Teknisk softwaretester
Aarhus Universitet (AU)
Aarhus Universitet søger en erfaren og dygtig teknisk softwaretester, der kan indgå i komplekse projekter i et stort IT-landskab. Du ønsker at prøve kræfter i en in-house udviklingsafdeling, som navigerer i et højt-integreret systemlandskab. Du ønsker at arbejde med automatiseret og manuel test i større softwareprojekter, som f.eks. udskiftning af det centrale studieadministrative system på Aarhus Universitet.
Ansvarsområder
Som teknisk softwaretester på Aarhus Universitet vil du oftest være knyttet til et Scrum-baseret udviklingsteam. Du bistår med design, udvikling og afvikling af test cases og bidrager til, at vi opnår en høj grad af automatisering i testafvikling. Du kan lide at følge med i udviklingen af test tooling og kan lide at lære fra dig. På sigt kan du få mulighed for at have ansvaret for teknisk test tooling.
Du kommer bl.a. til at:
- Designe, udvikle og implementere test cases og testscenarier
- Afvikle både manuelle og automatiserede tests
- Identificere, rapportere og følge op på testresultater, defekter og mangler
- Samarbejde tæt med test managers i projekter
- Samarbejde tæt med udviklingsteamet for at sikre, at defekter løses effektivt
- Bidrage til kontinuerlig forbedring af vores testprocesser og -værktøjer
- Være med til at opbygge en testautomatiseringsstrategi i samarbejde med andre test- og udviklingsfaglige
Krav til dig
Du er engageret i test- og udviklingsarbejde med gode samarbejdsevner. Måske er du udvikler med interesse for test?
Du har sans for detaljer og stringens, er tålmodig og vedholdende og kan bidrage kreativt i fejlfinding. Du skal kunne arbejde med videreudvikling af Aarhus Universitets tekniske testmetoder, så vores overordnede udviklingsproces til stadighed forbedres.
Din baggrund dækker sandsynligvis følgende egenskaber:
- Relevant teknisk uddannelse
- Erfaring med testarbejde
- Erfaring med programmering (f.eks. C#, SQL, REST, XML)
- Erfaring med tekniske test tools som Bruno, Postman, ReadyAPI el. lign.
- Erfaring med at arbejde i Agile-miljøer og kendskab til metoder som Scrum, Kanban, Test Driven Development og DevOps
- Initiativrig i udviklingsprojekter og samarbejde tæt med andre udviklere, løsningsarkitekter, softwaretestere, test managers, Scrum Masters og projektledere
- Meget gode kommunikations- og samarbejdsevner
Vi tilbyder dig
AU IT Udvikling har en åben og lærende kultur med en ligelig fordeling af senior- og juniorudviklere. Vi lægger vægt på teamwork, godt kollegaskab i og uden for arbejdstid, faglighed og at have det sjovt til hverdag.
Du vil bl.a. opleve, at du får:
- En nøglerolle i implementeringen af en bred vifte af projekter
- Mulighed for at arbejde sammen med kolleger med forskellige roller/fagligheder og have indflydelse på udviklingen af vores IT-løsninger
- Engageret og støttende arbejdsmiljø med fokus på personlig og professionel vækst, evt. certificering i ISTQB
- Et stort in-house udviklingsteam på ca. 25 medarbejdere (ud af ca. 140 medarbejdere)
- En organisation, som lægger vægt på testfaglighed og testfaglige kollegaer til at sparre med
- Mulighed for en række sociale arrangementer
Der planlægges med jobsamtaler i uge 2 og uge 4 i 2025.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation (Akademikere i Staten eller Prosa afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund).
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Udvikling/Development
Ansøgningsfrist: 05 January 2025
Placering: Aarhus C Universitetsbyen 81
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: