Få opslag som dette inden alle andre

Forskningsprogramrådgiver - DTU Aqua

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Vi tilbyder en to-årig stilling som forskningsprogramrådgiver inden for det marine område med fokus på EU’s forskningsprogrammer og projekter.
Er du interesseret i bidrage til en fortsat bæredygtig udvikling af det forskningspolitiske landskab inden for det marine område?

DTU Aqua tilbyder en toårig stilling som forsknings- og innovationsprogramrådgiver. Stillingens overordnede fokus vil være at understøtte og koordinere en del af DTU Aquas arbejde i forhold til forskellige EU-forskningsprogrammer og -projekter, hvor instituttet faciliterer implementeringen af ​​strategiske forsknings- og innovationsdagsordener fra forskellige bevillingslinjer. Såfremt der sikres yderligere finansiering – fx via FP10 og forventningerne til stillingen indfris, vil der være mulighed for en forlængelse af ansættelsen.

Jobbet
Stillingen er forankret i Sektionen for Myndighedsbetjening på campus i Kgs. Lyngby, Danmark. Sektionen består af ca. otte personer, der arbejder med bl.a. programrådgivning, kommunikation og tværgående strategisk udvikling af instituttet. Kontoret består af medarbejdere med en baggrund i havbiologi, geografi og kommunikation. Sektionen arbejder tæt sammen med instituttets ledelse og andre støttefunktioner herunder instituttets forskningssekretariat og faglige sektioner.

Stillingen er finansieret gennem flere større EU-projekter, herunder BlueMissionBANOS. Vi tilbyder en stilling, hvor man bl.a. vil arbejde med den fortsatte implementering af EU-missionen 'Restore our Oceans and Waters', som er en regional koordinerings- og støtteaktion i Horizon Europe programmet med fokus på Nordsøen og Østersøen. I dette arbejde forventes det, at man understøtter et team på to i forhold til den interne koordinering af projektet samt bidrag til konkrete opgaver i projektet, der sigter mod:

    • At videreudvikle projektets tilgang til innovation i hele regionen i tæt samarbejde med projektets internationale partnere
    • Bidrage til den videre udvikling af overvågningen af ​​projektet og koordineringen for gennemførelsen af ​​ EU-missionen 'Restore our Oceans and Waters', i Østersøen og Nordsøen.
    Denne del af jobbet vil kræve en vis rejseaktivitet samt en del online-koordinering med konsortiet på tværs af arbejdspakker.

    Ud over dette arbejde varetager sektionen flere konsulentopgaver på vegne af andre institutioner, som en del af sin rådgivning. Afhængig af kandidatens erfaringsniveau, vil flere opgaver indenfor dette område kunne blive tilføjet stillingen. Her vil nogle opgaver fokusere på den tekniske implementering af specifikke EU-forskningsfinansieringsinstrumenter og behovet for interessentinddragelse, mens andre vil fokusere på muligheder for at øge den samfundsmæssige effekt af DTU Aqua’s arbejde.

    Alle opgaver vil skulle løses i tæt samarbejde med teamets andre medarbejdere og med en stor berøringsflade til resten af instituttets fagområder. Afhængig af kandidatens ekspertise og erfaring, vil det være muligt at præge arbejdsopgavernes indhold og format, herunder nye opgaver på tværs af instituttets portefølje af forskning, myndighedsbetjening, innovation og uddannelse.

    De primære opgaver vil til en start bestå i:

    • Koordinering af DTU Aqua’s rolle i BlueMission BANOS projektet.
    • Bidrage til at formulere, eksekvere og afrapportere aktiviteter i BlueMission BANOS projektet.
    • Bidrage til den nationale implementering af EU-missionen 'Restore our Oceans and Water’.
    • Bidrage til den tekniske rådgivning af EU- forskningsprogrammer og interessenter om omkring mulighederne for at anvende forskellige finansieringsinstrumenter.
    • Bidrage til sektionens samlede portefølje af aktiviteter, herunder til udformning af ansøgninger mm. inden for det akvatiske område.

    Vores forventninger til dig

    • Nysgerrig og motiveret af ideen om at bidrage til DTU Aqua’s rådgivning om forhold relateret til en fortsat bæredygtig udvikling af det akvaktiske område, herunder forsknings og innovations rolle særligt i relation til fiskeri og akvakultur
    • Praktisk erfaring med rådgivning om EU forsknings-og innovationsprogrammer, herunder kendskab til det danske forskningslandskab og finansieringen heraf
    • Kendskab til marine bæredygtighedsudfordringer, herunder de overordnede politikker på området (ekspertviden er ikke et krav)
    • Mønstre at drive projekter og ansøgningsprocesser både selvstændigt og ved at facilitere andres deltagelse i processen
    • Stærk ‘holdspiller’ og motiveres af at støtte og forankre internationale processer nationalt
    • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk og flair for strategisk tænkning
    • Erfaring med at begå sig i et internationalt miljø
    • Indstillet på ca. 3-4 ugers rejseaktivitet om året (kan være mere)
    • Erfaring med at skrive projektforslag – kandidaten skal selv være med til at udvikle og sikre finansiering til stillingen

    Hvad vi kan tilbyde dig
    Vi kan tilbyde et spændende og varieret job i et internationalt miljø med fokus på at øge impact af forskning, innovation, rådgivning og uddannelse på det marine område. Vi tilbyder fleksibilitet i stillingen (en hjemmearbejdsdag om ugen) og støtter aktivt at kandidaten over tid selv bidrager til at udvikle området og stillingen.

    Løn og ansættelsevilkår
    Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til AC-overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som akademisk medarbejder, specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af erfaring.

    Du ansættes på Institutet for Akvatiske Resourcer. Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.

    Stillingen er på 37 timer og ønskes besat hurtigst muligt – forventeligt med start februar 2025 til udgangen af 2026.

    Ansøgning og kontakt
    Vi skal modtage din online ansøgning senest den søndag den 12. januar 2025. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

    Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Specialkonsulent, Christian Riisager-Simonsen, +45 91370058

    Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning. Der afholdes samtaler løbende.

    Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

    Om DTU Aqua
    DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer – arbejder for velfungerende have, åer og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til at udvikle en bæredygtig blå bioøkonomi og robuste akvatiske økosystemer og til at reducere effekterne af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med andre forskningsmiljøer, myndigheder, erhverv og NGO'er. Vi har state-of-the-art-forskningsfaciliteter og Danmarks eneste oceangående forskningsskib, som også kan sejle i Arktis. Instituttet har 360 medarbejdere, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, inklusive 40-50 ph.d.-studerende. Mere end 35 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi arbejder for en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk

    Teknologi for mennesker
    DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

    Adresse:

    Henrik Dams Allé
    2800 Kgs. Lyngby

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

    Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

    DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://jobbank.dk/job/2704851//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.