Få opslag som dette inden alle andre

Graduate i Kommunikation

PFA Pension



”Vores kunder skal mærke, at de er noget særligt. Det skal afspejle sig i alt vores kommunikation, hvor vores ambition er at være et nært og varmt pensionsselskab, som gør en forskel inden for økonomisk tryghed, sundhed, det gode seniorliv og den grønne omstilling. Den opgave kan du være med til at løfte som vores nye graduate, hvor du får 24 måneders personlig og faglig udvikling – designet til at skyde din karriere i fuld gang,” siger Lykke Rosenmejer, der er chef for Kommunikation i PFA.

Vær med til at gøre en forskel for kunder og kolleger
Du kan allerede nu se frem til at blive en del af kommunikationsteamet i PFA, hvor vi er 11 kolleger.
Samtidig vil du indgå i et større fællesskab med hele vores afdeling Kommunikation, Samfundsansvar & Marketing, som tæller over 50 super dygtige kolleger og sparringspartnere. Sammen har vi ansvar for både kommunikation, presse, marketing, digitalt salg, samfundsansvar og strategi.

Som graduate skal du bl.a. være med til at udvikle vores kundekommunikation, producere indhold og sikre en rød tråd i kundematerialer. Det kan fx være nyheder på pfa.dk, breve, kundemails, små videoer, nyhedsbreve og indhold til sociale medier. Målet er, at kunderne kan mærke, at vi er der for dem gennem en nærværende og relevant kommunikation.

Du bliver også en del af den interne kommunikation til vores ca. 1500 kolleger. Her skal du være med til at udvikle indhold til fx vores intranet og til løbende at nytænke kommunikationen, så vi i endnu højere grad kan engagere vores kolleger. Du kan se frem til hverdage, hvor du er en del af et hold, der lægger vægt på at sparre med hinanden og dele viden og erfaringer. Det tror vi på, giver de bedste løsninger – og udvikler os fagligt og personligt.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • udvikle og producere kundekommunikation og sikre, at kunderne kan genkende PFA’s stemme, uanset hvilken kanal de møder os på
  • udvikle og producere indhold til vores interne kanaler, som understøtter en klar strategisk retning og et højt engagement blandt vores kolleger
  • udarbejde og drive kommunikationsplaner
  • deltage i tværgående projekter.

To år med fuld fart på din udvikling
Som graduate i PFA bygger du venskaber og netværk med de andre graduates. I er sammen på bootcamps, hvor I får en professionel værktøjskasse med træning i bl.a. problem solving, innovation og facilitering. Programmet er designet til, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Du er med i netværk og får en mentor, der sparrer med dig og støtter dig. Du er fastansat og tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på havnebadet. Her får du de bedste rammer for et fedt arbejdsliv. Vi kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, men er generelt ret sociale, så du kan lære flere kolleger at kende fx i fredagscafeen, i vores medarbejderklubber eller på bokse-, løbe- og yogahold.

Kan du se dig selv som PFA’er?
For at blive graduate i PFA skal du have en kandidatgrad, og det må max være to år siden, du dimitterede, når programmet starter til september. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger. Og så har du evner, vilje og interesse for at blive klogere - og spille dine kollegaer gode. Måske kender du også lidt til PFA og synes, at vores kundefællesskab og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig.

Du:

  • er – eller bliver snart – kandidat på en uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller tilsvarende
  • er dygtig til at kommunikere og har en skarp pen
  • har overblik og kan lægge planer samtidig med, at du kan dit håndværk og kan eksekvere på planen
  • er både selvkørende og stærk til relationer og samarbejde
  • vil gerne nå i mål og have det sjovt på samme tid
  • er nysgerrig og ikke bleg for at byde ind med nye idéer.

Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2025
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 21. januar 2025. Alle vores graduates begynder som udgangspunkt den 1. september 2025. Du kan læse mere om PFA’s graduate program her Graduate.

Tag endelig fat i os
Har du spørgsmål til jobbet, kan du ringe til Lykke Rosenmejer, der er chef for Kommunikation, på tlf.: 51 21 20 45. Har du spørgsmål til Graduate programmet, kan du skrive til Karina Roulund Bergmann på [email protected].

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PFA Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PFA Pension

Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2706113//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.