Programleder til It og Digitalisering
Viborg Kommune
Ansættelsessted
It-Strategisk team
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Tiltrædelse
01.03.2025
Ansøgningsfrist
07.01.2025
Opret ansøgning
Vil du være med til at realisere mulighederne med generativ kunstig intelligens i en af landets mest udviklingsorienterede kommuner?
I Viborg Kommune har vi sat stort strategisk fokus på generativ kunstig intelligens og har iværksat en række projekter på tværs af organisationen særligt med M365 Copilot. For at realisere mulighederne, sikre videndeling på tværs og understøtte projekterne har vi samlet projekterne under et samlet program. Vi søger, derfor en kollega til den nyoprettede stilling, som programleder.Organisatorisk placering
Du vil indgå i It-strategisk team, der er et mindre team med to medarbejdere med reference til It og Digitaliseringschefen. Du vil desuden have tæt samarbejde med afdelingslederen for Digitalisering og Databeskyttelse, og løbende samarbejde med de forskellige teams i It og Digitalisering samt digitaliseringskonsulenter fra de øvrige direktørområder.Dine arbejdsopgaver
Som programleder for generativ kunstig intelligens skal du
- understøtte indsatser og projekter med generativ kunstig intelligens på tværs af organisationen, herunder skabe fremdrift og fokus på gevinst realisering
- sikre opsamling af viden og videndeling på tværs af direktørområder
- varetage projektledelse af udvalgte projekter med generativ kunstig intelligens
- sikre kobling til I-sikkerhedsteamet og instruks for anvendelse af generativ kunstig intelligens
- koordinere tværgående kompetenceudviklingsaktiviteter om generativ kunstig intelligens i kommunen
- videns- og erfaringsudveksle om generativ kunstig intelligens med andre kommuner og offentlige myndigheder og sætte fokus på kommunale udfordringer og behov i anvendelsen af kunstig intelligens
Din profil
Vi forventer, at du
- har en relevant akademisk uddannelse eller tilsvarende
- har solid erfaring som projektleder i en større kompleks organisation og har erfaring med program- eller porteføljeledelse
- har indsigt i generativ kunstig intelligens - både muligheder og begrænsninger
- er en erfaren bruger af generativ kunstig intelligens
- har stærke kommunikative evner både skriftligt og mundtligt og kan formidle komplekse emner til ikke-tekniske kollegaer.
Som person
- arbejder du selvstændigt og proaktivt, mens du har blik for at involvere relevante kollegaer
- er du strategisk tænkende og kan tænke både langsigtet og strategisk omkring AI-udvikling og implementering
- kan du inspirere og motivere folk omkring dig
- er du udadvendt og god til at skabe relationer
- kan du bevare overblikket i pressede situationer
- er du struktureret og forstår at prioritere tid og arbejdsopgaver
Vi tilbyder
Ansættelse i en dynamisk og engageret it-afdeling med 39 kolleger, hvor du får mulighed for indflydelse på udførelse af egne opgaver. Afdelingen har en spændende opgaveportefølje og mange berøringsflader, hvor der tages hånd om din videre kompetenceudvikling. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, godt humør, det gode samarbejde samt fælles ansvarlighed med plads til forskellighed. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på et godt arbejdsliv med plads til familie- og fritidsliv. Du vil have base på rådhuset i Viborg.Løn og ansættelsesvilkår
Løn aftales i henhold til gældende overenskomst, samt lokal løndannelse. Forud for evt. ansættelse indhenter vi en straffeattest.Øvrige oplysninger
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 13-01-2025. Anden samtale afholdes den 20-01-2025. Inden anden samtale skal du gennemføre personprofil via spørgeskema og personlig tilbagemelding, som du skal afsætte tid til.
Kontakt
Anders Schøler Kollin
87 87 41 50
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: