Contract Manager til fremtidens grønne infrastruktur
Banedanmark
Vil du være med til at opbygge en organisation, der styrker effektiv Contract Management i Banedanmark og påvirker udviklingen af fremtidens infrastruktur?
Der sker meget på jernbanen i øjeblikket med store projekter. Dette betyder, at vi i Banedanmark nu søger en Contract Manager, som vil være med til opbygge og udvikle en ny og professionaliseret måde at udvikle processer på for Banedanmark, så vi sammen får bygget en bæredygtig jernbane.
Vær med til at fremme processerne og fastholde gode aftaler
I stillingen som Contract Manager bliver din opgave at stå for den faglige ledelse og sikre en glidende procesforløb.
Banedanmark er godt i gang med at opbygge kontraktstyringsprocesser og –værktøjer. Vi søger derfor en engageret og dygtig Contract Manager, der skal bidrage til at implementere processer, aktiviteter og værktøjer til brug af kontraktopfølgning på varer og tjenesteydelser.
Vores opgaver er i konstant udvikling og involverer køb af varer og ydelser til jernbanebranchen. Vi er engagerede i at skabe og udføre strategier, som bidrager til at optimere hele Banedanmarks indkøbspraksis. Opgaverne spænder bredt fra daglig sparring og kontraktforvaltning til styring leverandører, organiseringsplanlægning, processtyring og udarbejdelse af ledelsesmæssige rapporter.
Du bliver en vigtig samarbejdspartner i et team med interne konsulenter i tæt samarbejde med indkøbere og øvrige dele af Banedanmark. Du skal være med til at sikre vedligehold af aftaler og relationer med leverandører. Du får højt engagerede kolleger og en uformel og humoristisk tone. Teamet medvirker desuden til vidensdeling og kompetenceudvikling af contract management i hele Banedanmark.
Din hverdag bliver alsidig, og du får en bred kontaktflade. Du kan dine styringsprocesser, da det bliver dit ansvar at sikre inddragelse af alle relevante interessenter. Dine primære samarbejdspartnere er udbudskonsulenter, men du kommer også til at arbejde sammen med analytikere og indkøbskonsulenter mv.
Vores forventninger til dig
Vi søger en person med forretningssans og en god kommerciel forståelse, som er motiveret af at skabe værdi for forretningen gennem effektiv kontraktopfølgning.
Du har erfaring med contract management.
- Du har en videregående uddannelse - f.eks. cand.merc., cand.merc.jur, cand.jur. eller tilsvarende, men har du anden den relevante akademisk uddannelse, så opfordrer vi også til, at du søger
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med data – SAP S4 HANA, Microsoft Excel og Power BI eller erfaring med lignende software
- Du har erfaring med contract management værktøjer
- Du foretager struktureret og professionel leverandørstyring
- Du udvikler og videreformidler viden om værktøjer til indkøberne, der varetager den daglige operationelle leverandørstyring, samt bistår med besvarelse af diverse spørgsmål vedrørende contract management
- Du formulerer dig let og forståeligt på såvel dansk som engelsk.
Dine opgaver vil afspejle din profil, og der er mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling.
Som person er du også entusiastisk, vedholdende og resultatorienteret og kan håndtere, når tingene ikke altid følger planen. Du kan samtidig arbejde i teams og selvstændigt lede en projektgruppe, tage initiativet og ikke mindst følge op. Du er altså med i processerne fra start til slut og evner at tage ejerskab.
Din nye arbejdsplads
Vi løser vores opgaver gennem en uhøjtidelig omgangstone med plads til at involvere os i hinanden. Vores ambitionsniveau er højt, og vi sætter en ære i at sikre de bedste løsninger for brugerne. Vi er en arbejdsplads med højt humør, hvor ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores ambitioner.
Vi har et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i sektionen, og det er kendetegnende for leder og medarbejdere, at de har motivation til at dele viden og støtte hinanden. Herudover er der gode faglige udviklingsmuligheder.
Banedanmark kan desuden tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef for Sourcing og Contract Management Christian Bisgaard på [email protected] eller ring på 20 57 07 77. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende vurderer ansøgninger og indkalder til samtale. Send gerne dit eksamensbevis med ansøgningen.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionen.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Afdeling:
Lokation: København v
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: