Få opslag som dette inden alle andre

Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune



Aabenraa Kommune

Afdelingsleder til Kongehøjskolen
Har du lyst til ledelse, måske erfaring inden for det specialiserede område, og en stærk evne til at organisere og skabe struktur? Kan du skabe følgeskab, og brænder du for at udvikle og drive Kongehøjskolen i tæt samarbejde med ledelsesteamet og medarbejderne – alt sammen med elevernes læring, dannelse og livsduelighed i fokus? Er du åben, ærlig og inviterende i dine relationer? Og evner du at sætte retning, lede processer og samtidig sikre, at alle involverede føler ejerskab?
Så kunne stillingen som afdelingsleder i vores Specialcenter være noget for dig.

Om jobbet
Du får det pædagogiske og personalemæssige ansvar for Specialcenteret og skal samtidig bidrage til at styrke sammenhængen med almenområdet i tæt samarbejde med de fire øvrige ledere i ledelsesteamet.

I Specialcentret er der 55 elever, og du bliver direkte leder for 13 ansatte. Du får samtidig en bred samarbejdsflade til resten af skolens personale. Du vil også sammen med indskolingslederen blive tovholder for trivselsteamet, som består af 6 vejledere. Teamets opgave er at understøtte det pædagogiske arbejde i almenområdet. Desuden vil du få opgaver i udskolingen i relation til de elever, der har brug for en særlig indsats.

Dine nøgleopgaver vil være:

  • at udvikle indsatser for faglig og pædagogisk sammenhæng i hele skolen
  • at sikre, at både elever og medarbejdere trives og udvikler sig
  • at bidrage til arbejdet med skolens kernefortællinger om dannelse, mangfoldighed og faglighed
  • at styrke samarbejdet mellem specialcenteret og almenområdet

Som en del af ledelsesteamet skal du bidrage til at styrke faglig og pædagogisk sammenhæng for alle skolens elever.

Dine opgaver på kortere og længere sigt
De opgaver, som især fylder for den kommende afdelingsleder i det kommende år, er:

  • at lære specialcenteret at kende
  • at få kendskab til afdelingerne i almenområdet
  • at blive en del af ledelsesteamet
  • at arbejde med og udvikle indsatserne med at skabe faglig og pædagogisk sammenhæng i elevernes skoleforløb
  • at skabe endnu bedre sammenhæng mellem special- og almenområdet

Om Kongehøjskolen
Skolen er en af de største folkeskoler i Aabenraa Kommune med ca. 700 elever fordelt på fem afdelinger herunder Specialcenteret. Skolen har ca. 115 medarbejdere, der arbejder med en bred vifte af fagligheder for at sikre det bedste læringsmiljø for alle elever.

På Kongehøjskolen tror vi på, at eleverne gør det rigtige, når de kan. Vi vægter professionalisme højt og arbejder tæt på praksis gennem teamsamarbejde med fokus på at skabe pædagogisk og faglig sammenhæng i elevernes skoleforløb.

Vi ser mangfoldighed som en styrke, der skaber et inkluderende læringsmiljø, hvor elever og medarbejdere kan vokse og udvikle sig sammen.

Samtidig er dannelse en vigtig del af vores arbejde. Vi styrker elevernes forståelse for verden og deres rolle i fællesskabet ved at udvikle deres kritiske sans, empati og etiske kompas. Gennem elevinddragelse og fokus på demokratiske processer, som fx et stærkt elevråd, lærer de at tage ansvar og bidrage til fællesskabet.

Vi ønsker at gøre eleverne til verdensborgere, der er bevidste om både lokale og globale udfordringer og rustet til at møde dem med refleksion og handlekraft.

Om dig
Uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer

  • Du har stor pædagogisk indsigt fra skoleverdenen.
  • Vi ser meget gerne, at du har erfaring med det specialiserede område
  • Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring fra skoleverdenen. Vi er et erfarent og fagligt stærkt ledelsesteam, så det kan også være dit første lederjob. Vi kan hjælpe dig godt i gang

Personlige kompetencer
I forhold til dine personlige kompetencer lægger vi vægt på, at du er:

  • Relationsskabende og åben, oprigtig, ærlig og inviterende i relationer. Du har en naturlig interesse for andre mennesker og ønsker at forstå andre synspunkter.
  • Teamdrivende og udfordrer teamet via aktiv dialog. Du sætter retning, tager styring i processer og sørger for, at alle får ejerskab. Du er imødekommende og tillidsvækkende, får energi af samspil og har lyst til at præge beslutningerne.
  • Retfærdig med styrende kerneværdier og høj integritet. Du er oprigtig og arbejder med åbenlyse agendaer.
  • Er loyal over for aftaler, optaget af klare rammer og forventningsafstemning. Du sætter fælles interesser over egne, og indordner dig gerne for at opnå fælles løsninger.
  • Organiserende og planlægger og tilrettelægger for at sikre fremdrift. Du skaber rammer, rutiner og orden, er velovervejet, optimerer og effektiviserer arbejdsprocesser.

Vi tilbyder dig

  • en god alsidig arbejdsplads med både menneskeligt og økonomisk overskud.
  • et stærkt lederteam, som arbejder tæt sammen.
  • et Specialcenter med engagerede medarbejdere.
  • mulighed for at bidrage på en skole, der er inde i en særdeles positiv udvikling.
  • store muligheder for at gøre en forskel og sætte spor i mange børns liv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter en forhåndsaftale på skolelederområdet.

Læs job- og kompetenceprofilen her
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Vil du vide mere?
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Ernst Lüdeking på Telefon: 7376 8401 eller e-mail [email protected]

Forud for din ansøgning vil vi gerne vise interesserede ansøgere rundt på skolen. Dette kan aftales ved at kontakte Sanne Klemensø Matthiasen, som kan træffes på [email protected] /tlf. 73 76 83 50.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 12. januar 2025.
Første samtalerunde bliver afholdt den 16. januar 2025, og anden samtalerunde den 28. januar 2025. Ansøgerne vil blive præsenteret for en opgave ved første samtale. Opgaven forberedes umiddelbart før samtalen.
Mellem første og anden samtalerunde vil der blive udarbejdet en personprofil ved en ledelseskonsulent fra Aabenraa Kommune.

Vi ser glæder os til at høre fra dig!

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
12. januar 2025

Tiltrædelse:
1. marts 2025

Arbejdssted:
Kongehøjskolen

Timeantal:
37

Kontakt:
Søren Ernst Lüdeking tlf.: 7376 8401 eller e-mail [email protected]
Sanne Klemensø Matthiasen tlf.: 7376 8350 eller e-mail [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aabenraa Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aabenraa Kommune

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2704734//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.