NORDSJÆLLANDS HOSPITAL SØGER EN ØKONOMIKONSULENT TIL ØKONOMISTYRING IFT. HOSPITALETS KLINISKE AFDELINGER
Region Hovedstaden
Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt team og være med til at præge hospitalets økonomistyring på tværs og ift. de enkelte hospitalsafdelinger? Og motiveres du af at bidrage til udvikling af styringen frem mod slutningen af 2026, hvor vi slår dørene op til Nordsjællands nye hospital? Så er du måske den økonomikonsulent vi søger.
Du vil som økonomikonsulent blive en del af afdelingen Økonomi og HR på Nordsjællands Hospital, hvor vi er på udkig efter en ny kollega, som har lyst til at gøre en forskel for hospitalets økonomistyring, så vi får mest mulig sundhed for pengene. Stillingen retter sig primært mod hospitalets kliniske afdelinger og styring af hospitalets driftsøkonomi mv., og du vil blive et centralt bindeled mellem afdelingerne og direktionen, som Økonomi og HR er stabsfunktion til. Vi tilbyder dig et super spændende og udfordrende job, hvor du vil møde mangeartede økonomiopgaver, som du løser i samarbejde med gode kollegaer i afdelingen og hospitalets andre administrative afdelinger.
Du vil have en bred kontaktflade til lederne i de kliniske afdelinger samt til samarbejdspartnere uden for hospitalet, herunder regionens Center for Økonomi og Koncernregnskab, hvor alle regionens regnskabs- og bogholderifunktioner er samlet. Du refererer til afdelingens budgetchef og indgår i Økonomi, som er den ene af 4 enheder i afdelingen Økonomi og HR. I Økonomi er vi 11 medarbejdere, og vi løser også opgaver inden for forskningsadministration og patientafregning. Vi samarbejder og hjælper hinanden, og har en uformel omgangstone. Økonomi og HR ledes af hospitalets økonomichef.
Dine primære opgaver vil være at bistå nogle af hospitalets afdelingsledelser samt direktionen med økonomirelaterede opgaver, i form af:
- Budgetlægning, herunder en hensigtsmæssig fordeling af budgettet til de opgaver, som afdelingerne varetager
- Økonomiopfølgning, herunder følge op på og analysere forbruget i enkelte af afdelingerne og understøtte afdelingslederne ift. løbende styring af deres budgetter
- Gennemførelse af tværgående økonomiske analyser, f.eks. af ændringer i organiseringen af diverse aktiviteter, bl.a. ift. indflytning i det nye hospital samt af udviklingen i forbrug på forskellige områder sammenholdt med bevillinger, udvikling i kliniske aktiviteter etc.
- Budgetvedligeholdelse, herunder at holde styr på bevillinger og budgetændringer i afdelingerne
- Udarbejdelse af økonomisager til hospitalsdirektionen m.m.
Som led i opgaveløsningen indgår du i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere og ledere i afdelingen og administrative naboafdelinger.
Din profil
Du har en relevant økonomifaglig baggrund, fx som økonom eller lign., og har noget erfaring og lyst til at arbejde med økonomiopgaver. Det er en fordel, hvis du har forudgående erfaring fra arbejde inden for økonomistyring i den offentlige sektor, og gerne inden for sundhedsområdet; men det er ikke et krav. Kendskab til anvendelsen af SAP eller lignende økonomisystemer vil også være en fordel.
Du skal være i besiddelse af gode evner til at analysere, fremstille og formidle talmateriale såvel skriftligt i notater og beslutningsoplæg, som mundtligt, på en overskuelig og brugbar facon, der giver mening – også for modtagere, som ikke har et stort kendskab til økonomi. Du skal kunne trives med at deadlines til tider kan være korte og at opgaveprioriteringer kan være dynamiske.
Herudover forventer vi, at du som person
- Har gode formidlingsevner i både skrift og tale
- Har både et godt overblik og blik for de vigtige detaljer
- Er udadvendt og god til at samarbejde
- Arbejder struktureret og selvstændigt med energi og drive i opgaveløsningen, herunder tager proaktivt opgaver/problemstillinger op af egen drift
- Kan trives med et mix af både faste driftsopgaver og mere udviklingsprægede opgaver
- Er serviceminded og brænder for at hjælpe andre med at forstå økonomiske sammenhænge og at anvise muligheder for at bruge pengene på en måde, der giver den bedst mulige anvendelse til gavn for patientbehandlingen
- Kan tænke på tværs, se opgaver og problemstillinger fra flere vinkler og inddrage kolleger og interessenter med henblik på den bedst mulige opgaveløsning
- Evner at favne både anerkendelse og kritik på en konstruktiv måde
Som en del af jobbet vil du blive grundigt introduceret til dine arbejdsopgaver, og der er mulighed for relevant efteruddannelse. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes som økonomikonsulent på 37 timer, hvor løn og øvrige ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. For AC’ere kan ansættelsen i konkrete tilfælde evt. være som specialkonsulent. Vi har flekstidsordning, hvilket giver gode muligheder for en fleksibel hverdag. Vi har også mulighed for hjemmearbejde.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte budgetchef, Jakob Landsperg på tlf. 2374 8328 eller på mail: [email protected].
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning og CV samt relevante bilag senest søndag den 12. januar 2025. Vi planlægger at afholde samtaler torsdag den 16. januar 2025. Du forventes ansat i stillingen senest 1. marts 2025.
Afdeling:
Lokation: Nordsjællands Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: