Få opslag som dette inden alle andre

Jurister, som skal medvirke til den grønne omstilling, Mars missioner og medicinske landvindinger - DTU Jura & Tech Transfer

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Er du juristen, som skal bidrage til Mars missioner, medicinske landvindinger, og den grønne omstilling mod en bæredygtig verden? Har du interesse for intellektuelle rettigheder og erfaring med aftaleindgåelse og juridiske forhandlinger? Ønsker du at arbejde med spændende opgaver på et af verdens førende tekniske universiteter, hvor du kan udvikle dine kompetencer og samtidig opnå en sund balance mellem arbejde og fritid? Så har du chancen for nye udfordringer hos DTU Jura & Tech Transfer.
Er du juristen, som skal bidrage til Mars missioner, medicinske landvindinger, og den grønne omstilling mod en bæredygtig verden?

Har du interesse for intellektuelle rettigheder og erfaring med aftaleindgåelse og juridiske forhandlinger?

Ønsker du at arbejde med spændende opgaver på et af verdens førende tekniske universiteter, hvor du kan udvikle dine kompetencer og samtidig opnå en sund balance mellem arbejde og fritid?

Så har du chancen for nye udfordringer hos DTU Jura & Tech Transfer.

Vi har travlt og har derfor fået mulighed for at rekruttere ekstra kollegaer til vores juridiske teams. Vi søger engagerede jurister, der selvstændigt kan håndtere sager i tæt dialog med forskere og virksomheder.

Du vil få et unikt indblik i den nyeste forskning og banebrydende teknologi, og bidrage til projekter som:

  • placering af kameraer på Mars
  • udvikling af nye energikilder og kvantecomputere
  • kunstig intelligens
  • stamcellemedicin, der kan kurere hidtil uhelbredelige sygdomme.

Rådgiver, forhandlingspartner og juridisk brobygger
Som jurist på DTU er du brobyggeren mellem vores mange verdensklasseforskere og erhvervslivet, hvor du kommer til at arbejde med nogle af verdens største og mest anerkendte virksomheder og topuniversiteter.

Dit primære fokus som jurist er at være rådgiver og forhandlingspartner for ledere og forskere på DTU’s institutter. Som juridisk brobygger hjælper du forskere og erhvervsliv med at finde hinanden på en måde, der skaber win-win situationer. Mere konkret skal du sikre, at DTU’s forskningsaftaler med virksomheder og organisationer hviler på et solidt juridisk grundlag, der både sikrer DTU og skaber afsættet for et godt og udbytterigt samarbejde.

Du kan, ligesom os, se det spændende i at rådgive i projekter, der er med til at løse nogle af de største udfordringer, som menneskeheden står over for. Vi ser gerne, at du er nysgerrig og har stor lyst til at lære og udvikle dig. Det samme gælder din lyst til at skabe resultater på basis af dialog med respekt for faglige, kulturelle og professionelle forskelle. Du skal have god energi og evnen til at drive ting fremad på egen hånd. Samtidig er det vigtigt, at du selvstændigt kan identificere og zoome ind på de afgørende aspekter af store og komplekse sager.

Det er vigtigt, at du trives med sparring og vidensdeling med kollegerne. Vi lægger vægt på, at du kan agere mellem mange stærke personligheder og dybe fagligheder – og herunder vide, hvornår du skal stå fast på din juridiske vurdering, og hvornår du med fordel kan søge det gode kompromis.

Jura & Tech Transfer – dit nye team
Du bliver ansat i Jura & Tech Transfer, der hører under Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation (AFRI). Her får du en gruppe gode og kompetente kolleger, hvoraf halvdelen (ca. 20) er jurister og den anden halvdel patentspecialister, forretningsudviklere og GDPR-supportere. Vi tænker og handler som et hold, og den enes succes er vores alles succes. Jura & Tech Transfer spiller en vigtig rolle i mere end 1.800 forskningsaftaler årligt, ligesom vi også yder mere generel juridisk rådgivning til hele DTU. Jura & Tech Transfer varetager også arbejdet med at kommercialisere DTU’s opfindelser og software. Dette arbejde sker i et tæt samarbejde med dine kolleger i Tech Transfer-teamet.

Du kan se frem til en dynamisk arbejdsplads med spændende og inspirerende udfordringer, hvor du kan være med til at præge en arbejdsplads i konstant udvikling, med gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø med plads til humor. Et udadvendt job, hvor du ud over videreudvikling af dine evner inden for forhandlinger og rådgivning omkring komplekse aftaler, får et stort og givende netværk.

Vi har travlt, men vi prioriterer altid ordentlighed, et godt arbejdsmiljø, hjælpsomhed og videndeling.

Din nye arbejdsplads bliver DTU’s campus i Lyngby, hvor du får muligheden for at være en del af et stort internationalt og energifyldt miljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest 5. januar 2025. Åbn linket 'Ansøg nu’ og udfyld ansøgningsformular samt vedhæft kort ansøgning, C.V. og eksamensbeviser.

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte enten teamleder Kamilla Gibson på 2464 9477 eller teamleder Jesper Ljungstrøm på 3131 4367.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Danmarks Tekniske Universitet
2800 Kgs. Lyngby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2705795//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.