Manager for udviklingsteams
EG A/S
Er du en erfaren Manager, der brænder for at skabe resultater sammen med stærke udviklingsteams? Har du erfaring med ledelse af teams, der udvikler komplekse systemer og trives du i spændingsfeltet mellem teknologi og forretningsudvikling?
Så kan du være med til at udvikle vores position på det offentlige marked!
Vi vokser på både det private og det offentlige marked, med EG Silkeborg Data er vi i gang med meget store og komplekse projekter, der skal styrke vores position som markedsleder inden for IT-løsninger til det offentlige Danmark. For at sikre succes i disse projekter og fortsat udvikling søger vi nu en ny kollega, der kan træde ind som Manager og tage ansvar for at levere vigtige løsninger, der gør en forskel for det offentlige Danmark.
Sæt dit præg på fremtidens løsninger
Som Manager får du personaleansvaret for 21 dygtige medarbejdere fordelt mellem Danmark og Polen, organiseret i to teams med hvert deres faglige fokusområde. Din primære opgave bliver at sikre fremdrift i vores udviklingsprojekter og samtidig sikre, at den daglige drift kører problemfrit.
Du vil desuden spille en vigtig rolle i at koordinere tværgående opgaver med andre produktteams og sikre et stærkt samarbejde på tværs af organisationen. Sammen med dine manager-kolleger arbejder du strategisk på at udvikle og modne vores udviklingsafdeling og sikre, at de økonomiske rammer for dit område overholdes.
Som Manager for vores udviklingsteam vil dine ansvarsområder inkludere:
- Ledelse og udvikling af medarbejdere, så teamet fungerer optimalt.
- Skabe tryghed i og omkring teamet.
- Sikre et godt og konstant flow i både opgaver og relationer.
- Kontinuerligt arbejde med at forbedre processer inden for SDLC.
- Give tryghed til topledelsen via præcist og struktureret overblik.
- Være med til planlægning af pipeline for vores projekter og opgaver.
Hvem er du, og hvad bringer du til bordet?
- Du har solid ledelseserfaring og forstår dynamikkerne i at skabe et velfungerende team.
- Du har erfaring med IT-branchen, og har forståelse for udvikling af IT-produkter – herunder de udfordringer, der kan opstå i projekter mv.
- Du medbringer god forståelse for tekniske komplekse problemstillinger, og er vant til at sætte dig ind i sådanne.
- Du kan navigere i et miljø med mange interessenter, samtidig med at du arbejder for at opnå de bedst mulige løsninger.
- Du har enten en stærk praktisk og teoretisk værktøjskasse eller er motiveret og klar til at tilegne dig de nødvendige kompetencer.
- Du er rummelig, empatisk og har en naturlig evne til at opbygge relationer og samarbejde med andre.
- Du har en holdning til god drift, udvikling og metode, og du er ikke bange for at give den til kende.
Hvad kan du forvente dig af os?
- En spændende stilling i en virksomhed med en masse spændende igangværende projekter.
- Superdygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling
Vi tilbyder et uformelt miljø, hvor du får rig mulighed for at bidrage og afprøve dine færdigheder, og hvor udviklingsmulighederne er gode både fagligt og personligt. Hos os får du medindflydelse, sparring med dygtige kolleger, god stemning og en stor fællesskabsfølelse.
Kontakt os
Er du interesseret i at høre mere inden du søger, er du velkommen til at kontakte Director Henrik Krogh Bach på telefon 2660 1021. Send gerne din ansøgning i dag, vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.
Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube. Du kan også se vores nyeste video her, hvor fire af vores engagerede kolleger giver dig et indblik i deres arbejde hos EG.
Om EG Silkeborg Data
EG Silkeborg Data er en del af EG-koncernen. Vi udvikler softwareløsninger til den offentlige sektor – primært kommuner, regioner og sygehuse. Vi er eksperter i løn- og vagtplanlægning med stor digital indsigt og stærke kompetencer. Derfor leverer vi stabile løsninger understøttet af høj faglighed og viden, så vi altid kan sikre korrekt løn, optimale vagtplaner og fleksible systemer. Vi er en vidensvirksomhed med ca. 160 ansatte placeret i Skejby ved Aarhus. Læs mere om Silkeborg Data på www.sd.dk.
#LI-Hybrid
Afdeling:
Lokation: Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: