Way2Go søger en engageret ungevejleder
TEC - Technical Education Copenhagen
Kan og vil du være med til at se muligheder for unge, der gennem en beskæftigelsesindsats finder vej til uddannelse?
Er du god til at skabe relationer og opbygge motivation? Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret kollega og teamspiller, der brænder for at arbejde med unge. Du vil være med til at skabe motivation, se muligheder og støtte unge, der har brug for hjælp til at finde deres vej.
I beskæftigelsestilbuddet Way2Go hjælper vi unge med at tage det næste skridt mod selvforsørgelse. Vi arbejder helhedsorienteret og tager hånd om alle de forhold, der kan fylde i den unges liv. Målet er at sikre, at de har en solid base og et godt udgangspunkt, når de starter på en uddannelse eller et job.
Way2Go er et tilbud for ledige unge mellem 18 og 29 år. De visiteres primært til os af Jobcenter København. Forløbet hos Way2Go er afklarende, motiverende og afprøvende. Det indeholder en introduktion til erhvervsuddannelserne kombineret med virksomhedspraktik og faglig opkvalificering.
Som medarbejder hos os støtter du den unge gennem hele forløbet, i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet. Vi motiverer, understøtter afsøgning af muligheder og hjælper med at styrke de unges kompetencer. Målet er klart: At de unge går fra ledighed til uddannelse eller job.
Vi har særligt fokus på erhvervsuddannelser, da mange af vores unge starter deres uddannelsesrejse på en erhvervsskole. Men vi arbejder bredt og fleksibelt for at finde de bedste løsninger for den enkelte unge.
På den store klinge handler det om at hjælpe så mange unge som muligt til at blive selvforsørgende.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- At være vejleder for en gruppe unge og støtte dem i deres udvikling.
- At facilitere undervisningsrum og deltager i fælles aktiviteter.
- At skifte mellem det individuelle samtaler og det fælles.
- Eventuelt at bidrage til at styrke de unges kompetencer i dansk eller matematik.
- At møde de unge, hvor de er, og hjælpe dem med at finde deres retning.
- At skabe motivation og inspirere de unge til at tro på deres muligheder og løsninger.
- At støtte unge ved opstart på uddannelse, så de opnår tilknytning og gennemfører deres forløb.
- At udvikle og tilpasse vores tilbud, så vi bedst muligt hjælper hver enkelt ung til succes.
- At udarbejde og afrapportere skriftlige progressionsrapporter til jobcentrene.
- At sikre korrekt og effektiv administration i vores systemer.
Vores forventninger til dig
Vi søger først og fremmest en person, der brænder for at arbejde med unge og vil gøre en forskel for dem. Når det kommer til kompetencer, leder vi efter følgende:
- Erfaring med at skabe relationer til unge og arbejde motiverende med dem.
- Evnen til at være en vedholdende og positiv igangsætter.
- Erfaring med at se og støtte de unges potentiale og muligheder.
- Erfaring med undervisning, fx i dansk eller matematik, samt med facilitering af gruppeorienterede dialoger.
- Viden om og indsigt i målgruppen af 18-29-årige.
- Evnen til at navigere i en omskiftelig hverdag og bevare overblikket.
- Erfaring med at understøtte unges tilknytning til og fastholdelse i uddannelse.
Hvem er du?
Din baggrund kan være mangeartet – måske er du håndværksuddannet, har en mellemlang videregående uddannelse eller en længere akademisk uddannelse. Måske har du en helt anden baggrund.
Det vigtigste er ikke din uddannelse, men din evne til at skabe mål og retning for unge på uddannelseshjælp. Vi søger en person, der kan tænde gnisten i de unge, få dem til at se deres mål og arbejde sammen med dem for at planen lykkes.
Og hvis planen falder til jorden, skal du være der til at støtte de unge i at finde nye løsninger, der giver mening for dem.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor ingen dage er ens. Du bliver en del af et engageret team, hvor fællesskabet er fundamentet for vores arbejde med de unge. Hos os finder vi løsninger sammen, og vi vægter daglig sparring højt – både fagligt og socialt. Det gode grin og en stærk holdånd er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde i hverdagen.
Som en del af Way2Go på TEC får du mulighed for at bidrage til den løbende udvikling og kvalificering af vores indsats. Vi arbejder i et miljø, hvor innovation og gode løsninger er en fælles opgave, og hvor vi forpligter os til at gøre en forskel for de unge.
Du vil opleve en arbejdsplads med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, omgivet af kolleger med mange forskellige baggrunde og erhvervsprofiler. Hvis du tænker, at dette job lyder spændende, og at du vil passe godt ind hos os, glæder vi os meget til at høre fra dig!
Løn - og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.
Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen.
Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på xxx (skriv sted), men du vil i nogle perioder udføre arbejdet på andre adresser.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest den 15. januar 2025.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Vi afholder samtaler i uge 4.
Vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte koordinator Jesper Reimer Jørgensen 2545 3275 eller uddannelsesleder Pia Pode Milwertz tlf. 2545 3697.
Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
Afdeling: Stæhr Johansens Vej 7 2000 Frederiksberg
Lokation: TEC, Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: