Få opslag som dette inden alle andre

Content Creator til BAUHAUS Marketing

Bauhaus



Brænder du for at skabe engagerende og inspirerende content, der fanger og engagerer gør-det-selv-folket? Er du opdateret på de nyeste social trends og har du flair for storytelling og videoproduktion? Så er det måske lige dig vi søger til vores marketing team!

Som Content Creator vil du arbejde med at producere og udvikle indhold primært til vores sociale medier samt øvrige relevante marketingkanaler. Dette indebærer blandt andet research, idéudvikling, video-optagelse og redigering. Du kommer til at arbejde med indhold som DIY-hacks, præsentation af vores store produktudvalg med fokus på kvalitet og rådgivning, produktdemonstrationer samt sæsonforberedelser og vejrrelateret indhold.

Du skal stå for sparring og udvikling af vores 19 lokale Facebooksider i tæt samarbejde med de lokale Facebook ansvarlige. Du udvikler årshjul, content strategier og idéer til nyt indhold, samtidig med at du giver feedback, evaluerer performance og hjælper varehusene med at formidle deres lokale historier.

Sådan ser din arbejdsdag ud

Din arbejdsdag vil være alsidig og dynamisk. Én dag kan du være ude i et af vores varehuse for at producere content. Den næste dag sidder du på kontoret i Tilst og redigerer videomateriale eller designer animeret indhold. Du arbejder tæt sammen med teamet i marketing, hvor vi sparrer om idéer til content, planlægger og afstemmer marketingindsatserne, og følger op på resultaterne.

Bliv en del af et fantastisk team

Du bliver en del af Team BAUHAUS Marketing med 12 dygtige kolleger, der brænder for at skabe kundetrafik til vores byggevarehuse og webshop samt styrke præferencen for BAUHAUS. Du kommer til at indgå i vores online team, som består af fire kolleger, der arbejder med sociale medier, email marketing, SEO/SEM, og du vil referere til vores Online Marketing Manager. Vores hverdag er præget af en uformel omgangstone, hvor der altid er plads til et godt grin imens vi får noget for hånden.

Vi søger dig, som har:

  • En relevant uddannelse inden for marketing og/eller kommunikation
  • Du behersker dansk i skrift og tale på et højt niveau
  • Erfaring med videooptagelse og redigering
  • Det er en fordel hvis du har kendskab til Canva, Adobe-pakken og videoredigeringsprogrammer som CapCut og Adobe Premiere Pro
  • Interesse indenfor DIY
  • En kreativ, proaktiv og initiativrig tilgang til opgaver
  • Evnen til at skabe relationer og tænke nyt i et teammiljø
  • Fleksibilitet og vilje til at sikre, at opgaverne bliver løst succesfuldt

Vi tilbyder:

  • Personlig indflydelse og gode udviklingsmuligheder
  • Spændende og selvstændige arbejdsopgaver
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Ansættelse i en familieejet virksomhed med mange stolte traditioner
  • Op til to ugentlige hjemmearbejdsdage
  • Fuldtidsstilling med en gagepakke, der matcher jobindhold og dine kvalifikationer
  • Attraktive rabatordninger, kantineordning, frugt/kaffe/te-ordning, sundhedsforsikring, pensionsordning m.m.

Er du interesseret, og har du lyst til at vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte Online Marketing Manager Søren Klemensen på [email protected].

Vi afholder samtaler fra primo januar 2025, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse den 1. marts 2025, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med tilhørende CV og eksempler på content, som du har produceret. Det kan være fra din sommerferie, dit eget DIY-projekt eller noget helt tredje. Det er ikke et krav, at du selv optræder i materialet.

Content sendes separat via WeTransfer til Søren Klemensen på [email protected]

Send ansøgning

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Ansøgningsfrist:
Løbende

Tiltrædelse:
01-03-2025

Arbejdssted:
Tilst

Yderligere oplysninger fås hos:
Søren Klemensen
Telefon: 87 45 05 00

Hjemmeside:
http://www.bauhaus.dk

Kontoradresse:
Anelystparken 16 8381 Tilst

BAUHAUS er en af Europas største byggemarkedskæder med mere end 300 varehuse i 19 lande. Vi åbnede det første varehus i Danmark i 1988 og er i dag repræsenteret i 18 byer.
Vores stærke position i markedet skyldes blandt andet, at vi tilbyder branchens største udvalg under ét tag til både håndværkere og private. For alle, som arbejder i BAUHAUS, har kunden altid førsteprioritet.

Vores Servicecenter ligger i Tilst ved Aarhus, hvorfra kædens administrative funktioner styres.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bauhaus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bauhaus

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2703600//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.