Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Vagtplanlægger til Børne og Ungehjemmet Posekær
Vil du stå i spidsen for tværgående vagtplanlægning i alle teams på børn- og ungehjemmet Posekær, som er en døgninstitution organiseret i Børnehandicap? Har du stor erfaring i vagtplanlægning og sætter en ære i, at få hverdagen til at hænge sammen for medarbejderne, så vi skaber ro og overblik på et centralt velfærdsområde? Så er du den rette for os.
Du skal søge stillingen, hvis du har faglige ambitioner, hvis du kan lide at skabe resultater i fællesskab med andre, og hvis du ønsker at gøre en forskel for de sårbare børn og unge på vores afdelinger.
Lidt om Posekær
Alle børn og unge på Posekær har brug for støtte og guidning i forhold til selvhjulpenhed, daglige funktioner og relationsdannelse. Vi prioriterer et omsorgsfuldt miljø, der er rummeligt, og hvor børnene føler sig værdsat.
Vi arbejder ud fra en tanke om habilitering og livskvalitet for børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser herunder autisme, ADHD, Cerebral Parese, kognitive problemstillinger og generelle udviklingsforstyrrelser.
Vores fire bogrupper er sammensat af børn med forskellige behov og udfordringer.
I Børnehandicap har vi en uddannelsesplan for 2024 og 2025
Fra september 2024 til december 2025 får alle faste medarbejdere i Børnehandicap uddannelse i Neuroaffektiv Udviklingspsykologi med Susan Hart. Uddannelsens formål er, at få et grundigt kendskab til neuroaffektiv udviklingspsykologi bl.a. gennem de neuroaffektive kompasser og den neuroaffektive analyse, så det bliver muligt at arbejde mere målrettet med både vurderings- og interventionsopgaver.
Om jobbet
Der stilles høje krav til opgaveløsningen, og det betyder at vi i Børnehandicap også vægter kompetenceudvikling og undervisning, der er relevant for din opgaveløsning højt.
Du vil opleve en organisation, der vægter faglighed og godt arbejdsmiljø. Vi møder hinanden med tillid, ordentlighed og en uformel tone.
Dine opgaver
Børn og ungehjemmet Posekær har omkring 70 faste medarbejdere og omkring 30 vikarar i forskellige funktioner og stillinger. Det er en forudsætning, at du har erfaring med arbejdstidsplanlægning. Det er herudover vigtigt, at du har overblik over de relevante overenskomster og arbejdstidsaftaler. Samtidig skal du være imødekommende og løsningsorienteret.
Der skal laves vagtplanlægning for de fire bogrupper, det sundhedsfaglige team, TAP’erne og for nattevagterne.
Vi bruger SD Løn som platform, der arbejdes i som vagtplanlægger.
Dine kompetencer
For at kunne bestride funktionen som vagtplanlægger er det først og fremmest vigtigt, at du har interesse for og erfaring med netop vagtplanlægning. Samtidig er du god til samarbejde og dialog, så du kan rådgive og hjælpe de medarbejdere og ledere, der henvender sig med spørgsmål eller problematikker. Du tror helhjertet på, at god planlægning løser mange problemer, men samtidig formår du at være tålmodig og dialogorienteret i mødet med andre.
Du skal kunne se dig selv være en del af et højt specialiseret velfærdsområde, hvor vi arbejder inden for overenskomsterne.
Vi forventer, at du
- en relevant uddannelsesmæssig baggrund
- flair for administration og brug af it-redskaber
- en struktureret og systematisk tilgang til dit arbejde
- erfaring med vagtplanlægning af en døgninstitution
- erfaring med overenskomster og arbejdstidsaftaler på hele det sociale område
- gode kommunikationsegenskaber og en imødekommende personlighed
Vi kan tilbyde dig
- et inspirerende og udfordrende job i et team med dygtige og engagerede kolleger fra flere faggrupper
- et oplæringsforløb, der giver dig mulighed for at lære børnehandicapområdet at kende
- en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø
- en arbejdsplads der arbejder aktivt med forandring
- mulighed for relevant efteruddannelse, interne- og eksterne kurser
- faglig sparing og refleksion
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og relevant forbund.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Aansættelse hurtigst muligt eller senest fra 1. marts 2025.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte Lone Busk, telefon nr. 2961 4876, e-mail [email protected]
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 19. januar 2025.
Vi afholder samtaler torsdag den 23. januar 2025.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Opret jobprofil
Ansøgningsfrist:
19. januar 2025
Tiltrædelse:
1. marts 2025
Arbejdssted:
Børnehandicapområdet
Timeantal:
37
Kontakt:
Lone Busk, telefon nr. 2961 4876
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: