Få opslag som dette inden alle andre

Er du jurist med interesse for samfundssikkerhed og kritisk infrastruktur?

Trafikstyrelsen



Forestil dig at gå på arbejde hver dag og vide, at du gør en forskel for samfundets sikkerhed. Hos os bliver du en vigtig brik i arbejdet med at beskytte kritisk infrastruktur og håndtere nutidens og fremtidens udfordringer. Er du klar til at bruge din juridiske værktøjskasse på en højt prioriteret dagsorden? Så læs videre!

Velkommen til vores team!
Klar til at møde dit nye team? Du bliver en del af vores Cyber- og Beredskabsteam, hvor vi sammen arbejder for at sikre transportsektorens robusthed. Teamet består af en fagkoordinator og fem generalister med forskellige baggrunde og fokusområder. Vi er en del af kontoret Security og Cyber, som også arbejder med sikkerhed i luftfarten og havnesektoren.

Hos os vil du opleve et stærkt kollegialt miljø, hvor faglig sparring og sociale stunder går hånd i hånd. Lige nu er vi midt i en spændende opbygning af et nyt arbejdsområde, hvor din indsats kommer til at gøre en forskel fra dag ét.

Sådan bliver din hverdag hos os
I din rolle vil du få en hverdag præget af både fordybelse og samarbejde. Du vil være ansvarlig for at oversætte komplekse EU-direktiver til praksis og sikre, at transportsektoren er godt rustet til fremtidens udfordringer.

Opsummeret bliver nogle af dine vigtigste opgaver at:

  • Udarbejde bekendtgørelser og juridiske rammer for transportsektoren.
  • Sikre juridisk administration og tilsyn med direktiverne.
  • Arbejde tæt sammen med nationale og internationale aktører.
  • Bidrage til at udvikle og implementere nye tilsynsmetoder.
  • Analysere juridiske problemstillinger og finde praktiske løsninger.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet cand.jur. eller HA.jur.
  • Er opsøgende og kan arbejde selvstændigt med komplekse juridiske opgaver
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er systematisk, analytisk og løsningsorienteret
  • Har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på både dansk og engelsk
  • Har interesse for forvaltningsret og erfaring med at udarbejde bekendtgørelser – eller mod på en fagligt spændende og stejl læringskurve
  • er en god holdspiller som samtidig evner at tage selvstændigt ansvar for fremdrift på dine opgaver
  • Det er et krav, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse til niveauet HEMMELIG gennem hele ansættelsesperioden.

Om du er erfaren eller nyuddannet er ikke afgørende for os. Vi er derimod interesseret i at høre, hvorfor lige præcis du passer ind i vores team!

Det får du hos os
Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder.

Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag – både hvis du skal være på kontoret, eller hvis du skal på tilsyn og så kan du arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.

Lyst til at vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte, kontorchef Anders Windfeldt Jensen ([email protected], tlf. 4178 0431) eller fagkoordinator Stine Nørskov Hansen ([email protected], tlf. 4178 0319). For spørgsmål om ansættelsesvilkår eller generelt om Trafikstyrelsen som arbejdsplads, kontakt venligst HR & Rekrutteringspartner, Sunniva Isaksen, +45 61 55 48 56.

Vil du være en del af Trafikstyrelsen?
Så søg stillingen nu og senest d. 05. januar 2025, kl 23:59, ved at trykke på ”Ansøg nu”.
Der kan forekomme test og case i rekrutteringsforløbet. Samtaler forventes afholdt i uge 3.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Afdeling:

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Trafikstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med arbejdsopgaver, der er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2703059//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.