC company) is committed to providing equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire/cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, color, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: