Kom og bliv en del af en udviklende personalegruppe: Sygeplejerske søges til dagvagt på Sct. Jørgensbjerg Plejecenter
Roskilde Kommune
Der er mere end nogensinde brug for dig, din stærke faglighed og erfaring som sygeplejerske. Sundhedsvæsnet udvikler sig hele tiden, og arbejdsopgaverne som plejecenter sygeplejerske er alsidige.
Flere borgere lever med ustabile og komplekse sygdomsforløb og nogle bliver plejet og behandlet i plejebolig. Her møder du borgere med mange forskellige sygeplejefaglige udfordringer.
Samtidig får du gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt i en kommune, der vil noget på ældreområdet.
Vi er læreplads for elever og studerende og vil sætte pris på, at du er uddannet klinisk vejleder eller er interesseret i at tage denne uddannelse.
Om jobbet
Ansættelsen er på 37 timer om ugen. Hvis du ønsker færre timer, tager vi hensyn til det. Der er weekend og Helligdags fri, men der vil forekomme eftermiddagsvagter, med oplæring eller undervisning sammen med aftenvagterne. Vi dokumenterer i KMD Nexus, og forventer at du er en aktiv deltager i dette faglige arbejde.
Der er indgået samarbejdsaftale med 2 plejecenterlæger, som kommer og går stuegang hver uge.
Du får et godt introduktionsprogram og kommer til at følges med din kollega som vil være mentor, sammen med afdelingsleder og SSA.
Hos os kan du udvikle dig fagligt. Vi arbejder rehabiliterende, vi triagerer dagligt og vi vægter samarbejde højt og ser på medarbejderne som et hold, der skal supplere og løfte opgaverne med hinanden.
Vi tror på og arbejder ud fra værdier som tillid, respekt og åbenhed.
Om os
Sct. Jørgensbjerg Plejecenter er et plejecenter i udvikling. Vi har løftet fagligheden i det seneste 1½år og vil gerne fortsætte denne positive faglige udvikling.
Sct Jørgensbjerg har 47 boliger og plads til 49 beboere alt efter om der bor ægtepar. Huset er bygget i 2 etager og vi vil gerne have en sygeplejerske på begge etager.
Beboer sammensætningen og opgaverne omfatter både somatisk-, demens- og psykiatrisk sygepleje. Vores dokumentationssystem er KMD Nexus.
Vi arbejder med Marteo Meo som arbejdsredskab.
Både medarbejdere og ledelse vægter fleksibilitet, synlighed og det gode arbejdsmiljø højt.
Du kommer til at arbejde med i det kulturarbejde i personale gruppen, som vi har gang i allerede og du vil være en del af teamet på den ene etage.
Om dig
- Du er uddannet sygeplejerske og har nogle års erfaring.
- Som erfaren sygeplejerske kan du arbejde selvstændigt og håndtere flere opgaver på en rolig måde.
- Du er god til at planlægge og prioritere dine og andres arbejdsopgaver.
- Du har kompetencer inden for pleje sektor eller vil gerne have det - erfaring inden for demensområdet er et klart plus.
- Du samarbejder godt med mange forskellige faggrupper, borgere og pårørende.
- Du forstår vigtigheden i korrekt dokumentation og medicinhåndtering.
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du kan starte snarest muligt eller 1.2.2025.
Ansøgningsfristen er d. 10.1.2025. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Løn efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes der straffeattest.
Hvis du ønsker yderligere information om stillingerne, kan du kontakte centerleder Jette Elleby på mail: [email protected] eller telefon nr.: 3084 1468
I Roskilde Kommune sætter vi borgeren først. Vi handler, tager ansvar og skaber velfærd sammen. Vi prioriterer høj faglighed og engagement og skaber resultater, der giver mening for vores borgere. Det gør vi gennem tillid og mod. Roskilde Kommune har 90000 borgere og er en attraktiv og meningsfuld arbejdsplads for i alt 7500 medarbejdere.
Afdeling: Møllehusvej 118 4000 Roskilde
Lokation: Møllehusvej 118, 4000 Roskilde
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: