Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en engageret speciallæge til Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion på Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden



Har du lyst til at arbejde med en bred portefølje af nuklearmedicinske og fysiologiske undersøgelser med rig mulighed for forskning og udvikling tilbyder vi en spændende stilling
Vi tilbyder en stilling hvor du får mulighed for at præge indholdet. Brænder du for forskning og udvikling er dette en mulighed men du kan også arbejde mere driftsorienteret eller indgå i uddannelsen af uddannelseslæger. Hvis du har eller ønsker et forskningsmæssigt engagement, kan vi tilbyde adgang til en stor maskinpark inklusiv MR. Du kan også få mulighed for at beskæftige dig med den klassiske ”våde” fysiologi i form af levervenekateterisationer. Der er unikke samarbejdsmuligheder med vores søstersektioner (Radiologisk sektion og MR-forskningssektion) og partnere blandt hospitalets øvrige afdelinger, både inden for diagnostik og forskning.

Du vil indgå i speciallægestaben og medvirke til afvikling af undersøgelser, supervision af yngre læger, afholdelse af interne og eksterne konferencer samt afdelingens kvalitetssikringsarbejde. Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner men også at du kan arbejde selvstændigt. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og prioriterer praksislæring for yngre læger samt at vores medarbejdere indgår i tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige faggrupper.

Om os:
Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Sektion er en del af Afdelingen for Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin på Amager og Hvidovre Hospital som har 270 ansatte og som også rummer en radiologisk sektion og en forskningsenhed. Vi råder over en udstyrspark som bl.a. omfatter SPECT-, SPECT-CT, PET-CT og ultralydsskannere. Vi har et tæt samarbejde med vores kliniske samarbejdspartnere hvor de største omfatter en bred diagnostisk enhed, ortopædkirurgisk afdeling, medicinsk enhed og kardiologisk afdeling.

Som det er karakteristisk for faget klinisk fysiologi og nuklearmedicin, har sektionen et stort forskningsmæssigt engagement og søger fortsat at opretholde et højt fagligt niveau samt at udvikle kompetencer inden for andre modaliteter. Afdelingen varetager præ- og postgraduate uddannelsesforpligtelser for læger og andre personalegrupper.

Vi har fokus på "den gode arbejdsplads", faglig kvalitet og kompetenceudvikling samt værdibaseret ledelse med ansvar og dialog. Vi har udgangspunkt i medarbejdertrivsel, samarbejde, udvikling, kommunikation og medindflydelse.

Ansøgning og ansættelse:
Din ansøgning kan udfærdiges efter de 7 lægeroller. Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst.

Konkretisering af faglig opgavevaretagelse, fordelingen mellem kliniske og forskningsmæssige opgaver samt indhold for stillingen vil ske i forbindelse med ansættelsessamtalen. Kompetenceudvikling samt relevante kurser kan tilbydes efter behov.

Ansøgningsfrist er d. 15. januar 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 4.
Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at komme forbi og se afdelingen. Supplerende oplysninger kan indhentes hos cheflæge Mads Barløse på [email protected] eller telefon 38 62 21 88.

Du kan læse mere om sektionen på hospitalets hjemmeside:

https://www.hvidovrehospital.dk/afdelinger-og-klinikker/funktions-og-billeddiagnostisk-enhed/Sider/Funktions-og-billeddiagnostisk-enhed.aspx

Afdeling:

Lokation: Hvidovre Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2704165//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.