Få opslag som dette inden alle andre

SoMe- og indholdsudvikler til Det Nordjyske Mediehus

Nordiske Medier



Er du skarp til sociale medier, indholdsudvikling og projektstyring? Trives du i et dynamisk miljø, hvor du får ansvaret for at drive og udvikle kreative kommercielle indholdskoncepter? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye SoMe- og indholdsudvikler i Special- og Lokalmedier hos Det Nordjyske Mediehus.
Om stillingen
Som SoMe- og indholdsudvikler i Special- og Lokalmedier skal du både medvirke til at styrke vores mediers tilstedeværelse på sociale medier samt sikre, at vi kapitaliserer på dette ved at udtænke og udvikle nyskabende indholdskoncepter i form af native advertising.

Det betyder, at du blandt andet skal:

  • drifte og udvikle vores SoMe-platforme – både ved selv at skabe indhold og ved at samarbejde med redaktører, journalister og eksterne partnere.
  • udvikle indholdskoncepter i form af video, foto, lyd, tekst og events, der er skabt til de enkelte medier og deres platforme.
  • bidrage til budgetlægning og projektstyring af større koncepter.
  • deltage i møder med alt fra kunder til interne interessenter.

Om dig
Du er kreativ – men du ved, at struktur er en forudsætning for at give de gode idéer liv. Du er selvkørende – men du ved, at ingen kan klare alting alene. Du kan både agere vært ved events og stå foran kameraet – men du sætter altid opgaven over dig selv.

Og frem for alt er du indstillet på at arbejde i et arbejdsmiljø, hvor to dage med garanti aldrig er ens.

Vi forestiller os derfor, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, markedsføring, journalistik eller lignende.
  • Har erfaring med at planlægge, skabe og redigere indhold til sociale medier med brug af programmer som Canva, InShot, CapCut, Premiere Pro/Rush el.lign.
  • Kan tage del i kundemøder og bidrage med kreative og forretningsmæssige løsninger.
  • Har en grundlæggende forståelse for budgetlægning og projektstyring.
  • Er ambitiøs, samarbejdsorienteret og kompromisløs, når det kommer til at nå målene – og ikke bange for at bringe dig selv i spil.

Om os
Special- og Lokalmedier understøtter den overordnede strategi i Det Nordjyske Mediehus ved at drive og udvikle medier, der er uundgåelige for attraktive kundegrupper ved at være nærværende og relevante for enten udvalgte nicher eller store masser.

Vi står blandt andet bag LigeHer.nu, Vigeur, ANR og Seriesport.nu – og har allerede nu flere nye medier under opsejling.

Dine nærmeste kollegaer er alt fra redaktionschefer og journalister til radioværter og SoMe og Indholdsudviklere. Og du bliver en del af et forholdsvis nyt og yderst dynamisk team, hvor der sjældent er langt mellem de store grin eller den næste kage.

Vi tilbyder

  • En central rolle i en spændende afdeling med dygtige og ambitiøse kollegaer.
  • Muligheden for at arbejde kreativt og strategisk med sociale medier.
  • En hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.
  • Et job med masser af udviklingspotentiale i en virksomhed, der vægter innovation og relevans højt.
  • Masser af frihed under ansvar for resultater og relationer.

Som medarbejder i Det Nordjyske Mediehus vil du opleve, at ambitionerne er store, og drømmene er modige. Du bliver en del af et innovativt mediehus med højt til loftet, som byder på rige muligheder for udvikling og læring i en foranderlig hverdag.

Du får en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, en positiv energi og en uformel kultur, der bygger på vores værdier og gensidig respekt for hinanden. Vi tager løbende temperaturen på vores medarbejderengagement og arbejder for en attraktiv arbejdsplads.

Hvis du er nysgerrig, kan du læse meget mere om vores høje trivsel, sociale ansvar, og hvad vi ellers står for lige her.

Dine vilkår
Stillingen er på fuld tid med base i Aalborg. Aften- og weekendarbejde kan undtagelsesvis forekomme efter behov. Da vi har kunder i hele Nordjylland, er det en stor fordel, hvis du har kørekort og adgang til bil. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Yderligere info
Har du spørgsmål til stillingen, så tag fat i chefredaktør for Special- og Lokalmedier, Stefan Buur Hansen, på [email protected].

Søg stillingen
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side. Bemærk at du skal uploade alle dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.

Du er meget velkommen til at vise dine evner med video, billeder, grafik eller andet ved at tilføje links til indhold, du selv har skabt.

Ansøgningsfristen er søndag den 5. januar 2025 – men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, når vi finder den rette kandidat.

I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Bliv en del af fremtidens mediearbejdsplads
Det Nordjyske Mediehus er en moderne, fondsejet medievirksomhed. Vi tror på, at vores tilstedeværelse i Nordjylland er afgørende for, at vi gennem en fælles indsats kan skabe en stærkere og mere forbundet region.

Hver dag – døgnet rundt – bringer vi nyheder om livet i Nordjylland. Vi informerer, inspirerer, involverer og underholder både private og erhvervskunder på relevante platforme – digitalt, på print, med lyd og events. Vi søger perspektiv og er tæt på nordjydernes liv – og sikrer, at de har adgang til de nyheder, historier og indsigter, der betyder mest for dem.

Det Nordjyske Mediehus tilbyder en mangfoldighed af produkter og rummer brands som Nordjyske, Vigeur, ANR og det nærlokale nyhedsmedie LigeHer.nu samt Seriesport.nu. Vores datterselskab, Nordiske Medier, dækker erhvervslivet tæt i både Danmark, Sverige og Norge med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder til branchespecifikke områder.

Du kan læse meget mere om os her.

Send ansøgning >

  • Kontaktperson
    Stefan Buur Hansen
    +4560143461

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordiske Medier



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordiske Medier

Mimersgade 47, 5., 2200 København N

Nordiske Medier er Nordens største virksomhed inden for fagmedier med flere end 50 faste titler i Danmark, Sverige og Norge – både på print og online. Vi står bag udgivelsen af over 100 forskellige magasiner samt nyhedsbreve, og er i Danmark hjemsted for 32 specialmedier, mens nye løbende skyder frem.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2703097//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.