Arbejdsmiljøkoordinator til Syddanmark
Energinet
Vær med til at sikre højt fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed på nogle af vores store anlægsprojekter.
Energinet er ansvarlig for el- og gastransmissionsnettet i Danmark og gennemfører en porte-
følje af store banebrydende projekter, så vi kan transportere mere grøn energi. Vi søger en arbejdsmiljøkoordinator til at håndhæve, at indretning og drift af byggepladser lever op til Energinets retningslinjer og de tiltag, som projektet har iværksat for at holde arbejdsulykker
og miljøuheld på et minimum.
Skab et godt og sikkert arbejdsmiljø
Med base på vores hovedkontor i Fredericia fungerer du hovedsageligt som arbejdsmiljø-
koordinator i byggefasen, men får også mulighed for at bidrage til arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen. Din vigtigste opgave er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø og sikre,
at vi altid overholder gældende regler.
En stor del af arbejdet foregår på byggepladser, og du får en bred kontakt med mange forskellige mennesker. Dine væsentligste ansvarsområder er at:
- Koordinere entreprenørernes sikkerhedsarbejde
- Registrere usikre forhold og sagsbehandling af disse
- Afholde og referere sikkerhedsmøder
- Gennemføre sikkerhedsrunderinger
- Rådgive entreprenører og interne i arbejdsmiljøforhold
- Føre tilsyn med, at de stillede arbejdsmiljøvilkår efterleves
Dine kolleger i afdelingen tæller to gruppeledere, elleve arbejdsmiljøkoordinatorer og to byggepladsledere, som byder på en stor bredde i forhold til såvel alder og køn som baggrund og erfaring. Du bliver en del af et team af engagerede og fagligt dygtige kolleger, som er gode
til at dele viden og sparre med hinanden.
Arbejdsmiljøkoordinatorerne aflaster hinanden i travle perioder og ferier. Derfor kan der være opgaver i hele landet – men i det daglige tilstræber vi at fordele opgaver under hensyn til geografisk placering.
Erfaring med sikkerhed og arbejdsmiljø
Du kan fx have en baggrund som bygningskonstruktør, håndværker, ingeniør eller lignende. Hovedsagen er, at du har indsigt i arbejdsmiljølovgivningen og gerne praktisk erfaring med bygge- og anlægsprojekter. For at udføre arbejdet som arbejdsmiljøkoordinator er det et krav, at du er uddannet arbejdsmiljøkoordinator.
Som person er du energisk og udadvendt, samtidig med at du kan arbejde og træffe beslut-
ninger selvstændigt. Det er vigtigt, at du er god til at løse problemer, inden de bliver til konflikter, ligesom du er god til at skelne imellem væsentlige og mindre væsentlige problemer – og på den måde får opgaverne til at glide uden at gå på kompromis med arbejdsmiljø og sikkerhed.
Derudover er det vigtigt, at du er god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker – også på engelsk i både skrift og tale, da mange leverandører og entreprenører er udenlandske. Sidst men ikke mindst er det et krav, at du har kørekort til personbil, ligesom du kan indrette dig efter varierende arbejdstider - da mange af dine opgaver vil foregå ”i marken”.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 2. januar. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 7. januar, hvor vi holder 1. samtale online, og 23. januar, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder Eva Pálsdóttir på tlf. 2018 7094 eller gruppeleder Martin Kolby på tlf. 6130 4444.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Afdeling:
Lokation: Fredericia
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: