Afdelingsleder til Cytostatika Produktion på Rigshospitalet hos Danmarks Største Sygehusapotek
Region Hovedstaden
Vil du stå i spidsen for produktionen af livreddende kemomedicin til Region Hovedstadens cancerpatienter sammen med et stærkt lederteam og 50 dedikerede medarbejdere?
Region Hovedstadens Apotek producerer den medicin, ingen andre gør. Det er en afgørende og livreddende organisation, som du bliver en del af og får mulighed for at udvikle.
Velkommen til Region Hovedstadens Apotek
Apoteket producerer og leverer specialfremstillede lægemidler til hovedstadens hospitaler og institutioner, det grønlandske sundhedsvæsen, sygehusene på Færøerne og sygehusapoteker i Danmark. Apoteket står for 20 % af den lagerførte medicin, der anvendes på de danske hospitaler.
Om rollen som afdelingsleder
I cytostatikaproduktionen på Rigshospitalet bliver du, sammen med to lederkollegaer, ansvarlig for cirka 50 medarbejdere, der spænder over akademikere, teknikere og medarbejdere, som håndterer varemodtagelsen. Du indgår i et ledelsesteam med to yderligere lederkollegaer i cytostatikaproduktionen på Herlev Hospital. Sammen bidrager I til at sikre, at regionens hospitaler har adgang til kemobehandling i højeste kvalitet.
Produktionen trumfer alt
Du bliver en del af et spændende fagligt miljø, hvor dine kompetencer inden for ledelse og medicinalproduktion gør en forskel – for dine medarbejdere, dine kollegaer og for patienterne.
”Vi arbejder i en kompleks produktion, hvor leveringssikkerhed og kvalitet altid er i fokus. Som leder her vil du opleve et unikt samarbejde med dedikerede kolleger og medarbejdere, der hver dag sikrer, at patienterne får den medicin, de har brug for – til tiden og i højeste kvalitet,” fortæller Charlotte Eland, chef for Cytostatika Produktion, som du refererer til.
Hvad vi tilbyder
- En varieret hverdag, hvor du får ansvar for driften og medarbejderledelsen i en produktion med stor betydning for patienters behandling.
- Mulighed for at præge og udvikle afdelingen strategisk i tæt samarbejde med dine lederkollegaer.
- Et engageret og fagligt velfunderet team af kolleger, der arbejder i et miljø præget af høj kvalitet og fælles ansvar.
Din baggrund og kvalifikationer
- Du har erfaring med medicinalproduktion og GMP, så du kender driften og processerne, og ved, hvad der skal til for at skabe forbedringer.
- Du har ledererfaring og ved, hvordan man skaber en sund kultur med arbejdsglæde.
- Du har en relevant videregående uddannelse og evnen til at skabe overblik og prioritere i en hverdag præget af høje krav og stramme deadlines.
Erfaring med ledelse i en reguleret branche er en fordel, men vigtigst er dit drive for at skabe resultater gennem og sammen med andre.
Vil du vide mere?
Læs først den uddybende profil her og kontakt dernæst Mercuri Urval ved Magnus Stawicki Blak på 50 76 12 70. Vi ønsker, at alle kandidater har været i dialog med Mercuri Urval forinden ansøgning.
Søg stillingen via søgefeltet senest den 09.01.2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Diversitet og inklusion
Vi tror på styrken i diversitet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset baggrund.
Afdeling: Valdemar Hansens Vej 1 2600 Glostrup
Lokation: Region Hovedstadens Apotek
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: