Account Manager – Bliv en strategisk partner og driv væksten i Nordjylland
Hilti Danmark A/S
- Aalborg, Nordjylland, Danmark
- Salg
- Erfarne Fagfolk
- WD-0033474
Hvad er din rolle?
Brænder du for at skabe værdi gennem stærke kunderelationer og skræddersyede løsninger? Vil du være med til at præge fremtidens projekter i Nordjylland? Som vores nye Account Manager hos Hilti får du frihed til at planlægge din egen hverdag, samtidig med at du opbygger langvarige relationer og styrker væksten i dit distrikt i Nordjylland. Vi tilbyder dig en spændende rolle, hvor du får ansvar, udviklingsmuligheder og en unik chance for at få indflydelse på spændende projekter i regionen.
Hvem er Hilti?
Hilti udvikler og leverer innovative produkter og løsninger til den globale byggesektor, som fremmer produktivitet, bæredygtighed og sikkerhed i branchen. Vi stræber efter at blive den mest bæredygtige aktør i byggebranchen ved at prioritere miljø, mennesker og samfund på lige fod med økonomiske faktorer. Med tilstedeværelse i mere end 120 lande tilbyder vi mulighed for, at vores medarbejdere kan udvikle sig nationalt og internationalt.
Hvad går jobbet ud på?
Som Account Manager bliver du kundernes strategiske sparringspartner og vil være ansvarlig for at drive langsigtet vækst i Nordjylland. Du arbejder tæt sammen med kunderne – fra byggepladsen til direktionsgangen – og sikrer værdiskabende løsninger, der styrker deres projekter og forretning. Dine ansvarsområder inkluderer:
- Relationsopbygning : Skabe og udvikle langvarige partnerskaber med både nye og eksisterende kunder.
- Strategisk rådgivning : Forstå kundernes udfordringer og behov, og tilbyde værdiskabende løsninger fra Hiltis innovative produkt- og serviceportefølje.
- Forretningsudvikling : Identificere nye markedsmuligheder og eksekvere på salgsstrategier, der understøtter både Hiltis og kundernes mål om vækst og bæredygtighed.
- Tværgående samarbejde : Arbejde tæt sammen med vores interne teams og specialister for at levere markedets bedste kundeoplevelse.
Du vil varetage et distrikt, der geografisk strækker sig fra Løgstør - Aars og Hadsund til Skagen med Aalborg i centrum af distriktet.
”Hilti er et brand, der respekteres for kvalitet på byggepladserne. Det giver mulighed for at skabe stærke relationer og faglige dialoger med kunderne, der ønsker at optimere deres arbejde og passe bedre på sig selv.” - Account Manager for Key Accounts, Laura Kampp Villumsen. Hvad tilbyder vi?
Hos Hilti prioriterer vi din udvikling. Vi tilbyder et skræddersyet onboarding-program og en årlig udviklingsplan, der sikrer, at du får den rette støtte til at nå dine karrieremål. Du kan forvente en konkurrencedygtig løn og en række fordele såsom pensionsordning, sundhedsforsikring, motionsbidrag og en firmabil (gul- eller hvidplade bil).
Hos Hilti tror vi på, at mangfoldighed skaber bedre resultater. Vi er dedikeret til at fremme en inkluderende kultur, hvor alle – uanset baggrund - kan trives og udvikle sig. Vi har forpligtet os til at sikre lige karrieremuligheder og aflønning på lige vilkår for alle vores medarbejdere.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med salg, kundeudvikling eller rådgivning, eller har en relevant uddannelse.
- Er en stærk kommunikator, som kan opbygge relationer med beslutningstagere, entreprenører og andre nøgleaktører.
- Arbejder struktureret og proaktivt for at nå dine mål og kan prioritere din tid effektivt.
- Kan bruge CRM-systemer eller lignende værktøjer til at styre din kundeportefølje og planlægge din indsats.
- Er bosat i Nordjylland og motiveres af at arbejde i marken tæt på kunderne.
Hvorfor skal du søge stillingen?
I Hilti bliver du en del af en rummelig og fleksibel arbejdsplads, der værdsætter teamwork, støtte og personlig performance. Vores kultur er bygget på at fremme både faglig udvikling og trivsel, og vi er derfor stolte af, at vi i 2023 fik kåringen som Danmarks fjerde bedste arbejdsplads af Great Place to Work, og Danmarks bedste arbejdsplads for kvinder. Vi bestræber os på at skabe en hverdag for vores medarbejdere, hvor faglig udvikling og familieliv er i balance.
Du kan søge denne stilling ved at trykke på ”Ansøg nu”. Du bedes uploade dit CV og en motiveret ansøgning. Hvis din profil matcher stillingen, vil du først blive inviteret til et kort videointerview. Derefter er der mulighed for at blive inviteret til en fysisk samtale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du sende en mail til [email protected] eller kontakte Salgschef Claus Galsgaard på +45 21 84 99 48.
I Hilti udvikler vi talenter på tværs af fagområder og baggrunde, og vi ønsker at ansætte en mangfoldig arbejdsstyrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede kandidater at søge stillingen.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: