Specialkonsulent til udvikling af Rybners’ Klimaerhvervsskole
Rybners Tekniske Gymnasium
Rybners blev i september udpeget til at være klimaerhvervsskole inden for den grønne omstilling i energisektoren. Det betyder, at Rybners skal udvikle og tilbyde undervisning i særlige teknologier inden for energiområdet, for eksempel vindenergi, varmepumper og solceller. Med udnævnelsen til klimaerhvervsskole følger en betydelig økonomisk bevilling.
Rybners skal udbrede denne viden til hele erhvervsskolesektoren i Danmark og bidrage til, at der uddannes flere elever med de kompetencer, der er brug for i virksomhederne i energisektoren for at understøtte den grønne omstilling.
Til at hjælpe os med denne spændende opgave søger vi hurtigst muligt en specialkonsulent til klimaerhvervsskolen.
Opgaver
Din opgave bliver at rådgive og understøtte såvel direktion som de afdelingschefer, der har det daglige ansvar for at drive de afdelinger, som har undervisning inden for energiområdet (VVS, elektriker, smede, skibsmontører og auto-området), samt efteruddannelsesområdet. Du vil få reference til direktøren for EUD og kursusområdet og bliver således en nøglefigur i udviklingen af Rybners’ Klimaerhvervsskole.
Konkrete opgaver vil bl.a. være at:
- koordinere Rybners’ klimaerhvervsskoleindsats inden for grøn omstilling af energisektoren
- understøtte udvikling og opdatering af relevante uddannelser
- foreslå nye uddannelser
- rådgive om investeringer i grønne og nytænkende fysiske rammer og udstyr
- understøtte faglig opkvalificering af undervisere og elever såvel på Rybners som nationalt
- opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med andre erhvervsskoler, lokale uddannelsesudvalg, faglige udvalg, videnscentre, virksomheder og i det hele taget alle interessenter rundt om energisektoren
Dit bidrag
Vi forventer af dig, at du:
- er innovativ og har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- har viden om og forståelse for en erhvervsskoles samspil med arbejdsmarkedet
- har indgående kendskab til omstillingen af energisektoren og det dertil hørende arbejdskraft- og kompetencebehov
- har evne til at tænke både strategisk og udviklingsorienteret, men også praksisnært
- har erfaring med forandringsledelse
- har erfaring med projektledelse og stor interesse for læring hos elever, lærlinge og kursister, så flest muligt lærer mest muligt om bæredygtighed
- har erfaring med internationalisering
Din baggrund
Du har en relevant teknisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau, evt. med udgangspunkt i en erhvervsuddannelse og tillige gerne en formel projektlederuddannelse. Du kender uddannelsesverdenen og interesserer dig for læring. Du er fleksibel i forhold til opgavernes karakter og pragmatisk i forhold til vilkårene for deres løsning.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.
Ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten af 20. december 2021. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.
Du vil forud ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.
Ansøgning
Hvis du finder jobbet spændende og mener, at du matcher kvalifikationerne, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter anvisning.
Hos Rybners modtager vi gerne ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en kvittering via e-mail. Bemærk, at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan ende i din mappe for "uønsket post".
Alle interesserede, uanset baggrund, opfordres til at søge.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for EUD og Kursus Lars Katzmann for yderligere information.
Samtaler forventes gennemført den 10. januar 2025. Evt. 2. samtale den 17. januar 2025.
Afdeling:
Lokation: 6700 Esbjerg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: