Få opslag som dette inden alle andre

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune



Gladsaxe Kommune

Socialfaglig rusmiddelbehandler til Ungeteamet, Gladsaxe Rusmiddelcenter
Har du lyst til at være en del af et engageret behandlingsteam med høj faglighed og stor arbejdsglæde? Vil du medvirke til at skabe forandring for unge mennesker med rusmiddelproblematikker? Trives du med at udføre administrative opgaver, som understøtter den gode rusmiddelbehandling?

Så læs med her og ring gerne og hør nærmere om stillingen

Stillingen er på 37 timer ugentligt og skal besættes 1. marts 2025, med mulighed for at tiltræde tidligere.

Lidt om os
Gladsaxe Rusmiddelcenter er et ambulant behandlingstilbud, der tilbyder social- og sundhedsfaglig rusmiddelbehandling inden for både stof- og alkoholafhængighed. Behandlerne varetager både opgaver som myndighed og udfører på området.
Vi favner bredt og har mange tilbud til borgere, der har behov for rusmiddelbehandling. Vores behandlingstilbud henvender sig til unge, voksne samt deres pårørende.

Den samlede personalegruppen på 24 medarbejdere består af rusmiddelbehandlere, administrative medarbejdere, psykolog samt et sundhedsteam med læger, psykiater, sygeplejerske og SOSU-assistent.

Vi arbejder helhedsorienteret og har fokus på eventuelle, samtidige psykiatriske lidelser samt en opmærksomhed på at mindske indvirkning på familiemedlemmer. Udover at samarbejde med de forskellige fagligheder i Rusmiddelcentret, består arbejdet også i at samarbejde med øvrige enheder i kommunen samt tæt samarbejde med regionens psykiatriske og somatiske behandlingstilbud. Derudover lægger vi stor vægt på at inddrage de pårørende og andre primære voksne i arbejdet med den unge.

Lidt om ungebehandling
Ungeteamet består af 3 medarbejdere, som primært varetager rusmiddelbehandlingen for unge under 25 år. Teamet arbejder tæt sammen med husets psykolog og faglige leder. Vi arbejder ud fra U 18 modellen med fokus på bl.a. netværk og ungesyn.

Som ungebehandler skal du være dygtig til at møde de unge ligeværdigt og hurtigt kunne skabe en tillidsfuld relation mens du samtidig kan agere i en behandler- og myndighedsrolle overfor de unge, der ofte er ustabile og hvor motivationen for forandringen kan være meget svingende. Behandleren er gennemgående person fra første møde med den unge til den unge udskrives fra behandling.

Samtalerne med de unge er omdrejningspunktet for behandling og kan afholdes i eller uden for huset, f.eks. hjemme hos den unge, på gåture, på uddannelsesinstitutioner, m.v..

De unge har foruden et misbrug ofte bagvedliggende komplekse sociale problemstillinger, som fx anbringelser, skoleværing, arbejdsløshed og hjemløshed, og ofte også med psykiatriske lidelser, der ikke nødvendigvis er afdækkede. Derfor koordineres behandlingsindsatsen i tæt samarbejde med bl.a. kommunens Familieafdeling, Beskæftigelsesafdelingens ungeenhed og andre aktører inden for ungeområdet.

I funktionen som behandler skal du evne at arbejde systematisk med myndighedsopgaver, dokumentation og koordinering af indsatser på tværs. Kontorarbejdet optager ca. 50 % af din arbejdstid.

Overordnet vil dine opgaver være at:

  • Skabe gode behandlingsalliancer og motivere de unge for forandring
  • Samarbejde med og involvere de unges forældre eller andre pårørende
  • Afholde individuelle samtaler med fokus på den unges behandlingsmål og derigennem udrede behandlingsbehov
  • Udarbejde sociale anamneser, behandlingsplaner, statusskrivelser og indstillinger til visitation samt løbende journalisere i sagen.
  • Koordinere borgerforløb med øvrige aktører i kommunen/ regionen
  • Rådgive medarbejdere som møder de unge med et problematisk rusmiddelforbrug i andre tilbud og på uddannelsesinstitutioner.
  • Facilitere gruppeforløb i samarbejde med en kollega (-også for borgere over 25 år)

Vi lægger vægt på, at du

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. socialrådgiver eller socialpædagog.
  • Har erfaring, gerne inden for det sociale område, gerne også med rusmiddelbehandling eller udsatte unge.
  • Formår at tænke i helhedsorienteret indsatser på tværs af sektorer.
  • Kan arbejde med eller oplæres i anerkendte og evidensbaserede metoder.
  • Handler selvstændigt, systematisk og struktureret i den daglige opgaveløsning
  • Har gode samarbejdsevner og tager medansvar for, at vi har et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig

  • En spændende stilling med indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • Et fagligt udviklende miljø med fokus på rusmiddelbehandling af høj kvalitet
  • At blive en del af en organisation med mange spændende samarbejdspartnere
  • Engagerede og dygtige kollegaer med forskellige faglige baggrunde
  • Ekstern supervision samt muligheder for relevante kurser og efteruddannelse.

Vi tror på at en god arbejdsplads skabes i fællesskab og med høj grad af indflydelse, hvilket får os til at yde det bedste for borgerne.

Se mere om Gladsaxe Rusmiddelcenter her

Ansættelsesvilkår og ansøgning
Stillingen er 37 t. ugentligt med ansættelse senest 1. marts 2025. Du har minimum en arbejdsdag til kl. 18.00. Vi har fleksibel arbejdstid, når det passer ind med husets drift.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Ny Løn.

Hør mere om stillingen ved at kontakte centerleder Louise Langhoff på telefon 24 27 12 20 eller faglig leder Karina Santos på telefon 21 30 64 54. Vi træffes bedst inden den 20. december.

Send din ansøgning og relevant dokumentation senest den 7. januar kl. 12.00

Vi forventer at holde samtaler den 13. januar og evt. anden samtale den 16. januar 2024. Vi kontakter dig ang. tidspunkt, hvis det bliver aktuelt.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tiltrædelse:
1. marts 2025

Arbejdssted:
SSF BUB

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Louise Langhoff på telefon 24 27 12 20 eller faglig leder Karina Santos på telefon 21 30 64 54

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gladsaxe Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gladsaxe Kommune

Rådhus Alle 7, 2860 Søborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2703727//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.