Klinisk diætist i Frederiksberg Sundhedscenter
Frederiksberg Kommune
Klinisk diætist søges til spændende tværgående stilling i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommunes Sundhedscenter søger en klinisk diætist, der kan skabe indsatser, der når borgerne respektfuldt og engagerende. I Frederiksberg Kommune gør vi en særlig indsats for borgere med uplanlagt vægttab, svær overvægt, dyslipidæmi, kræft og kronisk sygdom. Vi oplever et stigende antal henvisninger til vores rehabiliterende forløb, og vores borgere har ofte komplekse problemstillinger og flere sygdomme. Frederiksberg Sundhedscenter varetager ca. 1000 rehabiliteringsforløb om året.
Vi søger en kollega, som kan sætte sin faglighed i spil – både i samarbejdet i diætistteamet og på tværs af fagligheder og institutioner i Sundheds- og Omsorgsafdelingen.
Vi søger en kollega som
Er uddannet klinisk diætist og har mindst nogle års erfaring. Desuden lægger vi vægt på at:
- Du har erfaring med individuel diætvejledning til borgere med uplanlagt vægttab, kræft og kronisk sygdom samt BMI>30, hvor vi har fokus på vægtneutral sundhed
- Du har erfaring med ernæringsterapi og har kompetencer inden for dysfagi
- Du har modet til at gå ind i komplekse problemstillinger og skabe løsninger sammen med borgerne
- Du kan lide at undervise både borgere og medarbejdere, og har gode sundhedspædagogiske kompetencer
- Du er god til at strukturere og prioritere opgaver
- Du er god til tværfagligt samarbejde og til at kommunikere, mundtligt og skriftligt
- Du er empatisk og har en anerkendende tilgang til borgere og kolleger
Dine opgaver vil være at
- Varetage individuelle diætvejledningssamtaler og undervise på rehabiliteringskurser i Sundhedscentret
- Bidrage til tværfaglige ernæringsvurderinger og ernæringsterapi ved opsporing af dysfagi i borgerens eget hjem og på plejecentre
- Bidrage til diætvejledning til borgere med svær overvægt til et forskningsprojekt
- Udføre ernæringsvejledning, som kan være med til at fremme den enkelte borgers sundhed og livskvalitet
- Udarbejde skriftligt materiale, herunder fx retningslinjer, afrapporteringer og evaluering
- Bidrage til implementering af ernæringsstrategien i Frederiksberg Kommune
Vi kan tilbyde et spændende job, hvor du vil gøre en stor forskel for vores borgere. Forebyggelsesområdet består af 37 dygtige medarbejdere med forskellig faglig baggrund. Vores kerneopgave er at fremme sundhed og forebygge forværring samt skabe mulighed for forandring og værdi sammen med borgeren. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde og ser en stor værdi i at inddrage borgere, pårørende og lokalsamfund i opgaveløsningen. Vi arbejder løbende med udviklingen af vores indsatser med udgangspunkt i den nyeste viden på området og tilbagemeldinger fra borgere og pårørende.
Stillingen er på 37 timer om ugen og er til besættelse snarest muligt. Aflønning sker efter gældende overenskomst på området. Forebyggelsesområdet har røg- og nikotinfri arbejdsdag. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Forebyggelsesområdet Addie Just på tlf. 2898 5404.
Ansøgningsfrist 18. december kl. 9
Der afholdes samtaler d. 19. december
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Forebyggelsen
Ansøgningsfrist: 18 December 2024
Placering: Stockflethsvej 4, 2000, Frederiksberg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: