Få opslag som dette inden alle andre

Politisk konsulent med indsigt i ledelsesbetjening til Kirkens Korshær (barselsvikariat – 1 år)

Kirkens Korshær



Tænder du på politik og motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem presse, politik og kommunikation? Brænder du for at give socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark en stærk og tydelig stemme i samfundsdebatten? Har du både strategisk forståelse og praktisk erfaring med politisk interessevaretagelse? Og har du tæft for at betjene topledelse? Så er du måske vores nye politiske konsulent.

Vi leder efter en politisk konsulent til et 1-årigt barselsvikariat, hvor du bliver en del af en organisation i udvikling, der sætter værdier og medmenneskelighed i centrum. Kirkens Korshær arbejder hver dag for at sikre, at socialt udsatte mennesker i Danmark får gode og værdige levevilkår – en indsats, du bliver en vigtig del af.

Du vil arbejde tæt sammen med vores øverste chef, som er organisationens primære fortaler, og spille en central rolle i at sikre, at vores stemme bliver hørt – både i medierne og overfor beslutningstagere. Du skal understøtte vores øverste chef med ledelsesbetjening, give kvalificeret rådgivning og få idéen til det gode opslag på sociale medier.

Du får desuden et selvstændigt ansvar for at udvikle og sikre en god proces for vores kommende strategi for organisationen.

Jobindhold
Som politisk konsulent vil du blandt andet arbejde med at:

  • Udvikle politik på vores vigtigste politiske mærkesager
  • Skabe en tillidsfuld dialog med politiske interessenter
  • Understøtte korshærschefen med ledelsesbetjening og i hendes tilstedeværelse på sociale medier
  • Rådgive og sparre med korshærschefen
  • Udarbejde oplæg, talepapirer og baggrundsnotater
  • Skrive taler
  • Udvikle og afvikle politiske kampagner
  • Arrangere morgenmøder og konferencer
  • Udvikle og sikre en god strategiproces

Om dig og dine kompetencer
Du har en akademisk baggrund og gerne erfaring med politisk interessevaretagelse. Du har måske været en del af en frivilligbåret medlemsorganisation med klare politiske dagsordener før. Erfaring fra social- og sundhedsområdet er et plus – ligesom erfaring fra en politisk ledet organisation eller embedsværket er det.

Du skriver som en drøm, og du kan sammenfatte og videreformidle budskaber hurtigt og forståeligt.

Du er fleksibel, selvstændig, opsøgende og initiativrig samtidig med, at du har et stærkt netværksgen og er ferm til at samarbejde bredt. Du er udadvendt, tillidsvækkende og ikke mindst er du et rummeligt og behageligt menneske.

Du bliver en del af en afdeling med ni fagligt stærke og engagerede kollegaer, der glæder sig til at tage imod dig. For os er det vigtigt, at det er sjovt at være her samtidig med, at vi arbejder hårdt for sagen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du får et fuldtidsjob med stor fleksibilitet. Det er et vikariat, som løber i et år. Vi har ordnede forhold og lønnen følger KL efter internt lønregulativ. Du får kontor i midten af København, men skal være forberedt på rejse- og mødeaktiviteter i hele landet – også udenfor almindelig arbejdstid.

Frist og samtaler
Ansøgningen med cv og eksamensbevis skal være os i hænde senest den 10. januar 2025 via vores jobportal på kirkenskorshaer.dk.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 24. januar 2025 og 2. samtale den 28. januar 2025. Der kan indgå test og case i processen.

Afdeling: Nikolaj Plads 15 1067 København K

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kirkens Korshær



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kirkens Korshær

Nikolaj Plads 15, 1067 København K

Kirkens Korshær hjælper socialt udsatte og nødstedte mennesker i Danmark – særligt mennesker med liv præget af ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. Kirkens Korshær er en landsdækkende organisation, og hver dag yder organisationens 9.000 frivillige og 450 ansatte en utrættelig indsats for at gøre en forskel i samfundet og for det enkelte menneske.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2703057//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.