Uklassificeret reservelæge, NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus
Region Sjælland
Ønsker du at videreudvikle dine kompetencer fra en introduktionsstilling i anæstesiologi og arbejde med bedøvelse og akut kritisk syge patienter? Så har vi en stilling til dig.
Vi ønsker at tilføre afdelingen yderligere 1 - 2 reservelæge i uklassificeret stilling. Stillingen er til besættelse snarest muligt i NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse, i bekvem transportafstand fra både København og Odense. Det drejer sig om ansættelse af 1 års varighed, med tiltrædelse efter aftale, men gerne snart.
NSR Anæstesiologisk Afdeling yder ca. 10.000 anæstesier årligt indenfor ortopædkirurgi, kirurgi, gynækologi og obstetrik samt til ECT-behandling. Intensiv terapiafsnittet har aktuelt 6 højintensive sengepladser til respirator- og hæmodynamisk behandling samt dialyse og 4 lavintensive sengepladser til patienter med behov for øget observation og behandling. Der behandles årligt ca. 1300 patienter i intensivt afsnit.
Slagelse Sygehus er Region Sjællands aktuelt største akutsygehus, hvor der er god mulighed for oplæring i forhold til modtagelsen af traumepatienter samt initial vurdering og stabilisering af akut påvirkede medicinske og kirurgiske patienter. Fordelingen af speciallæger og uddannelsessøgende læger giver mulighed for en bred og alsidig anæstesiologisk grunduddannelse. Vagten er tilrettelagt med to speciallæger og en yngre læge i tilstedeværelsesvagt i 2-skiftet vagt alle ugens dage samt yderligere en speciallæge frem til klokken 20. Vagtstrukturen giver oplagt mulighed for oplæring og supervision i vagtarbejdet, hvilket også prioriteres.
Som uklassificeret reservelæge i afdelingen kan du forvente muligheden for at styrke dit CV, så du bliver klar til at søge hoveduddannelsesstilling. Det kan være ved at blive involveret i nogle af afdelingens mange undervisningsopgaver og/eller blive hjulpet i gang med artikelskrivning eller mindre forskningsprojekter (se nedenfor). Derudover vil du styrke din erfaring som teamleder af hjertestopteam og i trygge rammer kunne træne teamlederrollen i vores traumeteam (med bagvagt på stuen). Til august vil du indgå i afdelingens blokskole, så du opnår kompetence i anlæggelse af perifere nerveblokader, ligesom du vil blive oplært i anæstesi til ECT-behandling.
Der vil også være mulighed for at varetage funktioner i vores elektive afsnit på Næstved sygehus, med mulighed for at deltage i accelererede patientforløb og oplæring i diverse regionale blokader.
Hvis du har interesse i forskning, har du gode muligheder for at bliver involveret i projekter i din dagligdag i afdelingen. Vi råder over en driftig forskningsenhed RCAI (Research Center of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine), der har international bevågenhed, og som samarbejder med kolleger både regionalt og tværregionalt. Du kan læse om vores forskningsprojekter her: Forskning - Region Sjælland (regionsjaelland.dk)
Vi ser frem til at høre fra dig, læse din ansøgning og gerne se dig til en samtale.
Du forventes at have lyst til
- At yde patientbehandling på højt fagligt niveau
- At bidrage til et godt kollegialt fællesskab, team-spirit og humor
- At medvirke til en god uddannelse af studerende og andre uddannelsessøgende læger og sygeplejersker
Til stillingerne ydes der overenskomstmæssig løn, stedtillæg samt forhåndsaftaletillæg afhængig af kompetencer.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Birgitte Majholm på mail [email protected] eller tlf. 2155 3628. Alternativt kan eller cheflæge Asger Petersen kontaktes på mail [email protected] eller tlf. 2031 6657.
I forbindelse med ansættelse indhentes § 36 børneattest, hvortil samtykke indhentes i forbindelse med ansættelsessamtale.
Ansøgningsfristen er 31.12.2024, og vi gennemfører ansættelsessamtaler løbende.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Birgitte Majholm
Email
[email protected]
Stilling
Ledende overlæge
ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus
QUICKNR.
038861
SPECIALE
Anæstesiologi
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
9. december 2024
ANSØGNINGSFRIST
31. december 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: