Klinisk farmakonom til Medicinservice, Region Sjælland Sygehusapoteket, Slagelse
Region Sjælland
Har du lyst til at blive en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø? Trives du i en hverdag med højt humør, godt samarbejde og faglige udfordringer? Kan du lide at have travlt, og at dit arbejde hver dag føles meningsfyldt? Så er det måske lige dig, vi søger? Vi glæder os til at møde dig.
Vi er et friskt, velfungerende team i Slagelse, der består af en ledende farmakonom og 16 farmakonomer, som til hverdag udfører medicinservice og lægemiddeldispensering på Slagelse Sygehus og i Psykiatrien i Slagelse. Vi søger en ny kollega, da en af vores kollegaer har søgt nye udfordringer.
Du får
- Et selvstændigt og spændende job, hvor du kommer til at lære en masse og får medindflydelse
- Tværfagligt og tæt samarbejde med kliniske afdelinger og andre faggrupper
- Grundig oplæring i medicinservice, lægemiddeldispensering og andre arbejdsopgaver du skal varetage
- Gode kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen og sikre, at du får en god start og oplæring
Dine arbejdsopgaver bliver
- At udføre medicinservice på afsnit i Somatikken og Psykiatrien, som indebærer ordinationsgennemgang af medicin på indlagte patienter vha. elektronisk medicinmodul
- At udføre medicindispensering på et somatisk afsnit på Slagelse Sygehus
- Pakke medicin til udskrivelser og gennemgå medicin med patienterne i forhold til FMK liste
- Være til rådighed for besvarelse af relevante lægemiddelrelaterede spørgsmål fra afdelingerne
- Bestilling af medicin samt vurdering af medicinforbruget på afdelingerne i forhold til et standardsortiment og rekommandationer
Din profil
Vi forventer, at du er uddannet farmakonom. Hvis du har tidligere erfaring med medicinservice og/eller medicindispensering er det et plus, men ikke en forudsætning for ansættelsen.
Derudover lægger vi vægt på, at du
- har en god farmakologisk viden
- er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
- er initiativrig og arbejder serviceorienteret og ansvarsfuldt
- evner at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet
- har et godt humør og gå-på-mod
- er en god kollega
- kan møde kl. 7 om morgenen
- er mødestabil
- kan arbejde i weekenden en gang om måneden
Om medicinservice
En af Sygehusapotekets vigtige opgaver er at levere serviceydelser såsom medicinservice til sygehuse, hospice og psykiatri i Region Sjælland. Medicinservice er en betalt kontraktbaseret ydelse, hvor vi som Sygehusapotek indgår aftaler med afdelingerne om at løse opgaver på vegne af dem.
Som ansat i Medicinserviceteamet i Slagelse vil du få din daglige gang på de kliniske afdelinger på Slagelse Sygehus, hvor vi har et bredt spænd af specialer og dermed også forskellige ydelser tilpasset de kliniske afdelingers behov.
Du arbejder meget selvstændigt, men med dine kollegaer indenfor rækkevidde. I teamet hjælper vi alle hinanden, så både kvaliteten af vores ydelser og vores teamwork er i top.
Ansættelse
- Løn og ansættelse følger relevant overenskomst
- Forventet ansættelse d. 1 marts 2025 eller tidligere
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4 i 2025.
Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.
”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”
Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Vibeke Andersen
Email
[email protected]
Stilling
Ledende farmakonom
ARBEJDSSTED
Sygehusapotek
QUICKNR.
038733
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
5. december 2024
ANSØGNINGSFRIST
15. januar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: