Sygeplejerske til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup
Region Hovedstaden
Er du sygeplejerske og vil du være en del af et afsnit der vægter udvikling og tværfaglighed højt?
På Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup behandler vi patienter med svær til middelsvær bulimi eller
anoreksi.
Behandlingen er tværfaglig, og patienterne er her 5 dage om ugen med gradvis udtrapning og herefter ambulant opfølgning.
Patienterne er i gennemsnit tilknyttet afsnittet 1 år.
Det spændende ved dette job er de lange og psykoterapeutisk forløb, relationen og den vedvarende indsats. En stor del af
patienterne er indadvendte og angste, og et af nøgleordene for behandlingen er ’at blive ved’
Arbejdet med patienterne foregår både individuelt og i gruppe, og der arbejdes overordnet med normalisering af vægt og
spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk co-morbiditet, terapi/støtte til
indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation for behandling. Vi arbejder ud fra
Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) og den motiverende samtale.
Du vil bruge dine sygeplejefaglige og pædagogiske kundskaber til at understøtte patientens forandringsproces.
Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
- l At sikre kvalitet og medvirke til at udvikle afsnittet i forhold til gode, sammenhængende patientforløb
- l Måltidsforberedelse og støtte til spisning
- l At være primær kontaktperson
- l Miljøterapeutisk arbejde
- l Motiverende samtaler
- l Deltagelse i tværfaglige møder med og uden patienter
- l Psykoedukation til patienter og pårørende
- l Varetagelse af gruppe i samarbejde med andre kollegaer
Derfor skal du blive en del af vores team
Vi er et engageret tværfagligt team med et tæt kollegialt sammenhold og der er mange der har været her i mange år. Det betyder
selvfølgelig, at vi kender hinanden godt, men også at vi har et utrolig højt fagligt niveau inden for vores speciale.
Du kommer til at sidde på kontor med de andre 4 sygeplejersker i afsnittet og vores recoverymentor.
Spiseforstyrrelsesområdet på Psykiatrisk Center Ballerup er et samlet område, hvilket betyder, at du både i forhold til
kompetenceudvikling og sparring vil have et samarbejde med dine kollegaer i ambulatoriet og de to døgnafsnit for
spiseforstyrrelser. Selvom du fast tilknyttes Dagafsnittet, har vi et tæt samarbejde med de andre afsnit og en naturlig del af
arbejdet vil være, at man med passende varsel og introduktion assisterer på et af de andre afsnit.
Vi tilbyder
- l Højt specialiseret oplæring og sparring indenfor spiseforstyrrelsesområdet
- l Fast supervision og undervisning
- l En arbejdsplads med direkte kommunikation, respekt for hinandens faglighed og et stort fælles fokus på det gode
- arbejdsmiljø
- l Stor indflydelse i det løbende arbejde med forbedringer
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at vores nye kollega:
- Kan agere rollemodel i spisesituationen. Som rollemodel spiser man daglige måltider sammen med patienterne.
- Har øje for helheden omkring patienten både somatisk og psykiatrisk
- Er udadvendt, engageret, rolig og tydelig både i sin verbale og non-verbale kommunikation
- Er en god samarbejdspartner i det tværfaglige team, men er tryg ved at arbejde selvstændigt
- Synes det er spændende at arbejde med forandring og udvikling
- Holder af kerneopgaven og trives i en verden der ikke altid er forudsigelig
Du skal være autoriseret sygeplejerske for at blive taget i betragtning til stillingen. Erfaring med at arbejde med spiseforstyrrelser
eller anden psykiatri er en fordel, men ikke et krav. Er du uddannet klinisk vejleder, er det også et plus.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest 1. marts 2025.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen
omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk
Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og
søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt
introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i
dine erfaringer og behov.
Interesseret?Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinerende sygeplejerske Cecilie Stii på tlf. 2051 0028 eller overlæge Vibeke Schantz på tlf. 3864 5273
Du søger ved at uploade CV, ansøgning og andre relevante dokumenter via linket her på siden.
Ansøgningsfrist: 15. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4. Er du forhindret i at kunne fremmøde denne dag, bedes du skrive
det i din ansøgning.
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: