Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Personaleadministration i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Studentermedhjælper til Personaleadministration i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Brænder du for HR og administration? Leder du efter en studenterstilling, hvor du kan udvikle dig inde for HR-området? Så skal du læse med her.
Center for Beskæftigelse og Erhverv søger en studentermedhjælper til et spændende og udfordrende job i Personaleadministrationen, hvor vi dagligt løser mangeartede opgaver – vi lover, at du vil få udviklet dine færdigheder i samarbejde med gode kolleger.

Center for Beskæftigelse og Erhverv er en del af Jobcenter København, som ligger under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. I Personaleadministrationen er vi midt i en spændende transformationsrejse, hvor vi i fællesskab med ledelsesgruppen skal optimere vores interne struktur.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i

  • daglige driftsopgaver
  • at følge op på sygefraværsdata, herunder indkalde til sygefraværssamtaler m.m.
  • opgaver i forbindelse med onboarding og offboarding
  • at rådgive og servicere kolleger i spørgsmål om fx ferie, fravær, barsel og personalemæssige forhold
  • at opdatere og vedligeholde interne arbejdsgange
  • ad hoc-opgaver

Vi vil særligt lægge vægt på, at du

  • kan arbejde selvstændigt, være udviklingsorienteret og være åben for nye tiltag og ideer
  • kan levere god og professionel service
  • er god til at lytte og kommunikere
  • er struktureret og har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • kan skifte mellem roller, emner, arbejdsformer og niveauer i løbet af kort tid og bevare overblikket
  • er innovativ og initiativrig
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation, hvor tempoet er højt og dagens opgaver hurtigt kan skifte

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er i gang med dit studie som Cand.Soc.HRM eller Business Development (PBD) og har ca. 1,5-2 år tilbage af din uddannelse.

Vi forventer ikke, at du har erfaring med vores fagsystemer og arbejdsgange, men vi forventer, at du er nysgerrig og modig i din tilgang til læring og opgaver.

Du bliver en del af Personaleadministration, hvor vi er 14 medarbejdere og en afdelingschef, som hver dag arbejder med mange forskellige opgaver inden for en bred vifte af personaleområdet.

Vi kan tilbyde et afvekslende og selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder og med brede kontaktflader til engagerede kolleger og ledere. Vi vægter vidensdeling og samarbejde højt i hverdagen mellem kolleger samtidig med vores kommunikation med lederne på tværs af organisationen.

Vi tilbyder

  • et godt arbejdsmiljø, hvor du er omringet af åbne og engagerede kolleger, der gerne lærer fra sig
  • mulighed for faglig udvikling og ansvar
  • en spændende og varieret arbejdsdag
  • indblik i at arbejde i en stor, dynamisk og politisk styret organisation
  • fleksible arbejdstider, så du kan tilpasse jobbet til dit studie
  • en god medarbejderkantine
  • gode kolleger med godt humør

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK Kommunal København efter principperne i Ny Løn.

Stillingen er på 15 timer ugentligt med flekstidsordning.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte afdelingschef Karin Bancsi på 40 35 87 56 eller AC-medarbejder Nina Kirkeby på 24 44 87 42.

OBS. kontaktpersonerne kan ikke træffes i perioden den 20. december 2024 til og med den 5. januar 2025.

Søg via linket senest søndag den 5. januar 2025
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 14. januar 2025.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2704018//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.