Kreativ formidler til barselsvikariat på Rebild Bibliotekerne
Rebild Kommune
Vi søger en kreativ formidler til barselsvikariat på Rebild Bibliotekerne
– og vi glæder os allerede til at møde dig!
Er du optaget af litteratur og kulturformidling, og har du lyst til at indgå i hverdagen på et lille bibliotek, hvor der er plads til gode grin, engagement og initiativ? Har du hovedet fyldt af nye idéer til formidlingstilbud til voksne og unge? Så er det lige dig vi mangler.
På Rebild Bibliotekerne ser vi stor værdi i at skabe nye fællesskaber i bæredygtige lokalsamfund. Vi stiller dagligt os selv spørgsmål om, hvordan vi bedst kan integrere litteratur, kultur og aktuelle tematikker i vores formidling, og hvordan vi kan styrke (eller genfinde) læseglæden hos unge og voksne. Hvis du vil være med på rejsen til at finde de rigtige svar for Rebild Bibliotekerne, så hører vi gerne fra dig.
Dine opgaver som vores nye kollega
- Publikumsbetjening og deltagelse i de daglige rutiner i forbindelse med morgenarbejde m.v., fortrinsvis på bibliotekerne i Støvring og Skørping.
- Formidling og udvikling af tilbud til unge og voksne gennem arrangementer og andre aktiviteter.
- Administration og opdatering af bibliotekets sociale medier.
Faglige og personlige kompetencer som vi værdsætter
- Banker dit hjerte særligt for unge- og voksenformidling, vil det være en fordel.
- Du er kreativ og initiativrig i forhold til at udvikle nye tilbud, udstillinger og aktiviteter.
- Du har erfaring med sociale medier og evnen til at skabe engagerende indhold.
- Værtskab er en del af dit DNA, og du kommer nemt i kontakt med vores gæster.
- Du kan arbejde struktureret, målrettet og disponere over egen tid.
- Du er fleksibel i forhold til arbejdssted og -tider.
- Du har et godt humør, er idérig og arbejdsom.
- Vi forestiller os, at du en biblioteksfaglig baggrund eller anden relevant uddannelse.
Om stillingen
Ansættelsen er på 25 timer om ugen i perioden fra 1. februar 2025 - 1. november 2025 med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger
om stillingen kan fås hos biblioteksleder Matilde Berg Kjeldsen, Rebild Bibliotekerne, på telefon 40 61 98 00 eller [email protected].
Ansøgningsfrist
3. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 13. januar 2025.
Lidt om os
Rebild Bibliotekerne består af fire biblioteker samt en lille bogbus. Vi tilbyder dig en arbejdsplads med 12 engagerede kollegaer, der glæder sig til at lære dig at kende, og opleve hvad du kan berige Rebild Bibliotekerne med.
Vi er en rummelig arbejdsplads med plads til initiativ, engagement og indflydelse. Her er plads til forskellighed, men med respekt for, at vi er afhængige af hinanden. Vi har en afslappet og professionel indbyrdes omgangstone og samarbejder på kryds og tværs. Alle tager del i det daglige praktiske arbejde og hjælper til, hvor der er brug for det.
Som ansat må du være indstillet på at varetage alene-vagter, samt indgå i vagtturnus i forhold til lørdagsbetjening. Rebild Kommunes borgere er glade for deres biblioteker og vores fokus på nærværende publikumsbetjening, inspirerende formidling og god service gennemsyrer alt, vi gør.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Arbejdssted:
Rebild Bibliotekerne - Støvring
Ansættelsesforhold:
Deltid
Kontakt:
Biblioteksleder Matilde Berg Kjeldsen
Tlf. 40 61 98 00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: